HK.dk logo

Uddannelse: Fællesskabet overvinder barriererne

04. oktober 2017  |  HK Kommunal  | 

Anne Nielsen (tv), Tina Rasmussen og Lene Andersen (th) fra Falster tager diplommoduler i København. Foto: Tom Ingvardsen

Kom med på tur med tre skolesekretærer - fra Falster til København, hvor de tager diplomuddannelse. Der blev talt om opgaver, eksamener, afsavn og arbejdspres. Andre emner var glæden ved at få ny indsigt og blive taget mere med på råd. Og ikke mindst det motiverende fællesskab.

Tina Rasmussen, Anne Nielsen og Lene Andersen deler ikke arbejdsplads til daglig, men er alligevel en slags kolleger. Alle tre er de nemlig skolesekretærer i Guldborgsund Kommune, og de ses normalt cirka 10 gange om året i netværket under afdelingen Børn og Læring. I de senere år har de fulgtes ad på en stribe diplommoduler i København og har derfor haft en del flere timer sammen.

De har inviteret HK Kommunal til en snak på turen til uddannelsesstedet Metropol i København, hvor de siden efteråret 2014 har fulgt ”Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration”. De lægger ikke skjul på, at de har en mission med at fortælle om deres egne erfaringer: Flere skal opleve glæden ved at tage uddannelse. Også selv om det kan være hårdt ind imellem, og man ikke har været på skolebænken i mange år og måske er lidt usikker, når det handler om krav, opgaver og eksamener. For som det på et tidspunkt blev formuleret under den to timer lange tur: ”Når vi kan, er der mange andre, der kan. Måske mangler de bare nogen at gøre det sammen med.”

De tre skolesekretærer

Tina Rasmussen, 47 år. Lindeskovskolen. Skolesekretær siden 2007.

Anne Nielsen, 55 år. Møllebakkeskolen. Skolesekretær siden 2007.

Lene Andersen, 48 år. Sundskolen. Skolesekretær siden 2000. Tillidsrepræsentant for 60 HK’ere under Børn og Læring, Guldborgsund Kommune.

6:47 Nykøbing Falster: Transporttiden styrker kollegaskabet

Alle har været tidligt oppe.

- 10 minutter over fem, siger Anne.Helt naturligt kommer den første snak i toget til at dreje sig om de lange dage og rejser, som de har haft 5-10 af på hvert diplommodul, afhængigt af antallet af de såkaldte ECTS-point for det enkelte modul.

- Jeg kan godt have vanskeligt ved at falde i søvn, når jeg skal så tidligt op, fortsætter Tina.

- Det problem har jeg ikke. Til gengæld kan det godt være vanskeligt at blive ved med at bevare koncentrationen, når vi kommer på den anden side af frokost, supplerer Lene.

- Og man kan slet ikke have udfald på det tidspunkt. Bare man er på toilettet i kort tid, kan de andre have hørt om noget, som man ærgrer sig over at være gået glip af, siger Tina.

I bruger mere end fire timer på transport hver gang …

Tina: - Ja, men det fede er, at vi udnytter tiden undervejs og ikke skal bruge kræfter på studiet, når vi kommer hjem. Så har vi en friaften.

Anne: - Vi har prøvet at stå op hele vejen, og at toget er gået i stykker i Høje-Taastrup. Det gider vi ikke. Det har heldigvis kun været et par gange. Vi kunne køre i bil, men det er langt mere afslappet at kunne sidde og snakke sammen i toget. Det har gjort noget godt for vores kollegaskab. Vi har lært hinanden langt bedre at kende.

Alligevel kunne de godt ønske sig at udbyderne af uddannelser tænker lidt mere på dem, der bor et stykke væk fra de største byer.

- Kunne man i det mindst bare flytte nogle af de obligatoriske grundmoduler til Næstved eller Nykøbing, lyder et forslag fra Lene.

7:09 Vordingborg: Intet overskud til andet

De tre skolesekretærer fortsætter med at berette om de mere problematiske sider ved at give sig i kast med et diplomstudium. De vil ikke ”missionere” for uddannelse ved at nedtone de krav, der stilles.

Tina: - Jeg syntes egentlig ikke, at jeg magtede at tage uddannelse. At skulle køre til København. At skulle til at læse faglitteratur. Det kunne jeg ikke lige overskue. Jeg blev lokket lidt af Lene. Og så begyndte vi med modulet i kommunikation. Det var ret nemt at komme igennem. Nåh, var det ikke andet, tænkte jeg så. Men siden da er jeg jo blevet klogere.

De griner alle tre.

Har du været ved at fortryde?

- Jeg truer med at springe fra i hvert modul, hæ hæ. Men det fylder også meget i min verden. Sidste gang, vi skrev opgave, kunne jeg ikke overskue andet. Alt andet i hverdagen var nogle biting, som jeg måtte putte ind imellem. Opgaven lå fremme hele tiden. Og så er der den der dårlige samvittighed. Enten over for vennerne eller uddannelsen. ”Nu skal jeg være sammen med vennerne. Nej, jeg burde jo læse”. Sådan skal det helst ikke være, synes jeg.

Anne: - Sådan havde vi andre det jo også. Lige præcis den opgave i samfundsvidenskabelig analyse og metode fyldte enormt meget, og vi havde ikke så meget teori at skrive ud fra som i de andre fag.

Lene: - Jeg tænker, at vi er meget forskellige, ik’? Sidste år var Tina færdig med opgaven i god tid før jul, for hun ville ikke sidde med den i juledagene. Jeg havde det sådan, at jeg godt kunne lave lidt i julen. Og Anne var vist en anelse tidspresset.

Anne: - Ja, lige før opgaven skulle afleveres i første uge i januar, sad jeg stadig og fedtede rundt med den på grund af nogle særlige omstændigheder. Normalt er jeg ikke en, der sidder og gør tingene færdigt lige op til deadline.

7:27 Næstved: At have noget at byde ind med

De tre studerende skriver ikke opgaverne sammen, men mødes 3-4 gange i løbet af de fleste semestre i en slags læsegruppe.

Lene: - En af de gode ting ved at mødes er, at vi også kan dele frustrationerne. På et tidspunkt var Tina dybt frustreret over et eller andet langt henne i processen. Så kunne Anne og jeg sige: Rolig, Tina, vi er slet ikke kommet dertil endnu.

Anne: - Vi har lært, at læringsfrustrationer er noget, der helt naturligt opstår i processen. Det skal man bare igennem, og så er det godt at have hinanden.

Opgaver, arbejdspres, afsavn. Måske skal vi til at komme ind på glæderne, inden vi rammer København?

Tina: - Jamen, det er da fedt at lære nyt. For eksempel at kunne sidde og nikke genkendende, når de taler om et eller andet i tv.

Anne: - Man har noget at byde ind med. Også på arbejdspladsen. Jeg kan også mærke, at jeg bliver spurgt noget mere. Man har fået noget på rygraden. Forleden fik jeg et oplæg til et høringssvar, som jeg skulle vurdere. Nu forstår jeg bedre baggrunden for formuleringerne og kan også give mit bidrag. Man står på et bedre og mere robust fundament. Når jeg siger noget, har jeg noget at have det i.

Lene: - Det giver et sæt nye briller at kigge på tingene med. Og man kan tale med. Min leder fortalte, at han havde været til et foredrag om Weick. ”Nej, det har du da vel ikke uden at tage mig med?” sagde jeg, for på uddannelsen havde vi hørt om Weick og hans begreb meningsskabelse. Min leder går til foredrag i forbindelse med en diplomuddannelse i ledelse, og han må gerne invitere gæster med. Nu husker han at sende invitationer til arrangementer videre til mig, og jeg videresender dem så til de andre.

Tina: - Vi var til et foredrag om sladder i organisationer, som Jacob Alsted, forfatteren til en af vores lærebøger, holdt. ’Øj, hvor bruger han mange frække ord, som jeg kender,’ tænkte jeg. Det er fedt at kunne sidde og nikke genkende til. Man har fået meget viden, så man nu ved, hvad der bliver talt om til sådan et møde.

7:59 Roskilde - Bedre forståelse for andre – også lederen

Samtalen vender flere gange tilbage til modulet i psykologi, som får stor ros.

Anne: - Jeg møder folk på en ny måde. Man lærer at have en større forståelse for, hvad der kan ligge til grund for menneskers handlinger og udsagn. At læse andre mennesker. At man ikke bare dømmer folk, forældre eller kolleger på et tyndt grundlag. Når nogen er utilfredse, er det også godt at kunne skille tingene ad. Det er ikke mig personligt, der bliver skældt ud, men nogle sider af institutionen, som forældre kan være utilfredse med. Vi har fået nogle gode redskaber, når der er konflikter.

Lene: - Vi har også fået en anden forståelse for lederne og det krydspres, de kan stå i, når de for eksempel træffer upopulære beslutninger. Det er rammerne, der er årsagen. Lederne gør det ikke for at genere medarbejderne, børnene eller forældrene. Økonomien kan for eksempel være svær at styre.

8:09 Høje Taastrup: Nye opgaver – nye kompetencer

Føler I jer også lidt presset til at tage uddannelse?

- Min leder har støttet mig, men han har ikke sagt, jeg skulle. Men omstændighederne taler jo for det. Uddannelse øger vores værdi på arbejdsmarkedet. Kommunen kigger jo på, hvilke uddannelser vi har, når der skal laves budgetbesparelser. Så jeg bliver da nødt til at tage noget kompetencegivende efteruddannelse, siger Lene, der de sidste mange år ikke har været på anden uddannelse end den for tillidsrepræsentanter.

Anne: - Også ud fra den betragtning, at vores job ændrer sig. Vi er ikke bare dem, der sætter plaster på, når en elev har slået sig, hvad mange stadig tænker om os. Jeg manglede noget viden om jura og forvaltningsret, og jeg uddanner mig gerne, men tidligere var der ingen penge til det. Det kom der først med Kompetencefonden.

Lene: - De fleste rutinemæssige opgaver er forsvundet. Så er der puttet andre opgaver på. Det er meget forskelligt for de enkelte sekretærer. Nogle ledere er ikke så glade for økonomi, og så bliver budgetter, budgetopfølgninger og regnskabsafslutninger overladt til sekretæren.

Anne: - Opgaver er lagt ud på skolerne, når der er sket besparelser på rådhuset. Eller de tekniske systemer har gjort, at det nu er os, der sidder med en opgave. Derfor skal vores grundlag bare være bedre, end det var tidligere.

Til sidst i uddannelsen venter den afsluttende projektopgave.

Tina: - Jeg har lige snakket med en, der siger, at vi nok skal regne med at bruge syv-en-halv måned på projektopgaven. Så kan man selv vælge, om det skal gå ud over julen eller sommerferien. Jeg har fået lov at bestemme, at vi går i gang i efteråret 2018.

Anne: - Den skal kun fylde 50-60 sider, så det er jo ikke noget særligt. Ved hver eneste opgave sidder vi faktisk og kæmper for at få den ned på det tilladte antal tegn. Vi er nødt til at strege en masse af vores guldkorn.

Lene: - Vi har snakket om, at det kunne være fedt at leje et sommerhus, når vi skal skrive den afsluttende opgave. Vi har leget med tanken om at sidde der i flere dage og bare skrive og skrive. Så kunne mændene komme med mad og sådan. Det kunne også være en uges refugie på Mallorca.

Der bliver grinet, mens vi kører ind på Københavns Hovedbanegård.

Anne: - Man kunne godt ønske sig at få en lidt længere skriveproces ad gangen. For når man først er inde i tankegangen, kommer der ofte et flow.

Tina: - Når vi engang er kommet igennem, vil jeg stå og tænke tilbage – ”Gud, jeg gjorde det”.

Du kigger faktisk allerede frem til det tidspunkt?

Alle griner.

Tina: - Ja, men når jeg kigger tilbage, kan jeg også nogle gange tænke, at så var det jo heller ikke værre.

8:24 København H - Planmæssig ankomst.

Hver fjerde har taget diplom

En stærkt stigende andel af HK Kommunals medlemmer har taget enten en hel diplomuddannelse eller enkeltmoduler. Andelene er lige store, idet 13,5 procent har afsluttet en diplomuddannelse, mens yderligere 13,5 procent foreløbig ”kun” har afsluttet enkeltmoduler. Når det handler om kommunomuddannelsen eller en anden efteruddannelse på akademiniveau, er det 46 procent, der har gennemført en hel uddannelse. Yderligere 26 procent har gennemført dele af en uddannelse på dette niveau.

Kilde: Rundspørge til et repræsentativt udsnit af HK Kommunals medlemmer, juni-august 2017. 2.572 medlemmer har svaret.

Send besked til forfatter


Annuller

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Problemer med login?

For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.

Log ind med NemID

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk