Mit NemID virker ikke
Så skal du kontakte NemIDs support for hjælp .
Generelt skal du altid kontakte NemID, hvis du har problemer med dit NemID.
Tjek fx NemID support og kontakt
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med NemID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med NemID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med NemID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
03. september 2017 | HK Privat | Anders Høj Eggers Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information
Flertallet vil gerne tale om løn med kollegerne, men meget få gør det, viser helt nye tal. Gør op med tabuet, lyder opfordringen fra HK/Privat.
- Jeg synes, det er vigtigt, at folk får snakket om det, så vi kan blive bedre til at forhandle løn, siger Mia Simonsen, der ikke er bange for at fortælle, hvad hun tjener.
Egentlig er der tale om et kæmpe paradoks beskrevet med to tal sort på hvidt. Helt nye tal fra en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Epinion blandt mere end 1.200 medlemmer af HK/Privat viser nemlig, at 67 procent af de adspurgte går ind for åbenhed i forhold til at tale om løn på deres arbejdsplads. Men samtidig svarer 73 procent, at de ikke taler med kollegerne om, hvad de får i løn.
Med andre ord vil et stort flertal faktisk gerne tale om løn med kollegerne, men gør det ikke. Det er et stort problem, for det gavner kun arbejdsgiversiden, at medarbejderne ikke taler åbent om deres løn, siger Simon Tøgern, formand for HK/Privat.
- Kom i gang og tal med kollegerne om jeres lønninger. Hemmelighedskræmmeriet er kun til fordel for den leder, du skal forhandle din løn med. Samtidig afliver I alle myter og hvisken i krogene, når der er åbenhed om lønnen, siger han.
- At få tallene frem i lyset er den nemmeste og mest effektive metode til at sikre lige løn for lige arbejde. Når I ved, hvad I hver især tjener, er det sværere for arbejdsgiverne at presse lønniveauet ned., siger Simon Tøgern, formand for HK/Privat.
Mia bryder løntabuet
Fagforeningen opfordrer medlemmerne til at bryde løntabuet, og en af dem, der står frem med sin lønseddel, er den 37-årige tandklinikassistent Mia Simonsen, der er ansat hos tandlæge Raili Jeppesen i Rødovre.
- Jeg synes, det er vigtigt, at folk får snakket om det, så vi kan blive bedre til at forhandle løn. Det ikke som sådan noget, man snakker om, og det er ærgerligt, siger hun.
For Mia Simonsen er det svært at finde en årsag til, hvorfor lønsnak er så tabubelagt. Hun gætter på, at det skyldes, at folk ikke har lyst til at vide, hvor godt eller skidt de egentligt har det, og derfor bare ikke snakker om det. Men hun mener, at det er en vigtig viden at dele.
- Jeg har ikke selv brugt viden om en kollegas lønforhold til en lønforhandling, men jeg har givet den viden videre til andre, der har været uddannet i lige så lang tid som jeg selv og har nogle af de samme ansvarsområder, så de kunne forhandle løn ud fra det, siger hun.
Viden om lønniveauet virker
Tal fra den nye undersøgelse viser da også, at omtrent 80 procent mener, at viden om, hvad deres kolleger tjener, er et godt redskab, når de selv skal forhandle løn. Af samme årsag laver HK/Privat en omfattende lønstatistik hvert år. Senest bidrog cirka halvdelen af medlemmerne med deres lønoplysninger til lønstatistikken. I løbet af efteråret skal der laves en ny statistik.
Men undersøgelsen viser også, at der skal arbejdes med mentale barrierer på begge sider af forhandlingsbordet. 32 procent af de, der ikke taler med kollegerne om, hvad de hver især får i løn, angiver ”det bliver anset som upassende blandt medarbejderne i virksomheden”, som grund. 34 procent svarer, at ”det bliver anset som upassende af ledelsen i virksomheden”. Og hver tiende mener, at det er direkte pinligt at tale om løn.
- Det viser, at der er en ærgerlig tendens til, at det er forkert at tale om løn. Den kultur skal der gøres op med. Som fagforening kan vi blandt andet hjælpe med lønstatistik, men det seje træk skal tages af kollegerne på de enkelte arbejdspladser. Og vi støtter op med alt, hvad vi kan fra HK/Privats side, siger Simon Tøgern.
Tak for din hjælp.
Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.
Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.
Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.
Log ind med NemID
Du kan altid bruge dit NemID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit NemID
Log ind med CPR nr. og adgangskode
Hvis du har oprettet en adgangskode til HK, kan du logge ind med CPR nr. og adgangskode lige her.
Problemer med login?
For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.