HK.dk logo

Nyt netværk for nyuddannede kontorelever

25. september 2017  |  IMI  |  Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information

Sammen med ungdomsorganiser Pelle Sommerlund har de nyuddannede kontorelever Caroline Holm Nielsen og Simone Rasmussen stablet et helt nyt netværk for nyuddannede kontorelever på benene. Formålet er at blive klogere på alle de udfordringer, man kan møde som nyuddannet – lige fra den første lønsamtale og til, hvordan man holder sig relevant i en arbejdsverden, hvor stadig flere opgaver bliver outsourcet. Og så skal netværket være sjovt og "Loose"

Caroline Holm Nielsen og Simone Rasmussen har sammen med HK it, medie & industri Hovedstadens ungdomsorganiser Pelle Sommerlund stablet et nyt netværk for nyuddannede kontorelever på benene 


Caroline_Simone_2

TEKST: LARS MADSEN
FOTO: MORTEN RODE

Da Caroline Holm Nielsen og Simone Rasmussen kunne se en ende på deres elevtid hos Novo Nordisk, så de også en fremtid uden et rigtig godt netværk for sig. Det ærgrede dem, for de havde været rigtig glade for elevklubben under Officeklubben på Novo Nordisk og syntes, at der nu manglede et tilbud til dem.

Det var rigtig god timing for ungdomsorganiser Pelle Sommerlund fra HK it, medie og industri Hovedstaden, som netop gik med planer om at oprette et netværk for nyuddannede kontorelever. Han havde brug for hjælp til at stable det på benene, og Caroline og Simone var ikke svære at overtale:

– Vi havde begge været i elevklubben og været glade for det, og vi ville rigtig gerne være med til at drive noget nyt. Det er i høj grad også i vores egen interesse, for som nyuddannede er vi helt nye på arbejdsmarkedet og kommer til at stå i mange nye situationer - og hvem sparrer man så lige med? siger Simone Rasmussen på 25 år.

– De interne netværk på Novo Nordisk er meget specifikke. Vi har mere brug for noget, der er rettet mod de problematikker og udfordringer, man står over for som nyuddannet. Vi har jo ikke en cand.merc. eller fem års erfaring at trække på, supplerer 23-årige Caroline Holm Nielsen.

– Det bunder også i, at når man er elev, så er man altid lidt beskyttet. Nu bliver vi almindeligt ansatte, der skal til at levere og stå på egne ben, og så kan et godt netværk forhåbentlig medvirke til, at man bliver rustet til det. Desuden er den administrative rolle også lidt udfordret, og mange opgaver bliver outsourcet. Hvordan gør man sig attraktiv i forhold til den udvikling?

Mange oplagte temaer

Tanken er, at det nye netværk skal henvende sig til nyuddannede kontorelever i større virksomheder – men det skal ikke kun omfatte medicinalbranchen.

– Det er en vigtig pointe, at der er forskellige brancher med. Men samtidig må der også gerne være en sammenlignelighed i arbejdsopgaver og udfordringer, og derfor skal det være store virksomheder. Vi tænker, netværket skal henvende sig til nyuddannede både med og uden arbejde og til dem, der er blevet færdiguddannet inden for det seneste års tid, siger ungdomsorganiser Pelle Sommerlund.

Netværket skal mødes cirka fire gange om året og hver gang have et relevant emne på programmet.

– Der vil være oplagte temaer. Hvis alle for eksempel har MUS- og lønsamtaler i foråret, kunne det være oplagt at have et tema om det og få en af fagforeningens faglige medarbejdere til at komme og fortælle, fortsætter Pelle Sommerlund.

– Ja, hvordan argumenterer jeg på bedst mulig måde, når jeg skal forhandle løn? Hvordan får jeg mere ansvar på min arbejdsplads? Eller hvordan opnår man sine mål uden at være totalt overivrig? foreslår Caroline Holm Nielsen, inden Simone Rasmussen tager over med flere gode idéer:

– Hvordan fortæller man lige sin chef, at der er noget arbejde, man gerne vil være med i – uden samtidig at signalere, at man ikke har nok at lave? Hvordan er man i det hele taget proaktiv, når man endnu ikke helt ved, hvad man gerne vil?

Indflydelse til alle

Første møde i netværket finder sted 12. oktober. Møderne kommer til at ligge efter arbejdstid, og drivkræfterne bag netværket har selv holdt flere møder om netværkets form og indhold. De er enige om, at deltagerne skal have masser af mulighed for indflydelse – og at det skal være sjovt at være med.

– Det vigtige er, det er et netværk drevet af alle. Vi er frontløbere, men det er vigtigt, at alle kan være med til at få emner på agendaen, så det ikke bare er vores ideer, det kommer til at handle om, forklarer Simone Rasmussen.

– Vi kan godt sidde med en idé til, hvad der vil være fedt at lave noget om, men hvis det kun er vores behov og ikke andres, giver det jo ikke mening, siger Caroline Holm Nielsen.

– Det er mere bæredygtigt, når det er deltagernes egne tanker og idéer, der bærer netværket. Jo mere indflydelse, man kan have, jo mere lyst får man også til at deltage, siger Pelle Sommerlund.

Møderne skal deles op i to: Først en faglig del med et relevant emne, dernæst en afslappet og uformel del med mulighed for networking og small talk over en øl eller vand og en sandwich.

– Hvis det er lidt loose, og folk slapper af, så tror jeg faktisk også, man kan få mere ud af det på det faglige niveau. Samtidig får man mulighed for at tale om andet end det faglige og få nogle kontakter siger Simone Rasmussen.

– Man skal have det sjovt med at være med – ligesom vi har det med at lave det, siger Caroline Holm Nielsen.

Netværk giver allerede bonus

Allerede inden første netværksmøde løber af stablen i oktober, synes både Caroline Holm Nielsen og Simone Rasmussen, at de har fået noget ud af netværksarbejdet.

– Vi kan gå tilbage til vores leder og sige, at vi er med til at starte noget op. Det er fedt at kunne vise, vi er med til at drive noget, og det styrker også vores kompetencer. Vi synes jo, det er vigtigt at lave et professionelt stykke arbejde med det her. Hvis det ikke er rigtig godt, kommer folk jo ikke igen, siger Simone Rasmussen.

– Det bliver rigtig spændende at høre, hvad de andres forventninger er. Jeg håber sindssygt meget, folk går all in på det og kommer med en masse idéer.

Noget for dig?

Vil du gerne være med i netværket for nyuddannede kontorelever – eller vil du bare høre mere om det? Så sidder ungdomsorganiser Pelle Sommerlund klar til at hjælpe dig. Du kan kontakte Pelle på tlf. 33 30 23 22, mobil 42 44 43 72, eller sende ham en mail på 01ps@hk.dk

Første møde i netværket bliver 12. oktober kl. 17.30 hos HK it, medie og industri Hovedstaden. Agendaen står på oplæg om værdien af det gode netværk, idéudvikling til kommende netværksmøder og selvfølgelig sandwich, øl/vand og hygge.

 

Vil du være med? Tilmeld dig her: https://www.hk.dk/aktuelt/kalender/D2292215778

 

 

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Problemer med login?

For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.

Log ind med NemID

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk