HK.dk logo

OK18: Topfolk satte gang i overenskomstfornyelsen

12. september 2017  |  HK Kommunal  |  Lars Friis

Arbejdsgivernes og HK Kommunals topforhandlere forsøgte henholdsvis at nedtone forventningerne og mane til gejst blandt medlemmerne, da de mødtes foran rådhuset i Høje-Taastrup forud for de første forhandlinger om næste overenskomst.


Der duftede indbydende af ristede pølser og lunet pølsebrød, da HK'erne på rådhuset i Høje-Taastrup Kommune omkring frokosttid torsdag 7. september 2017 blev opfordret til at komme med deres ønsker til de kommende overenskomstforhandlinger. Muligheden for at få direkte indflydelse ved at kommentere og stille spørgsmål lokkede nok også nogle HK-medlemmer.

Til stede ved den mobile pølsevogn og de opstillede pavilloner lige ved rådhusets hovedindgang var nemlig også to af de politiske topforhandlere: HK Kommunals formand Bodil Otto og den lokale borgmester Michael Ziegler, der er forhandler i kraft af sit formandskab i Løn- og Personaleudvalget i Kommunernes Landsforening (KL).

HK Kommunal Hovedstaden havde planlagt arrangementet i samarbejde med de lokale tillidsrepræsentanter, og som det har været tilfældet tidligere, benyttede de to forhandlere lejligheden til at klippe den imaginære startsnor for OK-forhandlinger ved at krydse lidt verbale klinger i nogle indledende ord til de tilstedeværende.

Lønnen må ikke løbe hurtigere end i det private

Michael Ziegler takkede for, at der findes faglige organisationer som HK Kommunal, for "ellers er der ikke nogen at lave aftaler med", men tilføjede, at HK'ernes overenskomstkrav efter hans opfattelse ikke altid matcher KL's ønske om at drive kommunerne godt og effektivt – "med en bæredygtig lønudvikling." Han henviste til nogle store, offentlige lønstigninger i 2008 lige forud for finanskrisen, der i den grad betød en opbremsning af lønudviklingen på det private arbejdsmarked:

- Det er ikke holdbart, at lønudviklingen i det offentlige løber hurtigere end i det private. Derfor varer det nogen tid, før vi kan give den gas på det kommunale område, beklager, sagde Michael Ziegler og skitserede et scenarie, hvor alle kommunalt ansatte fik 10 procent mere i løn.

- Så ville vi være nødt til at fyre hver tiende og bede de resterende om at være 10 procent mere effektive. Det ville ikke være bæredygtigt.

Pensionen er fuldt udbygget

Bodil Otto mente, at HK Kommunals ambitioner for overenskomstens rammer er noget større, end Michael Ziegler indledningsvist fik skitseret. Hun gjorde til gengæld klart, at eventuelle forbedringer ikke skulle ske på pensionsområdet.

- KL har ved tidligere overenskomstforhandlinger ønsket, at de midler, der var tilbage efter aftaler om generelle lønstigninger til alle, skulle gå til pension. Det ønskede vi ikke, for med pensionsordninger på HK Kommunals område, der efterhånden er fuldt udbyggede, ville nogle så få en pension, der er højere end den løn, de fik, før de forlod arbejdsmarkedet. Andre faglige organisationer har andre behov, men KL bør lytte til vores individuelle ønsker, sagde Bodil Otto.

Hun opfordrede medlemmerne til at komme med så mange ønsker til overenskomsten som muligt. Forud for forhandlingerne for tre år siden kom der 15.000 ønsker ind på postkort fra medlemmerne.

- Vi vil gerne have endnu flere denne gang. Alt bliver læst, kategoriseret og vurderet, sagde Bodil Otto henvendt til de fremmøde HK'ere.

Flere postkort blev samlet ind

Nogle af de indsamlede ønsker blev derefter læst op med henblik på kommentarer fra de to forhandlere. De handlede blandt andet om flere midler til Kompetencefonden, flere omsorgsdage og yderligere fridage.

Det sidste fik denne kommentarer fra Michael Ziegler:

- Nu skal vi passe på, at nogle medarbejdere ikke får så mange fridage, at de bliver uattraktive at ansætte, fordi de er meget dyre for kommunerne, og hvor de tilbageværende så skal løbe meget stærkere for også at nå at klare deres opgaver.

Adskillige medlemmer lagde postkort i de medbragte kasser til formålet. Hvis man ikke har modtaget et postkort fra en tillidsrepræsentant eller en anden repræsentant fra HK, eller har man fået flere gode ideer, kan ønsker til overenskomsten i stedet skrives i det elektroniske skema via dette link.


OK18

følg med i ok18
nyheder, fakta og info om din overenskomst


hk.dk/ok18

Vejen mod OK18

September

OK-kampagne, hvor medlemmerne høres om, hvad der er godt og hvad der kan forbedres i arbejdslivet.

Medlemmerne kan indsende konkrete forslag til OK-krav bl.a. gennem klubberne på arbejdspladserne.

Oktober

Forbundssektorbestyrelsen vedtager HK Kommunals krav.

December

Vedtagelse af de fælles generelle krav i Forhandlingsfællesskabet.

Udveksling af krav med KL og Danske Regioner.

Januar og februar

Forhandlinger. Både generelle og specielle.

Marts

Medlemmerne stemmer om resultatet ved en urafstemning.

April

Den nye overenskomst træder efter planen i kraft den 1. april, hvis medlemmerne stemmer ja, og KL og Danske Regioner også siger ja.

Alt om OK18

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk