HK.dk logo

Julie elsker sin elevtid!

09. oktober 2017  |  Midt Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information

Spændende opgaver og ansvar fra dag 1. Ophold i fire forskellige funktioner. Engagerede oplæringsansvarlige, der gerne lærer fra sig og kigger med… Der er mange grunde til, at Julie Hoffmann Pedersen elsker sin velorganiserede elevtid hos Socialstyrelsen. 

Hvad er værre end en elevtid, hvor du bliver sat i et hjørne i to år – og kun laver få forskellige opgavetyper? Der er heller ikke nogen, der har tid til at hjælpe dig, og som du kan spørge til råds.

Sådan er det langtfra hos Socialstyrelsen, hvor der bliver lagt stor vægt på elevforløb, der både er givende, lærerige og vel tilrettelagte. Alle styrelsens kontorelever har i deres 2-årige elevtid ophold i fire forskellige afdelinger:

   - Jeg startede med at være 12 dage i receptionen for at lære huset at kende og kunne sætte ansigter på folk. Efterfølgende var jeg otte måneder i HR, og nu er jeg så i IT. Det er de to første af fire afdelinger, man skal igennem, hvilket gør, at man kommer rigtig godt omkring, og man får meget brugbart med sig. Der bliver virkelig gjort noget ud af det, fortæller 23-årige Julie om det første års oplevelser som elev hos Socialstyrelsen, hvor hun bygger videre på en EUX-uddannelse.

En del af holdet, aldrig ”bare” elev

Louise Nielsen og Julie Hoffmann Pedersen

Der bliver virkelig gjort noget ud af det, fortæller 23-årige Julie Hoffmann Pedersen (th.) om det første års oplevelser som elev hos Socialstyrelsen. Her står hun sammen med sin oplæringsansvarlige Louise Nielsen.

Som i de fleste andre sammenhænge har du også brug for en god start, når du starter som elev. Det er der taget højde for i Socialstyrelsens elevprogram – og i hele holdningen til det ansvar, det er, at uddanne elever:

Jeg føler, at jeg fra starten blev taget rigtig godt imod. I HR gjorde de meget ud af, at du ikke ”bare” var elev, men at du var en del af teamet. Det var helt naturligt, og jeg følte mig rigtig værdsat i mit arbejde, fordi der var brug for hjælpen, og fordi jeg kunne bidrage med noget.

   - Det er heller ikke kun din uddannelsesansvarlige, du kan gå til. Alle er hjælpsomme og står klar til at hjælpe. Det ligger meget naturligt til folk og kulturen her, at kollegerne tager sig tid til eleverne, siger Julie, mens Louise Nielsen, der er hendes aktuelle oplæringsansvarlige, tilføjer:

   - Vi får jo også mere ud af det, hvis vi ikke bare kommer og lægger en opgave uden at have givet eleven nogle rammer for den. Det er vigtigt, at Julie og de andre elever forstår, hvad det er, de laver og hvad det skal bruges til. Vi får også meget ud af at have Julie med til vores møder. For hun kommer med nogle andre synspunkter eller stiller nogle spørgsmål til noget, som man måske ikke selv tænker over, fordi man i lang tid har siddet med hovedet i en opgave.

”Jeg har jo selv været elev…”

Louise Nielsen har selv været elev i Socialstyrelsen og husker, hvor vigtigt det er med et godt elevforløb og oplæringsansvarlige, der engagerer sig:

   - Det gør vi blandt andet ved at holde møder om, hvad der ligger af opgaver og projekter, som Julie kan komme med til, men jeg skal også sørge for, at Julie har de ting, hun skal bruge, for at udføre sit arbejde. Samtidig har vi løbende booket statusmøder ind, hvor jeg lige kan høre til, hvordan det går, og sikre mig, at folk er søde ved Julie, smiler Louise, der også fysisk sidder tæt på Julie i det daglige:

   - Nu skal Julie desværre snart videre til den næste afdeling. Her bliver der så holdt overdragelsesmøder med den næste oplæringsansvarlige om, hvordan det går, og hvad vi har arbejdet med, så vi hele tiden er sikre på, at Julie får lært det, hun skal, mens hun er hos os. 

Jeg har jo selv været elev og kan da godt huske, hvad jeg syntes var fedt at få lov at være med til og prøve af. Det er jo også som elev, man har lov til at begå fejl og få stillet sine spørgsmål. Det er samtidig vigtigt at få lov at sidde med noget selv og prøve det af. Så finder man ud af tingene, og ellers er der nogen at spørge. 


En god dag på kontoret

Man er ikke i tvivl om, at Julie har rigtigt mange gode dage på kontoret, og hun nævner et konkret eksempel:

   - Det er for eksempel en dag som i dag, hvor jeg får lov at være med i arbejdet med persondataforordningen. For jeg synes, at jura er spændende, og samtidig giver tre kolleger, der har været her nogle år, mig virkelig lov til at være med. De har overskud til, at der sidder en ”dum” elev og stiller en masse spørgsmål, lyder det fra Julie, mens Louise fortsætter:

   - Vi synes, det er helt naturligt, når der er en elev, der viser, at hun gerne vil, er dygtig, engageret og nysgerrig. Hos Julie er vi slet ikke tvivl om, at når vi giver hende en opgave, så bliver den løst, og er hun i tvivl om noget, så kommer hun og spørger. Jeg tænker ikke to gange over, om Julie skal have en opgave eller ej. 

   - For mig har det, i forhold til min funktion som oplæringsansvarlig, været en god dag, når jeg føler, at vi har en god sparring, og jeg føler, at noget af den viden, jeg selv sidder med, er delt med Julie, så vi får nogle gode resultater og løsninger ud af de projekter, vi arbejder med.

Elev

Få tips, tricks, nyheder og hør om kommende arrangementer:


HK Midts Facebookside


Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Problemer med login?

For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.

Log ind med NemID

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk