HK.dk logo

Du må godt til stille op til valget, selv om din chef siger nej

26. september 2017  |  HK Privat  |  Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information

Reglerne er klare. Du har ret til at stille op til kommunal- og regionsrådsvalg, hvis du vil. Det skal din arbejdsgiver ikke blande sig i


Det næste kommunale og regionale valg afholdes tirsdag den 21. november 2017. Her skal der vælges medlemmer til byrådene i 98 kommuner og til fem regionsråd.

Rundt omkring i landet er der også HK/Privatmedlemmer, som stiller op i lokalpolitik. Har du som kandidat oplevet, at din arbejdsgiver stritter imod eller ligefrem prøver at forhindre, at du stiller op, kan vi fortælle, at reglerne faktisk er meget simple: Det er ikke din chef, der bestemmer, om du skal stille op til kommunal- eller regionsrådsvalg.

Det er ene og alene noget, du selv afgør, fortæller Klara Hoffritz, advokat i HK/Privat.
- Hvis du har stemmeret, så har du også ret til at stille op. Det må din arbejdsgiver ikke modsætte sig, siger hun.

Du skal have fri til dine pligter
Bliver du valgt, skal du også have mulighed for at passe det politiske arbejde i byrådet eller regionsrådet, fortæller Klara Hoffritz, advokat i HK/Privat. Det betyder, at du skal have fri til møder i byrådet, i udvalg og lignende (dog som udgangspunkt uden løn).

Hvis din arbejdsgiver på trods af reglerne modsætter sig, at du stiller op eller får fri til møderne, så tag kontakt til din HK-afdeling.

- Du er særligt beskyttet af den kommunale styrelseslov, og vi vil selvfølgelig tage sådan en sag hele vejen gennem systemet, siger Klara Hoffritz.

Blev truet med fyring

Et HK-medlem fik direkte at vide af chefen, at vedkommende ville blive fyret for at stille op til valget, hvis chefen kunne slippe af sted med det. Medlemmet ønsker at være anonym af hensyn til sin jobsikkerhed. 

- Det er et kæmpe demokratisk problem at blive modarbejdet i at stille op. Det undrer mig virkelig, at en arbejdsgiver opfører sig sådan. I forvejen er der meget få, der stiller op, så det her er ødelæggende for demokratiet, siger medlemmet.

Medlemmet gik selv i god tid før valget til arbejdsgiveren. Tanken var, at med de fleksible arbejdstider, vedkommende har, kunne det godt lade sig gøre at passe 37-timers-jobbet og det politiske arbejde, hvis medlemmet bliver valgt. Det kunne der ikke blive tale om, lød det fra chefen, som heller ikke vil give medlemmet lov til at holde ferie op til valget.

- Det ville klart være mest belejligt for min leder, hvis jeg droppede kandidaturet. Chefen er begyndt at tale om svingende kvalitet i mit arbejde, hvilket jeg har modbevist. Men det gør noget ved det psykiske arbejdsmiljø, at jeg nu hele tiden skal holdes øje med. Jeg er stadig bekymret for mit arbejde, fortæller medlemmet.

Politik

hvem kan stille op til valg

Du er automatisk valgbar, når du har valgret, dvs. hvis:
  • du er fyldt 18 år
  • du har fast bopæl i den kommune eller region, du stiller op i.
  • du enten er dansk statsborger, statsborger i et andet EU-land, Island eller Norge eller uden afbrydelse har boet mindst tre år i Danmark, Grønland eller på Færøerne
  • du ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne (tidligere ”umyndiggjort”).
For at blive valgt til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet må du ikke være straffet for en handling, som gør, at du er uværdig til at være medlem af kommunale eller regionale råd. Så er du ikke valgbar. Du mister dog ikke din valgbarhed, hvis der på valgdagen er gået tre år, efter at straffen eller foranstaltningen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet.

Kilder: Borger.dk og Økonomi- og Indenrigsministeriet

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Problemer med login?

For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.

Log ind med NemID

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk