Lad være med at arbejde over gratis

Uret er egentlig svinget forbi klokken 16.00, som er den officielle sluttid på din arbejdsdag. Men du sidder der endnu foran computeren og taster løs. Ingen har bedt dig om at blive. Men det kunne jo være meget rart at blive færdig med de sidste par opgaver, så du kan starte på nye, friske udfordringer i morgen. Måske er det også lidt forventet af dig, at du bliver færdig nu, selv om det måske ikke direkte er blevet sagt.

Og når du endelig rejser dig og smutter hjemad, registrerer du det ingen steder. Den halve time, hele time eller måske to timers overarbejde er der ingen, ud over dig selv, som kender til. Og dermed ender det også som en gratis gave fra dig til din arbejdsgiver. Værsgo, chef!

Et scenarie a la dette kender en del af HK/Privats medlemmer alt for godt til. I en undersøgelse fra analysebureauet Epinion blandt 1.451 medlemmer svarer knap en tredjedel nemlig, at de inden for de seneste to år har arbejdet over uden at få løn for det. Blandt dem svarer den største gruppe - 41 procent - at det i gennemsnit drejer sig om mellem to og fem timer om ugen, hvor de arbejder uden at blive betalt.

- Det er for mange, siger Simon Tøgern, der er formand for HK/Privat.

- Reglerne for arbejdstid, herunder overarbejde, er noget af det vigtigste, vi overhovedet har i vores overenskomster, og som giver vores medlemmer en afgørende beskyttelse. Så meget vigtigere er det, at reglerne bliver efterlevet. Uden overenskomst har du ikke den samme sikkerhed, men det er selvfølgelig også helt afgørende, at du håndhæver din ret, i forhold til hvad du har aftalt i en ansættelseskontrakt.

HK/Privats formand lægger vægt på, at hvis du først undlader at kræve betaling, så risikerer du en glidebane, som går ud over både dig selv og dine kolleger.

- Og det er uanset, om det så ”kun” handler om en halv time her og en halv time der. For hver gang du accepterer at arbejde gratis over - hvad enten det er fordi, du glemmer at få det betalt, ikke kender dine rettigheder eller måske synes, at det er ubehageligt at kræve din ret - så risikerer du, at du er med til at skabe en kultur, hvor det hele tiden bliver sværere og sværere for dig selv og dine kolleger at håndhæve jeres ret ved overarbejde.

Kun beordret overarbejde skal honoreres

Men hvad er så egentlig overarbejde?
I sagens natur og i sin mest enkle forklaring den tid, du arbejder mere end din fastsatte, aftalte arbejdstid. Men bliver du bare siddende og arbejder derudad, uden at nogen mere eller mindre direkte har bedt dig om det, så har du ikke krav på at blive betalt. Endsige få ekstra overtidsbetaling eller afspadsering, alt afhængigt af dine ansættelsesvilkår.

- Overarbejde er selvfølgelig ikke bare et tagselvbord, som du selv er herre over og kan forvente betaling for, siger Klara Elizabeth Hoffritz, der er advokat i HK/Privat.

I overenskomstjargon hedder det, at overarbejdet skal være ”beordret”. Men det er ikke nødvendigvis det samme, som at din chef skal stå med hævet pegefinger og udstede en specifik ordre om, at du skal blive siddende på din pind efter normal arbejdstid.

- Hvis du får en opgave med en konkret deadline, og din chef er - eller i hvert fald burde være - klar over, at du ikke kan nå det inden for din normale arbejdstid, så er det beordret overarbejde. Det har vi flere afgørelser, som bekræfter, konstaterer Klara Elizabeth Hoffritz.

Skriv dine overarbejdstimer ned
Men det siger næsten sig selv, at der er basis for en del oplevelser i en gråzone.

- I de her tilfælde er det smarteste, du kan gøre, at du gør din leder opmærksom på, at du ikke kan nå opgaven inden for din normale arbejdstid. Så spiller du bolden over til ham at sige specifikt, om han vil have, at du arbejder over.

Derudover mener Klara Elizabeth Hoffritz, at du bør skrive alle dine overarbejdstimer ned. Enten i et officielt arbejdstidssystem eller i dit eget hjemmebryggede system. Og ikke mindst med jævne mellemrum orientere din leder om status for tidsregnskabet.

- Hvis din leder ikke reagerer på det, så er det umiddelbart en stiltiende accept af, at det er beordret overarbejde, som du kan kræve betaling for, alt afhængigt af hvilken overenskomst du er omfattet af, fortæller advokaten.

At det bogstavelig talt kan betale sig at skrive sine overarbejdstimer ned, viste en sag tilbage fra 2010 med al ønskelig tydelighed. Her fik et kvindeligt HK/Privat-medlem en kompensation på 100.000 kroner, efter at arbejdsgiveren havde nægtet at udbetale de 2.288 timers overarbejde, som hun havde noteret i sit eget system. Retten lagde stor vægt på netop hendes eget regnskab.

Vi kan ikke nå vores opgaver
At så mange HK/Privat-medlemmer arbejder over uden at kræve betaling for det, kommer ikke bag på Eva Hertz, der er psykolog og stifter af Center for Mental Robusthed. Men det er svært problematisk for det psykiske arbejdsmiljø og efter hendes overbevisning et resultat af to skadelige tendenser.

- Samtidig med at stort set alle oplever en langt større kompleksitet og konstant fokus på effektivisering, som meget ofte betyder, at mange simpelthen ikke kan nå deres opgaver inden for den normale arbejdstid, ser vi desværre også det, vi i fagsprog kalder internalisering. Det betyder, at for mange ser indad, når opgaverne ikke er færdige; det er MIG, der ikke kunne nå det; det er MIG, der er for langsom; det er MIG, der har haft en dårlig dag. Tænker du sådan, er det ikke særlig nærliggende at sige til din chef, at du skal have løn for dit overarbejde. Men du er ude på et skråplan, mener Eva Hertz.

Det er ikke nemt at ændre sådan en tankegang. Men det er du nødt til at arbejde med og styre efter tiden og ikke opgaverne. Dels for dit eget helbreds skyld, dels for ikke at være med til at skabe en overarbejdskultur, hvor gratis interessetimer bliver accepteret og forventet.

- Langt de fleste kan bedst lide at yde deres bedste og bryder sig ikke om at gå, før de er færdige. Men du bliver nødt til at sige til din leder, at du ikke kan nå det, og lade det være op til vedkommende at afgøre, hvad I så skal gøre. Det er muligt, at der er nogle, som har det o.k. med de her interessetimer - som er et forfærdeligt navn, synes jeg. Men vi ved bare, at det ikke er godt for langtidsholdbarheden på arbejdsmarkedet. Du risikerer at blive nedbrudt, siger Eva Hertz.

- Og så savner jeg, at man snakker langt mere om det blandt kollegerne. Og at tillidsrepræsentanterne er mere opsøgende. Hvis I er mange i en gruppe, som ikke kan nå jeres opgaver, så er det et tydeligt bevis for dig selv, at det i hvert fald ikke bare er DIG, der er for langsom.