Mit NemID virker ikke
Så skal du kontakte NemIDs support for hjælp .
Generelt skal du altid kontakte NemID, hvis du har problemer med dit NemID.
Tjek fx NemID support og kontakt
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med NemID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med NemID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med NemID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
25. september 2017 | HK Kommunal Hovedstaden | Berit Andersen Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information
Under en paneldebat ved den årlige TR-konference fik tillidsrepræsentanterne nye, inspirerende perspektiver på fremtiden set med et par offentlige toplederes øjne.
Teknologiparathed, fleksible faggrænser, bedre ledelse, bløde værdier. Det var ord, der hyppigt gik igen, da tre centrale figurer krydsede klinger på årets store TR-konference i Helsingør 14. Og 15. september. De tre var formanden for HK Kommunal Hovedstaden, Winnie Axelsen, regionsdirektør i Region Hovedstaden, Hjalte Aaberg, og direktøren for KL, Kristian Wendelboe. Og overskriften for paneldebatten de tre imellem var digitaliseringens konsekvenser for den offentlige sektor og HK'erne.
– Vi hilser al ny teknologi velkommen og mener selvfølgelig ikke, at vi skal være flere offentligt ansatte end nødvendigt. Vi ved, at teknologien vil koste os job. Derfor er det vigtigt nu at tage debatten om, hvad alle de mennesker skal lave i stedet. Sammen med arbejdsgiverne vil vi gerne være med til at udvikle fremtidens arbejdspladser, indledte Winnie Axelsen.
Det var de to arbejdsgiverrepræsentanter med på. For som Kristian Wendelboe sagde, så kommer det til at gå stærkt, når teknologien for alvor holder sit indtog på arbejdspladserne.
– Derfor er den bedste evne, man kan have nu, teknologiparathed. Det er ikke sikkert, at I får brug for så mange nye, konkrete kompetencer – for teknologien gør jo også mange ting nemmere. Så i fremtiden vil det ikke være så vigtigt, hvad man uddanner sig til. Det vil i højere grad komme til at handle om evnen til at tage viden til sig, sagde han.
Og Hjalte Aaberg var enig:
– Det kommer til at gælde om at dygtiggøre sig til at bevæge sig i en foranderlig verden. Fremtidens arbejdspladser vil være mere ubureaukratiske, fleksible og uhierarkiske. Den, som tør sætte sig selv i spil på en ny måde, vil vinde. Og det samme vil den, der er med på, at de bløde værdier kommer til at spille en langt større rolle end hidtil.
Som han ser det, kommer udviklingen til at sætte en helt ny dagsorden, nemlig dannelse. Hermed mente han, at meget kommer til at handle om, hvordan vi agerer sammen som mennesker – hvordan vi er som mennesker, og hvad vi bringer med på arbejde:
– Derfor skal vi også til at se på vores medarbejdere på en helt ny måde. Mange kursuspenge skal gå til, at den enkelte lærer sig selv bedre at kende. Folk skal møde verden med mere selvværd. Derfor kommer arbejdspladserne til at klæde medarbejderne på til at kunne leve livet bedre. For verden bliver mere bevægelig og relationsbåret, og det kommer til at definere arbejdsmarkedet. Vi kommer ikke til at tale om faggrupper i fremtiden.
Dette førte over i en snak om fagbevægelsens rolle fremover. Om det sagde Winnie Axelsen:
– Vi er helt klart kommet dertil, hvor vi i fagbevægelsen skal revurdere vores rolle. Vi skal kunne andet og mere end hidtil. For eksempel er det en vigtig opgave for os i dag at være med til at udvikle den offentlige sektor. Det kræver, at vores medlemmer har de rette kompetencer. Og derfor er vores største opgave i organisationerne lige nu er at være ude på arbejdspladserne for at inspirere og motivere medlemmerne. For os gælder det om at få alle vores medlemmer med ind i fremtiden. Vi siger derfor til dem: I skal ikke uddanne jer til enkelte arbejdspladser, men til arbejdsmarkedet. Det vil give mere frihed i en tid, hvor kodeordet er omstillingsparathed.
Begge offentlige ledere satte stor pris på HK-formandens positive og progressive indstilling til tingene. Det fik dog Winnie Axelsen til at sige, at det er fint med snak, men at hun hellere ville se handling:
– Jeg synes, de offentlige ledere skylder os at komme med en strategi for, hvilke arbejdsopgaver der skal løses i fremtiden. For først da kan vi forholde os til, hvilke muligheder vi har og dermed hvilke kompetencer, vi har brug for at tilegne os. Vores medlemmer er meget i vildrede lige nu.
Hun efterlyste derfor også mere fokus i det offentlige på god ledelse og gode ledere. Og hertil blev hun bakket op af både Hjalte Aaberg og Kristian Wendelboe.
– Den offentlige sektor er overstyret og underledet gennem mange år, erkendte KL-direktøren. Og regionsdirektøren mente, at når vi i dag taler ledelse, så skal vi være klar på, at arbejdspladserne i fremtiden vil være bedst tjent med mere selvledelse og mindre kontrol.
– Vi har flere steder i udlandet set eksempler på, hvordan det gavner alle parter, at man giver meget mere ansvar til den enkelte medarbejder. Derfor skal vi i virkeligheden heller ikke tale om ledelse, men om lederskab, sagde han.
Og i hele processen med den nødvendige omstilling af den offentlige sektor mente han også, at tiden nu er til, at de offentlige ledere åbner munden noget mere. Afgørende for de nødvendige forandringer er nemlig, dels at politikerne forstår, hvad det handler om, dels at de faglige organisationer dropper deres vanetænkning.
– Derfor er det vigtigt, at vi som ledere fortæller, hvordan vi ser på tingene og præsenterer vores perspektiver for udviklingen af den offentlige sektor, sådan at vi kan få politikerne og medarbejderne med.
Tak for din hjælp.
Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.
Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.
Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.
Log ind med NemID
Du kan altid bruge dit NemID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit NemID
Log ind med CPR nr. og adgangskode
Hvis du har oprettet en adgangskode til HK, kan du logge ind med CPR nr. og adgangskode lige her.
Problemer med login?
For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.