geodata1

“INFORMATION WANTS TO BE FREE”

Slagordet fra 80erne er et ideal, der kan synes at være godt glemt i dag. Vi er vant til at betale for alt fra nyheder til film på nettet.

Men i det offentlige er man gået et skridt i den retning. Fra 1. januar 2013 gjorde man de offentlige geodata gratis at hente og bruge. Indtil da havde virksomheder og andre skullet betale for at få adgang til de data, som det offentlige gennem mange år har indsamlet om alt fra kystliner til topografi i det danske landsskab.

”Skulle virksomheder før i tiden anvende geodata til at udvikle produkter, skulle deres kunder også købe rettighederne til at bruge de data. Og så blev det lige pludselig en meget dyr affære for alle,” siger Trine Vejlskov Jensen, fuldmægtig i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

FORDEL I FRIE DATA

Nu her mere end tre og et halv år efter, at det blev gratis at hente og anvende de offentlige geodata, har Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering fået konsulentvirksomheden PwC til at beregne den samfundsøkonomiske værdi de frie geodata havde tre år efter, de offentlige geodata blev gjort frit tilgængelige. Og analytikerne i PwC kommer frem til, at erhvervslivet sammen med det offentlige har skabt en øget værdi på godt 3,5 milliarder kroner på nye produkter og service samt på at udføre deres opgaver mere effektivt. Godt 20 procent af de virksomheder, der deltager i undersøgelsen opgiver, at de er på vej med nye produkter og services baseret på de offentlige geodata. Og en tredjedel af virksomhederne mener, at de fri geodata har styrket deres innovation.

”Samtidig kan vi se, at flere og flere virksomheder anvender vores geodata til at udvikle nye løsninger og produkter,” siger Trine Vejlskov Jensen.

Hun henviser til en virksomhed som Scalgo, der har udviklet et cloud-baseret stykke software, Scalgo LIVE, som anvendes af kommuner, forsyningsselskaber og rådgivende ingeniørvirksomheder i deres arbejde med klimasikring. Virksomheden udspringer af Aarhus Universitets Center for Massive Data Algorithms, og baserer sin forretning på at kunne analysere store mængder af data på terrænet. Ifølge Scalgos administrerende direktør og medstifter, Morten Revsbæk, muliggjorde frisættelsen af de danske geodata, at virksomheden kunne kommercialisere sin teknologi.

”Det har betydet, at vi har kunnet modne vores teknologi og forretningsmodel, så vi kun kan udvide forretningen til at anvende svenske geodata. Vi arbejder også på at rulle forretningen ud i andre lande,” siger Morten Revsbæk.

Trine Vejlskov Jensen mener, at langt flere af virksomhedernes produkter ender med at komme ud på markedet.

”De frie geodata indgår i langt højere grad i innovationsprocessen idag end de gjorde tidligere. Vi kan se, at der er sket en udvikling i retningen af, at vores geodata blandt andet bliver brugt til software,” siger hun.

ANVENDT I NYE SAMMENHÆNGE

Trine Vejlskov Jensen fremhæver, at offentlige geodata også er kommet bredere ud i erhvervslivet. En konsulentvirksomhed har fx udviklet et analyseværktøj til den finansielle sektor, der blandt andet anvendes af banker som Nordea.

”Det udvikler sig hele tiden. De geografiske data bliver anvendt steder, hvor man måske ikke havde forventet. Og forhåbentlig kommer der mange flere nye anvendelsesmuligheder, hvor geodata bliver kombineret med andre former for data,” siger hun.

Geodata bruges som en forkortelse for data af geografisk karakter, der er elektronisk tilgængelig. Disse data kan være indsamlet på mange forskellige måder – lige fra landmåling, hvor landmålere fysisk har været ude i terrænet for at måle det op, til overflyvning med avanceret opmålingsudstyr.

”Vi har en stor mængde data på den danske geografi,” siger Trine Vejlskov Jensen, fuldmægtig i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

I Danmark er det Geodatastyrelsen og Styrelsen for Effektivisering og Dataforsyning, der har ansvaret for at indsamle geografiske data. Det sidste indeholder oplysninger om Danmarks godt 2,5 millioner jordstykker og deres indbydes placering mv. Dette bruges bl.a. af landinspektørerne og den digitale tinglysning, tinglysning.dk

 
Analyse af effekt af frie geodata
Samfundet har vundet 3,5 milliarder kroner i øget værdi på at gøre de offentlige geodata frit tilgængelige for både virksomheder og offentlige institutioner. Dette er knap en fordobling af det resultat på godt 1,6 milliarder kroner, som Geodatastyrelsen selv regnede sig frem til i 2013, da man skulle opgøre værdien af de frie geodata.
”Den nye analyse er et forsøg på at estimere, hvilken værdi de frie geodata har i dag. Det er et udtryk for, hvilke værdier der er blevet skabt på baggrund af frisættelsen,” siger Trine Vejlskov Jensen, fuldmægtig i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.
Det fremgår af en analyse foretaget af den danske del af PricewaterhouseCoopers – i dag kendt som PwC – for Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Analysen er baseret på data indsamlet gennem en spørgeskemaundersøgelse, der har vist en stigning i anvendelsen af de frie geodata fra 2012 til 2016.
Og de 3,5 milliarder kroner i øget værdi fremkommer ved at måle dels øget produktion og dels øget effektivisering. Men PwC undlader dog ikke, at tage forbehold for den usikkerhed, der ligger i, at analysen baserer sig på et skøn fra deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen.