I år er det 16 år siden Erik Bonnerup lagde navn til rapporten, hvis anbefalinger havde til mål at gøre op med de massive forsinkelser og budgetoverskridelser, der hidtil havde plaget offentlige IT-projekter. Men alligevel begår man de samme fejl gang på gang, og avisoverskrifterne om IT-skandaler i det offentlige er utallige.

Amanda, Polsag og senest EFI. Tre store statslige IT-projekter der i stedet for at lette livet for de brugere, der skulle have haft gavn af dem, har lettet statskassen for flere milliarder og er endt på den efterhånden lange liste over danske IT-skandaler. Men hvordan undgår vi, at der kommer en ny IT-skandale? Og hvordan udnytter vi bedst muligt medarbejdere og brugernes kompetencer i dette arbejde. Tre IT-eksperter giver her hver deres på bud på et svar på disse spørgsmål.

PROFESSOR: LÆG OPGAVERNE UD TIL DET PRIVATE OG ØG ANSVARET

skandaler1

Kim Normann Andersen. Professor og studieleder for IT-uddannelserne på CBS. Han var medforfatter på Bonneruprapporten og har beskæftiget sig indgående med offentlige IT-skandaler.

TRODS DE SIDSTE 15 ÅRS IHÆRDIG INDSATS SER MAN STADIG SKANDALER.
DET KRÆVER NYTÆNKNING, MENER PROFESSOR

 

Kim Normann Andersen, professor ved Copenhagen Business School (CBS) Department of IT Management, mener at der er gode tiltag fra det offentliges side:

”Man kan jo fortsætte i den retning, man har valgt og så blive ved med at forbedre sig. Siden 2001 er der gjort et ihærdigt forsøg på at gøre tingene bedre indenfor de store statslige IT-projekter. Man har prøvet at angribe projekterne på en ny måde, blandt andet ved at anvende agile metoder, hvor man kan tilpasse lidt mere undervejs”, siger Kim Normann Andersen.

”Man har også forsøgt at lave erfaringsudveksling projekterne imellem. Man har lavet risikovurderinger. Man har forsøgt at professionalisere projektlederuddannelsen, så vi fremover får projektledere, der bliver bedre til at styre udbud, og bliver bedre til at lave specifikationer. Så det bliver mere klart, hvad det præcist er, man vil have ud af projektet.”

Til gengæld mener han også, at der på trods af gode takter, er sket for lidt:

”De tiltag der har været, er helt sikkert konstruktive. Men det er det, man har forsøgt i de sidste 15 år, og vi ser jo stadig IT-skandaler”, siger Kim Normann Andersen.

Hvis det stod til Kim Normann Andersen, så skulle fremtidens store IT-projekter lidt længere væk fra det offentlige og tættere på det private erhvervsliv. I stedet for at bruge tid og penge på at udvikle et helt nyt system, kunne det offentlige købe licens til et allerede eksisterende system hos en privat virksomhed, der har erfaring med at levere en lignende service:

”Hvis man fx lagde administration og udbetaling af SU eller håndtering af ubetalt skattegæld ud til nogen, der har erfaring med lignende opgaver og den tilhørende IT-struktur, så det for eksempel overgik til en aktør som ATP. De står jo for alt, der hedder udbetaling Danmark. Og til opkrævning af ubetalt skat, kunne man lave en Udbetaling Danmark-konstruktion, der i stedet står for indkrævning.”

Kim Normann Andersen har også et andet forslag til, hvordan man kan øge incitamentet for de medvirkende aktører til at lykkes.

”Nogle af alle de her konsulenter og leverandører, skulle også være med til at tage en del af ansvaret for at tingene går godt. Lige nu er der mulighed for at straffe med bøder og der er mulighed for at søge kompensation, hvis tingene ikke bliver leveret til tiden. Men det er jo en meget tung og negativ vej at gå.

Hvis dem der udvikler også får en del af bonussen, men til gengæld også hæfter når det går galt, så kan der måske være en chance for, at man gør det bedre. Så man ikke bare malker de offentlige pengekasser, hvilket jeg synes, at der kan være en tendens til.”, siger Kim Normann Andersen
\

HAV BRUGERNE FOR ØJE OG GÅ NED I MASKINRUMMET

 

skandaler2

Ejvind Jørgensen. Formand for Dansk IT’s udvalg for IT i den offentlige sektor. Til dagligt er han ansat som Chief Security Officer og Chief Finansiel Officer og står for Investor Relations i softwarevirksomheden cBrain, der blandet andet leverer systemer til de danske ministerier.

 

IFØLGE EJVIND JØRGENSEN, ØKONOMIDIREKTØR I IT-VIRKSOMHEDEN CBRAIN, ER DET VIGTIGT, AT MAN IKKE GLEMMER, HVEM DET ER, PROJEKTET ER RETTET MOD.

”Det handler om at være væsentligt mere borger- eller virksomhedscentreret. At man tænker på, hvad er det for en værdi, projektet skal skabe for dem, der skal bruge den digitale service. Man skal udfordre de arbejdsgange og den måde, man tilrettelægger tingene på, så man i højere grad tilrettelægger det ud fra, at der skal være værdi for brugerne”, siger Ejvind Jørgensen. Ud over jobbet i cBrain er han også formand for Dansk IT’s udvalg for IT i den offentlige sektor.

Et andet problem er ifølge Ejvind Jørgensen, at der ofte ikke er nok ledelseskraft bag initiativerne.
”Man kan ikke lede sådan nogle IT-projekter oppe i en eller anden styregruppe. Det er for langt væk. Du er nødt til som leder at gå tre skridt ned.

Gå ned og snak med projektchefen og sæt en time af til at snakke om en prototype. Og så bruge den gode dømmekraft som man forhåbentlig har som leder, til at vurdere om det nu går godt, og til at stille nogle gode spørgsmål, der får folk til at tænke sig om.”

Ifølge Ejvind Jørgensen har de projekter der lykkedes netop en ledelse, der tør at involvere sig aktivt og sørge for, at medarbejderne kan se, hvor det hele skal ende:

”En god leder kan også motivere og sørge for, at alle har øje for, hvad der skal komme ud af projektet. Så ligegyldigt hvor de sidder i projektet, så skal alle kunne se endemålet og se hvorfor, at lige præcis det de sidder og laver, bidrager til det overordnede mål.”
\

DIGITALISERINGEN SKAL UD AF MINISTERIERNE

 

skandaler3

Erik Frøkjær. Lektor ved Datalogisk Institut i København med speciale i offentlige it-løsninger og usability. Han har gentagne gange kritiseret den måde, det offentlige angriber store IT-projekter.

DET OFFENTLIGE SKAL HENTE FLERE DATALOGER OG INGENIØRER I STEDET FOR KUN AT HYRE DEM IND SOM KONSULENTER, MENER ERIK FRØKJÆR, LEKTOR VED DATALOGISK INSTITUT.

 

Erik Frøkjær, lektor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, har beskæftiget sig med digitaliseringen i det offentlige og de dertilhørende skandaler siden slutningen af 80’erne. Han peger på, at et af de store problemer er, at dem der står i spidsen for at implementere systemerne, ikke er uddannede til det.

”Man er nødt til ikke bare at have dygtige ledere, men nogle folk, der også kender til at udvikle store informationssystemer. Det kan ikke nytte noget, at dataloger og dataingeniører kun optræder som konsulenter. De må ind i de offentlige virksomheder. Det duer ikke, at der sidder nogle folk, der sikkert er både dygtige Djøf’ere og administratorer, men som ved meget lidt eller ingenting om udvikling og realisering af store IT-projekter.

Det er jo relativt enkelt at ændre på. Det betyder bare, at man skal blive bedre til at rekruttere folk med den rette kunnen. De skal ind på ledelsesniveau, så der er en solid kompetence indenfor IT”, siger Erik Frøkjær.

Erik Frøkjær opponerer generelt imod den magt som Finansministeriet og Digitaliseringsstyrelsen har, når der skal digitaliseres:

”Finansministeriet har jo siden starten af 60’erne haft både den overordnede og den detaljerede styring af alt offentlig digitalisering. Problemet er bare, at de mennesker, der sidder i ministeriet ikke har begreb om, hvordan man udvikler IT-systemer indenfor det offentlige. EFI var gået galt ligegyldigt hvad, for den automatiseringsgrad, som man ville have i det inddrivningssystem, var rent drømmeri. Der findes ikke et sagsbehandlingssystem noget sted i verden med den automatiseringsgrad på et så komplekst administrativt område, som skatte- og gældsinddragelse er. Det er tænkt hos nogle folk, der ikke ved, hvad ekspertstøttesystemer kan eller hvor grænserne går.

Erik Frøkjær peger også på, at en af de eneste måder, at få succes, når det drejer sig om IT-systemer, er at gå trinvist frem.

”Man må dele det op i mindre skridt og man må gå mere eksperimentelt frem, altså agil udvikling. Det er jo sådan vi har lært dataloger og dataingeniører at udvikle store systemer igennem de sidste 30 år. De her systemer er så store og komplicerede, at de ikke på forhånd kan specificeres i en kravbeskrivelse og så smækkes ud på som en udbudsforretning”, siger Erik Frøkjær.