HK.dk logo

Kontrolmedarbejdere bliver udsat for brutale trusler

27. september 2017  |  HK Kommunal  |  Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information

At der bliver skudt gennem den private hoveddør, hører nok til sjældenhederne. Aggressive attituder og verbale trusler er til gengæld blandt de mere udbredte ubehageligheder, kommunernes kontrolmedarbejdere oplever.

"Der sad syv skud i min hoveddør," lyder overskriften på en artikel i avisen Kommunen. I den fortæller en række medarbejdere i kommunernes kontrolenheder om den mere ubehagelige side af deres arbejde med at forhindre, at der bliver svindlet med kommunale ydelser.

Morten Reseke arbejdede som kontrolmedarbejder i Nordfyns Kommune, da han og resten af familien blev vækket midt om natten ved at lyden af splintret glas. I hoveddøren bliver der efterfølgende fundet syv skudhuller. To kugler er fløjet igennem stuen og har sat sig i terrassedørens fodpanel.

Gerningsmanden bliver aldrig fundet, men Morten Reseke når at høre hvinende dæk og hjulspin på villavejen. Han er ifølge Kommunen ikke i tvivl om, at skuddene hænger sammen med en kontrolsag, der var endt i voldsomme vredesudbrud og telefoniske trusler fra to borgere. De var mistænkt for at snyde med deres samlivsforhold og dermed en række ydelser.

Trusler er en del af hverdagen

Blandt kommunale medarbejdere, der arbejder med kontrol, enten på fuld tid eller som en del af deres arbejdsopgaver, har fire ud af ti været udsat for intimidering eller trusler inden for det seneste år, viser en stikprøve blandt 200 ansatte, som HK Kommunal lavede i maj i år.

Det er heldigvis sjældent så alvorligt som den nordfynske skudepisode, men trusler kan sætte tydelige spor hos dem, det går ud over. Nogle af konsekvenserne er i Kommunen beskrevet via beretningerne fra kilder, der ønsker at være anonyme.

Et foruroligende stort omgang

Det overrasker ikke HK Kommunals næstformand Mads Samsing, at kontrolmedarbejdere i kraft af deres særlige opgaver er en udsat gruppe, men han finder omfanget af trusler foruroligende højt – med store konsekvenser for de berørte:

– Hvis man har fået at vide fra en borger, at vedkommende “nok skal finde dig” og “ved, hvor du bor,” kan man få en følelse af, at man skal kigge sig en ekstra gang over skulderen. Eller at der kan stå nogen og vente på dig på perronen, når du stiger ud af toget. Den slags kan sætte sig, så man bliver utryg ved at gå på arbejde og utryg i sin fritid i kraft af sit arbejde, siger han til Kommunen.

Han arbejder for, at der bliver sat mere fokus på området, og HK Kommunal har desuden været med til at få lavet en ny uddannelse, der klæder kontrolmedarbejderne bedre på til opgaven.



Arbejdsmiljø Vold og trusler

følg med i ok18
nyheder, fakta og info om din overenskomst


hk.dk/ok18

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Problemer med login?

For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.

Log ind med NemID

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk