HK.dk logo

Robotten – din nye usynlige kollega

06. september 2017  |  HK Kommunal  |  DL  |  Mogens Jepsen

Nickolaj Hansen fra Københavns Kommune er en af dem, der har fået en robot som "kollega". 

Robotteknologi gør sit indtog i det offentlige. En række kommuner og regioner kører i øjeblikket projekter, der skal teste potentiale, gevinster og udfordringer ved automatisering af administrative opgaver. De første erfaringer viser, at medarbejderne efterspørger endnu mere.

Det er populært at give de nye digitale teknologier navne. IBM’s robot hedder fx Watson, Odense Kommune har Tyra, Region Nordjylland Marc og Eia, og i Københavns Kommune er navnet Robert.

I netop Københavns Koncernservice er der syv automatiseringer med brug af robotteknologi til at klare opgaverne. I Center for Løn & Personale holder fem af robotterne til. Her klarer de fx oprettelse af personalesager, brevskrivning i forbindelse med fratrædelser, breve i forbindelse med organisationsændringer, masseindberetning af løntillæg, børneattester og engangstillæg. I center for Personalejura og HR klarer en robot lønkørsel af refusioner, mens robotten Robert i Center for Finans klarer afstemning af kommunens cirka 300 kontantkasser.

Tyra i Odense Kommune har skåret to tredjedele af tidsforbruget med at håndtere cirka 12.000 lægeerklæringsfakturaer og 36.000 digitale underretninger om året.

Ud over at sidde i det nye Disruptionråd forsker professor Jan Damsgaard i digitalisering på CBS, og han ser automatisering som et helt nyt paradigme.

Men først vil han afmontere en myte.

- Mckinsey-rapporten taler ikke om, at 40 procent af alle job forsvinder. Den siger, at 40 procent af jobindholdet automatiseres over de næste ti år. Det er en væsentlig forskel.

Mere interessant indhold i jobbet

Hans pointe er nemlig den positive, at de fremtidige job får meget mere interessant indhold. Den gamle forestilling, blandt andet sunget af Kim Larsen i Blip Båt, hvor de fleste blot sidder med overvågning, er altså helt forkert ifølge Jan Damsgaard.

- Tværtimod er det opgaver med stor kompleksitet, og hvor der er brug for høj grad af faglighed, som bliver tilbage. De rutinemæssige opgaver med at flytte, tjekke og taste oplysninger udfases over de næste ti år, påpeger Jan Damsgaard.

Det kan sammenlignes med dengang, da officepakkerne kom på banen, og hver medarbejder blev sin egen sekretær - da uddøde skrivestuerne også.

Og det er der vist ingen, der drømmer sig tilbage til, som professoren formulerer det.

Ansvar for at flytte sig

Vi går altså over i en helt ny tilstand – som når vand bliver til damp. Og det stiller krav.

- Kompetencer flytter opad, og hvis man ikke har været på uddannelse i ti år, bør alarmklokkerne nok ringe. For det er også et personligt ansvar at flytte sig, så man kan honorere kravet om at kunne løse mere komplekse sager og opgaver, mener Jan Damsgaard.

Han er dog fortrøstningsfuld i forhold til det danske arbejdsmarked, fordi vores flexicurity-model gør, at man netop vil kunne uddanne sig og har mulighed for at flytte sig på arbejdsmarkedet.

HK'erne har fingeren på pulsen

Derfor skal HK’erne også insistere på, at arbejdsgiverne arbejder strategisk med uddannelse, lyder det fra Søren Skaarup, seniorkonsulent i Rambøll og tidligere borgerservicechef i Albertslund Kommune

- Det strategiske arbejde med uddannelse skal ske sammen med medarbejderne, så det bliver et fælles ansvar i et team eller en afdeling og ikke den enkeltes problem, siger Søren Skaarup.

Bodil Otto, formand for HK Kommunal, peger da også på, at HK har fuld fokus på videreuddannelse og er i gang med at sikre, at uddannelsesinstitutioner har de rette tilbud.

Men som Henrik Brix, formand for de kommunale IT-chefer, udtrykker det, så handler det i sidste instans om tilgangen og mindsettet.

- De medarbejdere, der er positive over for forandring, klarer sig bedst, og det er dem, vi som ledere altid tager fat i næste gang, vi laver et projekt. Men HK’erne har fingeren på pulsen, og hvis de har den rigtige holdning, så er det dem, der kommer med på vognen.

Send besked til forfatter


Annuller

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk