HK.dk logo

Kritikken af Sundhedsplatformen fortsætter

02. oktober 2017  |  HK Kommunal  |  DL  |  Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information

It-kyndig speciallæge har givet op over for Sundhedsplatformen. Han betegner den som en dødssejler og har startet en oprørsbevægelse på Facebook.

"Lad os komme fra borde nu," opfordrer speciallæge i psykiatri Sten Oyre, der i et debatindlæg  i Politiken retter en hård kritik mod Sundhedsplatformen – it-systemet, der er indført i Region Hovedstaden og i november udbredes til også at omfatte hele Region Sjælland. Han kalder systemet for "et ufattelig tidrøvende og gammeldags brugeruvenligt it-system," der "koster patienterne liv på grund af lange ventelister og ringere behandling", og han har ingen forhåbninger om, at systemet på noget tidspunkt bliver forbedret afgørende.

En it-erfaren speciallæge

Sten Oyre bygger sin kritik på tre måneders praktisk erfaring, efter at Sundhedsplatformen som det sidste sted i Hovedstaden blev indført i Region Hovedstadens Psykiatri den 20. maj 2017. Han har stærke beviser for, at han ikke kan angribes for at være vrangvillig over for nye it-redskaber:

- Til det må jeg sige nej! Jeg mener faktisk at have ret gode forudsætninger for at analysere, vurdere og endelig kassere Sundhedsplatformen. Jeg har i en forskerkarriere lært fem computersprog, og da jeg læste lidt datalogi og matematik på universitetet, lavede jeg mit eget programmeringssprog, Tine. Jeg havde syv pc’er, fordi jeg blev nødt til at arbejde på tre pc-platforme (Linux, Windows og Mac) både hjemme og på arbejde. Det har faktisk været en spøjs hobby for mig at sætte mig ind i nye it-systemer, skriver han i debatindlægget.

Ødelæggende for arbejdsglæde og faglighed

Sten Oyre kalder Sundhedsplatformens brugerinterface for "tudsegammelt" og "det mest håbløst uintuitive," han nogensinde har set, og der er ingen hjælp at hente i manualer:

- Manualerne er som Sundhedsplatformen selv, monstrøse, uoverskuelige og ubehjælpelige, skriver han.

Han betegner it-systemet som "ødelæggende for både arbejdsglæde og faglighed for sygehusansatte på Sjælland" og slutter af med denne svada:

- Hvor mange lig, fejlmedicineringer og længere ventelister skal der til? Og nej, Sundhedsplatformen bliver ikke meget bedre, om så der bliver brugt yderligere adskillige 100 millioner på udbedring af fejl og mangler i årevis. ’Titanic’ kan ikke reddes.

Sten Oyre har oprettet Facebook-gruppen "SP-Titanic" for folk, som ikke synes, det er okay, at Sundhedsplatformen dræber patienter, ødelægger sundhedssystemet, og som tror på store TABSrealiseringer, når læger også skal være lægesekretærer.

Se Facebook-gruppen her.



bliv klogere på den kommunale og regionale sektor

Følg med i vores nyheder


hk.dk/aktuelt

dl er også på Facebook
følg med i vores gruppe


DL-gruppen på Facebook

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Problemer med login?

For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.

Log ind med NemID

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk