HK.dk logo

Arrangementer for chefer og ledere

25. september 2017  |  Chefgruppen  |  Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information

Tjek de aktuelle tilbud og kommende begivenheder, der er særligt interessante for dig - og måske også for dine medarbejdere.


Temadag for mellemledere: Lær at lede 360 grader

Vi gentager successen med en temadag for mellemledere om 360graders ledelse med ledelsesekspert Annette Klausen Bengtsson – denne gang i Odense. Så gik du glip af forårets populære seancer, får du en ny mulighed torsdag den 23. november.

Som mellemleder er du et centralt bindeled mellem topledelse og medarbejdere. Du skal kunne gå i dialog med toppen, orientere dem om problemer og sørge for at give dem overblik. Samtidig skal du medtænke medarbejdernes behov og kompetencer. Det kræver, at du har begge parters tillid og kan forholde dig neutral, motiverende og professionel. Og du skal kunne binde dét sammen, som foregår i din egen afdeling med arbejdet i andre afdelinger. Du skal ikke kun bygge bro mellem kulturer – men også skabe en kultur, der er åben for samarbejde.

Ved at balancere og orientere dig både op, ned, ind og på tværs placerer du dig tættere på de strategiske beslutninger og minimerer risikoen for at stå på sidelinjen uden indflydelse på de beslutninger, der træffes – og som du skal implementere.

På temadagen ‘360 graders ledelse – led op, ned, ind og på tværs’ lærer du at lede opad i din organisation – og resten af vejen rundt. Underviser er Annette Klausen Bengtsson, konsulent med speciale i mellemledere.

Læs evt. hendes artikel om Mellemlederens syv mest almindelige fejltrin her

  • Hvornår: Torsdag den 23. november 2017, kl. 9.30–15.00.
  • Hvor: ”Fabrikken”, Lumbyvej 11, 5000 Odense C.
  • Pris: 500 kr. for medlemmer af Kommunal Chefgruppe.
  • Tilmelding: Senest den 9. november til chefgruppen@hk.dk

Fyraftensmøde med Leon Lerborg: Styringsparadigmer eller deromkring

FTF og OAO inviterer til fyraftensmøde med forfatter, filosof og ledelsesekspert Leon Lerborg. Han vil på vanlig underholdende vis føre deltagerne igennem ”styringsparadigmer og deromkring”. Afsættet er de styringsparadigmer, der har indgået i moderniseringen af den offentlige sektor siden starten af 1980’erne og frem til i dag. Navnlig ser Leon Lerborg nærmere på det hotteste paradigme netop nu: Samskabelse. Han vil også lægge vægt på at fortælle om alle de ”andre” forhold, der skal være på plads for, at styringsparadigmerne og deres tilhørende styringsredskaber kan virke efter hensigten.

Leon Lerborg i tre årtier arbejdet med ledelse og styring i den offentlige sektor: Som embedsmand i Finansministeriet; konsulent i Deloitte, KPMG og Capacent; direktør i Momentum og ledelsesudvikler på KIOL. Desuden har han været adjunkt, ekstern lektor og censor på alle landets universiteter og CBS, er forfatter til adskillige bøger, artikler, kronikker m.v. om ledelse og styring og i dag er indehaver af konsulentfirmaet Institut for Offentligt Styring.

  • Hvornår: Den 8. november 2017
  • Hvor: FTF’s kantine, Niels Hemmingensgade 12, København K
  • Tilmelding: Til Charlotte Krog Nielsen, chni@ftf.dk senest den 1. november.
  • Deltagelse er gratis, men vær sød at melde afbud hvis du alligevel ikke kan bruge pladsen.

Send din kontorelev på elevkonference

Den 17.-18. november 2017 afholder HK Kommunal traditionen tro en stor, national elevkonference for administrative kontorelever i kommuner og regioner. Det sker på Hotel Christiansminde i Svendborg.

Temaet for konferencen er ”faglighed og netværk”. Kort fortalt handler det om betydningen af at have et godt netværk – i såvel et fagligt som i et socialt perspektiv. På konferencen vil der være et udbud af workshops og foredrag, som giver eleverne et fagligt indspark. De kan bl.a. høre oplæg om:

  • Projektledelse
  • Præsentationsteknik
  • Grafisk facilitering
  • Fremtidens Kommune
  • Fagprøveskrivning

Evalueringer af tidligere elevkonferencer viser, at eleverne får et stort udbytte med hjem til arbejdspladsen og til deres videre elevtid. Derfor håber vi, at I vil opfordre jeres elever til at deltage.

Sæt kryds i kalenderen: HK Kommunals Chefkonference i marts 2018

Chefkonference

HK Kommunal afholder den traditionsrige to-dages Chefkonference den 15. –16. marts 2018 på Hotel Christiansminde i Svendborg. Hovedtemaerne bliver digitaliseringsbølgens krav til ledelse og de vilkår, der skal til for at lykkes godt som leder. Reserver kalenderen allerede nu.

Nærmere info om program og tilmelding kommer i løbet af efteråret, så hold øje med Chefgruppen på HK.dk

HK Kommunals chefer mødes med ledelseskommissionen

Bestyrelserne for HK Kommunals Chefgruppe og Socialpædagogernes ledersektion mødes den 9. oktober med formanden for ledelseskommissionen, Allan Søgaard Larsen. Her vil de bl.a. drøfte ledelseskommissionens 13 teser om offentlig ledelse.

Mødet er kommet i stand efter ønske fra lederne i HK Kommunal og Socialpædagogerne, som ikke er direkte repræsenteret i følgegruppen til kommissionen.

Arrangementer Ledelse Udvikling

Mere fra chefgruppen


Inspiration: Sådan sætter I fokus på effektiv administration

21. januar 2021  | HK Kommunal  | Chefgruppen

"Brug HK'erne" hedder et nyt inspirationshæfte fra KL og HK Kommunal, som undersøger den administrative opgaveløsning mellem faggrupperne i kommunerne, og hvordan HK'ernes faglige kompetencer kan bruges endnu bedre.


"Der bør skrives et heltekvad om administration"

12. januar 2021  | HK Kommunal  | HK/ABL  | Chefgruppen

God administration er underkendt på det skamme­ligste, for den producerer noget af det smukkeste, man kan have i et samfund – nemlig tillid.


Derfor skal du deltage i webinarerne om digital ledelse

07. december 2020  | Chefgruppen

Der er både uundværlig viden og muligheder for at netværke i Chefgruppens nye webinarrække om god ledelse i en digital hverdag. Sådan lyder anbefalingen fra Søs Lihn Nielsen og John Øllegaard fra Chefgruppens bestyrelse, der begge har været med til at ideudvikle indholdet i webinarerne.


3 nye webinarer: Bliv en endnu bedre leder i en digital hverdag

07. december 2020  | Chefgruppen

Den digitale transformation er et middel til at forbedre måden, vi løser kerneopgaverne og leverer serviceydelserne til borgerne på. Digitaliseringen er ikke et mål i sig selv, men en forandringsproces, der kan bringe dig ud af din komfortzone som leder. Tre webinarer giver dig et sprog for, viden om og ledelsesmæssig stabilitet i den...


To webinarer: Sådan leder du dine tidligere kolleger

07. december 2020  | Chefgruppen

Får du job som fx teamleder, kan du blive leder for dine tidligere kollegaer – en svær omstilling for mange, som måske samtidig tager livtag med lederrollen for første gang. To webinarer klæder dig på med metoder, refleksion og øvelser.


 Se alle nyheder

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Problemer med login?

For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.

Log ind med NemID

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk