HK.dk logo

Bliv en god antistress kollega

18. september 2017  |  Østjylland  |  Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information

Få ekspertens råd til, hvordan du hjælper dine overbelastede kollegaer, så de undgår at blive syge af stress.

’Jeg vidst godt, at det ville ske’!

Den sætning er der ofte en eller flere på arbejdspladsen, der tænker, når en kollega bliver sygemeldt med stress. Men hvorfor gør vi så ikke noget, hvis vi kan se, at en kollega er på vej ud over kanten? Det er der en meget simple grund til, lyder det fra udviklingskonsulent og mastercoach, Helle Kibsgaard.

- Når vi taler med kollegaer til stressramte, så fortæller de ofte, at de ikke vidste, hvad de skulle gøre. De er også i tvivl om, om det overhovedet er deres opgave som kollegaer at blande sig. Og hvordan siger man lige til en kollega, at hun ligner en, der snart bliver sygemeldt med stress? spørger Helle Kibsgaard.

Sammen med Lisbet Bladbjerg ejer hun konsulentfirmaet Bladbjerg Kibsgaard, der blandt andet hjælper stressramte danskere tilbage på arbejdsmarkedet.

- Stress er en overbelastning i for lang en periode. Man når simpelthen et punkt, hvor kroppen ikke kan klare presset mere. Men længe inden da, har man udsendt en hel masse signaler, som kollegaerne har opdaget. Man ændrer opførsel, bliver måske mere asocial eller hidsig, laver fejl eller begraver sig i arbejdsbunkerne. Selv om man måske ikke selv opdager de ændrede adfærdsmønstre, så har kollegaerne set, at man ikke er den, man plejer at være, siger Helle Kibsgaard.

Derfor har hun et simpelt råd, der kan gøre alle til gode anti-stress kollegaer.

- Sig, hvad du ser. Det kan godt være, at den man siger det til ikke vil lytte, men sig det alligevel. For når man siger det, så sætter man gang i tankerne hos den, man siger det til. Så kan du eventuelt vende tilbage nogle dage senere og spørge, om du må uddybe, hvad det er, du ser og på den måde hjælpe din kollega til at stoppe op og gøre noget ved det, der presser hende, siger Helle Kibsgaard.

Hver dag er op mod 35.000 danskere sygemeldt med stress, men ifølge Bladbjerg Kibsgaard, kan en del af sygemeldingerne undgås, hvis vi bliver bedre til at passe på hinanden som kollegaer.

- Vi kan godt se på hinanden, når det er ved at gå galt, men den overbelastede kollega kan ikke nødvendigvis se sine egne signaler. Det skal vi hjælpe hinanden med. Så vær en god kollega og sig, hvad du ser. Når vi taler åbent om det, så kan vi nå at handle, inden det går galt, siger Helle Kibsgaard.

I HK Østjylland tilbyder vi medlemmerne et gratis oplæg med oplysning om stress, samt enkle værktøjer, der kan bruges på arbejdspladserne, til at forebygge stress.

Er du interesseret i et oplæg på din arbejdsplads så send en mail til oestjylland@hk.dk, så kontakter vi dig og aftaler en tid, der passer dig og dine kollegaer.


Stress

HK ØSTJYLLAND
PÅ FACEBOOK


Besøg os her

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Problemer med login?

For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.

Log ind med NemID

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk