lovgivning1
BORGERRÅDGIVERENS KRITIK
Når det offentlige system bliver digitaliseret, bliver det mere firkantet, det tager ikke individuelle hensyn – og i sidste ende bliver det oplevet som mindre retfærdigt. Det mener Københavns Kommunes borgerrådgiver Johan Busse, Læs hans kritik i artiklen:
Digitalisering presser retsfølelsen

 

Er det en god ide at forsimple vores lovgivning, så det er nemmere at digitalisere kontakten mellem borger og det offentlige?

Nej – mener Københavns Kommunes borgerrådgiver Johan Busse. Han frygter, at lovgivningen bliver firkantet og, at de IT-svage bliver presset ud af det system, der egentlig skulle hjælpe dem.

Vi har fremført hans kritikpunkter for Digitaliseringsstyrelsens daværende direktør Lars Frelle-Petersen, der den 26. juni blev udnævnt til afdelingschef i Finansministeriet.

GØR DIGITALISERINGEN IKKE LOVGIVNINGEN MERE FIRKANTET, SÅ DER BLIVER MINDRE PLADS TIL UNDTAGELSER OG MENNESKELIGE NUANCER – DET SOM BORGERNE OPFATTER SOM RETFÆRDIGHED?

Du kan vende den om og sige, at mange områder i dag er så komplekse, at det er svært for den enkelte at gennemskue, hvad de kan forvente af udfald på deres sag. Vi vil gerne gøre dette mere gennemsigtigt, objektivt og ensartet.

Helt overordnet mener jeg faktisk, at digitalisering kan bidrage til, at borgeren oplever en større grad af retfærdighed. I hvert fald på det, som man kan kalde mere simple sagsområder, hvor der ud fra fakta kan træffes en objektiv afgørelse. Fx om du er berettiget til børnepenge eller ej.

I forhold til mere komplekse sager, som fx på familieretsområdet, er vi ikke i stand til at lave IT-systemer, der kan lave skøn. Så der skal vi selvfølgelig ikke digitalisere. Men vi skal i stigende grad arbejde for en lovgivning, som gør, at simple sagsområder bliver understøttet af IT. Prisen er, at vi skal leve med simplere regler.

PRESSER DIGITALISERINGEN IKKE DE IT-SVAGE, SÅ DER ER STØRRE RISIKO FOR, AT DE IKKE FÅR DEN HJÆLP, DE HAR KRAV PÅ?

Min påstand er, at en del også er udfordret i den analoge verden, hvor det kan være svært at forstå papirbreve eller gennemskue de offentlige systemer. De har så en tillægsudfordring: At de ikke er oplært i IT. Så der skal vi arbejde for, at brugervenligheden øges, og at digitalisering måske ligefrem kan gøre det nemmere at være borger. Der synes jeg fx, at årsopgørelsen fra SKAT er et godt eksempel.

Det kan lyde barskt, men tiden arbejder også for os, fordi antallet af IT-svage falder over tid.

Samtidigt bliver systemerne bedre: Digitale breve kan læses højt for de ordblinde eller oversættes til fremmedsprog.

Men vi når aldrig 100 procent, og derfor har vi også en forpligtelse til at hjælpe borgere, der ikke er digitale – fx på borgerservicecentre. Og den hjælp mener jeg, at kommunerne løfter rigtig flot i dag.

BLIVER FORDELENE VED NYE IT-SYSTEMER IKKE OVERSOLGT?

Jo, vi har nok haft en tendens til at oversælge løsningerne, men jeg synes, vi er blevet meget bedre til også at fortælle om den forandring, det er at digitalisere. Fx brugte vi mange kræfter på implementeringen af Digital Post. Det rydder bare ikke avisforsiderne, når folk er glade.

Vi må erkende, at mange systemer er tænkt indefra og ud – og ikke med borgerne i centrum. Vi har ikke været dygtige nok til at sætte borgerne i centrum.