Ring til HK's fagforening

Når du har spørgsmål til ansættelsesvilkår, kontingent, medlemskab samt samtaler i Job og vejledning

7011 4545

Fredag 8.00-16.00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket
Mandag 8.00-17.00
Tirsdag 8.00-17.00
Onsdag 8.00-17.00

Skal vi ringe dig op?

Bestil et opkald, så ringer vi til dig i det ønskede tidsrum

Bestil opkald

Ring til HK's a-kasse

Når du har spørgsmål til dagpenge, feriedagpenge, efterløn, jobsøgning i EØS og selvstændig virksomhed

7010 6789

Fredag 8.00-16.00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket
Mandag 8.00-17.00
Tirsdag 8.00-17.00
Onsdag 10.00-17.00 

Skal vi ringe dig op?

Bestil et opkald, så ringer vi til dig i det ønskede tidsrum

Bestil opkald

Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os

Oplever du tekniske problemer med hjemmesiden ring: 4437 1563 - åben: 6.00-24.00

HK.dk logo

Tusindvis af ideer forud for OK18

19. september 2017  |  HK Kommunal  |  DL  |  Chefgruppen  | 

Over 20.000 forslag og ideer til, hvordan vi gør HK-arbejdspladserne i kommuner og regioner endnu bedre. Det er resultatet af HK Kommunals kampagneuger tidligere i september, der markerer startskuddet på OK18.

Det strømmer ind med kommentarer fra medlemmer forud for HK Kommunals overenskomstforhandlinger. Over 7.500 postkort er allerede i hus med mere end 20.000 forslag og ideer.

Fleksibilitet i arbejdstiden, fortsættelse af kompetencefondene, god lønudvikling, stress, manglende anerkendelse, betalt frokostpause, flere omsorgsdage, seniordage, pension og god ledelse er bare nogle af de emner, der bliver nævnt, når medlemmerne svarer på, hvad der er godt, og hvad der kan blive bedre i arbejdslivet.

Tjek det store billedgalleri fra de mange OK18-arrangementer på HK Kommunals Facebook-side

Kæmpe engagement

Formanden for HK Kommunal, Bodil Otto, er overvældet over de mange input, der danner et uvurderligt grundlag for de kommende overenskomstforhandlinger.

- Tak til alle jer, der har deltaget. Tak til tillidsrepræsentanter, klubber og afdelinger. Vi er i fuld gang med at gennemgå de mange postkort. Både de fysiske og dem, der er kommet på hjemmesiden. Jeg kan allerede nu se, at der bliver peget på en del ting, som vi skal have med, når vi drøfter HK Kommunals overenskomstkrav. Og jeg kan også læse, at der er udfordringer med arbejdspres og manglende anerkendelse, som vi er nødt til at få talt med arbejdsgiverne om på andre måder, siger Bodil Otto.

Kompetencefonde skal fortsætte

Et massivt ønske fra rigtig mange medlemmer er, at det lykkes HK Kommunal at få en fortsættelse af kompetencefondene, som udløber til april. Mange mener, at kompetencefondene har betydet en markant forbedring af HK'ernes muligheder for videreuddannelse, og kompetencegivende videreuddannelse står højt på ønskelisten hos næsten alle.

Stress er et problem

De mange input viser, at der fortsat er et højt - også for højt - arbejdspres med alt for mange opgaver i forhold til ressourcer. Samtidig fortæller flere, at de savner anerkendelse i hverdagen. En del nævner, at der stadig er behov for en indsats mod stress, og at der skal fokuseres på nødvendigheden af pauser i løbet af arbejdsdagen, så man kan restituere sig.

I forhold til særlige fridage er der et markant ønske om omsorgsdage til alle - blandt andet for at kunne tage sig af ældre familiemedlemmer. En del foreslår en forbedring af seniordagene, så de begynder allerede fra 55 år.

Muligheden for at kunne tilrettelægge arbejdstiden fleksibelt er et tema, der går igen hos mange, ligesom en del peger på vigtigheden af at bevare de goder, som HK Kommunal har opnået gennem årene. Det gælder eksempelvis den betalte frokostpause, seniordage, omsorgsdage, 6. ferieuge, børns sygedage m.v.

Lønnen skal udvikle sig

De fleste medlemmer siger, at det er vigtigt, at lønnen ikke går i stå, men følger med og udvikler sig. Nogle vægter generelle lønstigninger til alle, mens andre mener, der skal slås et slag for lokallønnen.

God ledelse betyder rigtig meget for mange, og her er der plads til forbedringer, lyder det. Flere angiver dog, at det ikke nødvendigvis er lederne, der er noget i vejen med, men at det kniber med ordentlige vilkår til ledelse mange steder.

Samtidig viser svarene, at HK'erne sætter rigtig meget pris på gode kolleger, og at mange er bekymrede for, at antallet af HK-jobs falder i fremtiden.

Forhandlere står stærkere

Ud over de generelle ønsker, som går igen hos mange medlemmer, rummer postkortene også særlige forslag fra enkelte medlemmer. Her kan nævnes: Mulighed for at konvertere frihed før barsel til frihed efter barsel, indsats over for mobning, ønske om en sundhedsforsikring, motion i arbejdstiden, muligheder for hjemmearbejde, frit valg mellem løn, pension og arbejdstid, udvidelse af kompetencefondene til også at omfatte ikke-kompetencegivende uddannelse, ligeløn mellem kvinder og mænd samt et ønske om, at den regionale seniorbonus bliver ligesom de kommunale seniordage.

- Hvert eneste input er vigtigt, og jeg glæder mig til at bruge materialet. Den massive opbakning fra jer medlemmer betyder, at vi som forhandlere står langt stærkere over for arbejdsgiverne ved overenskomstforhandlingerne. Så - igen - tusind tak for jeres engagement og for de mange gode diskussioner rundt omkring, siger Bodil Otto.

Du kan fortsat give din mening til kende på www.hk.dk/ok18

Send besked til forfatter


Annuller

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Problemer med login?

For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.

Log ind med NemID

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk