HK.dk logo

Robot giver Lene og Susanne tid til andre opgaver

06. september 2017  |  HK Kommunal  |  Mogens Jepsen

Susanne Nielsen (tv) og Lene Jensen oplever, at robotter hjælper dem til at give mere kvalitet og service.

Den er blot et stykke software. Men et meget hjælpsomt stykke software.

Da Lene Jensen første gang hørte, at hendes afdeling, Regnskabsservice i Region Nordjylland, ville indføre robotter, fik hun et klart billede i hovedet.

- Ja, jeg så jo straks sådan nogle store stålting på kontoret, der sad og lavede forskellige opgaver.

Men robottens sande statur stod dog hurtigt klar for Lene Jensen. Der er nemlig ikke megen fremtidsuhyre over robotten Marc - for reelt er det blot et stykke kodet software, som gennemgår fakturaer for høreapparater.

Men for Lene Jensen og hendes kolleger, der arbejder med Marc, har bekendtskabet været absolut positivt.

- Vi har fået frigivet rigtig meget tid til at kunne klare andre opgaver, siger Lene Jensen.

Og det er netop hele pointen, forklarer Susanne Nielsen, kontorchef i Regnskabsservice. Hun mødes konstant af krav om effektiviseringer – så for hende er det en konstant kamp for at få frigjort resurser.

- Hvis bare jeg kan få frigivet nogle minutter på hver faktura, så løber det op og kan bruges til at give mere kvalitet og service.

Med 150.000 årlige fakturaer til afdelingen, så er det faktisk afgørende, hvor mange fakturaer, der skal igennem menneskelige hænder. Marc har fx frigjort et halvt årsværk, men det er kun det ene af to projekter.

Eia er medarbejderens assistent

Et andet projekt handler om ”machine learning” og Eia, som den intelligente assistent kaldes.

Projektet med Eia er under udvikling, og meningen er, at Eia skal gennemgå alle fakturaer, som har med behandlinger på privathospitaler at gøre, fx om der foreligger en henvisning, om det er en nordjysk borger, om operationen har fundet sted, om operationer er kodet rigtigt og mange flere ting.

I stedet for at en medarbejder skal læse journaler, tjekke cpr-nummer, kigge i diverse databaser, så er det Eia, der gør det.

- Og jeg forestiller mig, at det kun er første del. Der er nemlig flere områder, hvor Eia kan være en stor hjælp – så hvis prisen er den rigtige, vil Eia på sigt kunne assistere flere af mine medarbejder i deres arbejde, siger Susanne Nielsen.

Betjene ledelse bedre

Men er folk så bare blevet fyret i hobetal, er selvfølgelig det nærliggende spørgsmål. Og svaret er nej. Frigørelse af resurser er kodeordet og pejlemærket for Susanne Nielsen. For som hun siger:

- Jo bedre vi kan servicere ledelsen med information, desto større bliver efterspørgslen på vores ydelser og vores kompetencer.

Forventningen er, at medarbejdere kun skal bruge tid på den del af fakturaerne, som Eia eller Marc finder fejl i – og så kan værdifuld arbejdstid bruges på noget mere fornuftigt.

Et eksempel er, at når en regning fra en leverandør til måske en million kroner kommer ind, kan en regnskabsmedarbejder nu gå i dybden med den.

- I stedet for at bruge tid på at bogføre, har vi tid til at undersøge og analysere den detaljerede kontering. Og den analyse kan vi give videre til ledelsen, så de kan vurdere, om det økonomisk vil give mere mening at ansætte en læge med det pågældende speciale frem for at betale f.eks. et privathospital for behandlingerne, fortæller Susanne Nielsen.

Tid til kamp mod hackere

Og det leder hen til de nye kompetencer og opgaver, som følger i kølvandet på automatiseringen. Medarbejderne skal være i stand til at vende data på hovedet – eller sagt på en anden måde af Susanne Nielsen:

- Medarbejdere skal kunne stille spørgsmål til tallene.

Groft sagt betyder det en mere kritisk og mere analyserende tilgang, hvor medarbejdere netop bruger tid på at undersøge tal, fx ud fra tesen ”ah, kan det nu også passe”, måske ved at sammenstille tal med hinanden eller ved at finde mønstre og tendenser.

En opgave, som robotterne frigiver resurser til, er fx at håndtere de mange phishing mails, hvor hackere på meget, meget overbevisende måde forsøger at få penge overført. På samme måde har Susanne Nielsen afsat et helt årsværk til bare at tage sig af anmodninger om aktindsigt.

Send besked til forfatter


Annuller

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk