Mit NemID virker ikke
Så skal du kontakte NemIDs support for hjælp .
Generelt skal du altid kontakte NemID, hvis du har problemer med dit NemID.
Tjek fx NemID support og kontakt
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med NemID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med NemID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med NemID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
11. oktober 2017 | HK Stat | Rasmus Lindharth Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information
1.000 flere folk til skattekontrol kan skaffe 29 milliarder mere i statskassen frem mod 2025. Det viser en ny rapport udarbejdet for HK, LO og FSR – Danske Revisorer. Win win for alle undtagen snyderne, siger LO-formand Lizette Risgaard.
3,8 milliarder kroner ekstra til velfærd eller skattelettelser. Det er det beløb, som politikerne hvert år kan disponere over, hvis de vælger at investere i en bedre og mere intelligent skattekontrol blandt landets virksomheder – med særlig fokus på dem, der bevidst omgår reglerne. Det viser en ny rapport fra analyseinstituttet Højbjerre Brauer Schultz, der beskriver sammenhængen mellem en bedre skattekontrol, skattegabet og de offentlige finanser. Rapportens resultater præsenteres for politikerne i dag den 11. oktober 2017 ved en høring på Christiansborg.
Ved at få skattegabet ned på målet på 2,0 procent, vil der kunne være 3,4-3,8 milliarder kroner mere i statskassen hvert år frem mod 2025. Det er samlet 29 milliarder kroner mere, som politikerne ville kunne råde over, viser analysen fra Højbjerre Brauer Schultz.
Skattegabet er forskellen mellem de skatter, der skal betales, og de skatter, der faktisk bliver betalt. Tal fra Skat viser, at statskassen hvert år går glip af mindst 23 milliarder kroner. Men det beløb kunne ifølge rapporten reduceres med hele 4,6 milliarder kroner årligt, hvis målet om et skattegab på maksimalt 2 procent rent faktisk blev overholdt.
Forudsætningerne for at reducere skattegabet og opnå et ekstra skatteprovenu er, at skattekontrollen opgraderes med, hvad der svarer til 1.000 ekstra mand. Når udgifter til personale og administration af den ekstra skattekontrol er trukket fra, lander beløbet, som politikerne kan råde over, således på 3,8 milliarder kroner.
Frem mod 2025 vil det give 29 milliarder mere i statskassen: Vel at mærke når alle udgifter til løn, it og ekstra administration er trukket fra.
Regeringens plan for at styrke Skat tilfører flere penge til det trængte skattevæsen. Planen skal dog ses i lyset af en faldende grundbevilling. Og de 400 millioner som er øremærket til kontrol over 4 år, er langt fra at kunne bringe skattekontrollen tilbage til niveauet for få år siden.
Rapportens resultater præsenteres i dag ved en høring på Christiansborg, som er arrangeret af HK Stat, LO og brancheforeningen FSR – danske revisorer.
Formand for HK Stat, Rita Bundgaard:
- Der ligger guld på gaden. Politikerne har her muligheder for at finansiere nye politiske initiativer og mere velfærd, de skal bare handle. Rapporten viser, at det er en stensikker investering at sætte penge i bedre skattekontrol. Og ud over de ekstra milliarder, vil en styrket kontrol øge retfærdigheden i samfundet. Det er almindelige lønmodtagere, der betaler for de virksomheder, som snyder i skat.
Formand for LO Lizette Risgaard håber, at der vil være bred opbakning til en oprustning af kontrollen fra lønmodtagere, erhvervslivet og fra et bredt flertal i Folketinget. Hun kalder en bedre skattekontrol for win win for alle undtagen dem, der snyder.
- Hvad enten man vil bruge råderummet på skattelettelser eller velfærd, så kan vi da blive enige om, at alle skal bidrage til fællesskabet med den skat, som følger af lovgivningen, siger hun.
Administrerende direktør for FSR - danske revisorer, Charlotte Jepsen:
- I dag kan der gå op til 30 år, uden at virksomhederne ser skyggen af en kontrolmedarbejder. Det er uholdbart.
Analysen viser, at ændringer i udgifterne til kontrol eller antal årsværk anvendt til kontrol kan have en effekt på skatteprovenuet og dermed det offentlige råde-rum. Jo større skattegabet er, desto større er potentialet for de offentlige finanser.
Analysen viser, at ændringer i udgifterne til kontrol eller antal årsværk anvendt til kontrol kan have en effekt på skatteprovenuet og dermed det offentlige råderum. Jo større skattegabet er, desto større er potentialet for de offentlige finanser.
Skattegabet måler overordnet set forskellen mellem de skatter, der skal betales og de skatter, der faktisk bliver betalt. På finansloven er der fastsat måltal for et årligt skattegab på 2,0 procent frem mod 2021. I 2015 og 2016 er målet ikke indfriet. Således var det realiserede skattegab i 2015 på 2,6 procent og på 2,5 procent i 2016.
En reduktion af skattegabet fra det aktuelle niveau på 2,5 procent til 2,0 procent i 2018 vil give anledning til et provenupotentiale på 4,2 milliarder kroner i 2018. Fastholdes skattegabet på 2,0 procent vil det give anledning til et provenupotentiale på 4,6 milliarder kroner i 2025.
Det største potentiale for at sænke skattegabet gennem kontrolindsatsen er ved øget kontrol af virksomheder.
Baseret på erfaringerne fra tidligere kontrolindsatser kan en indfrielse af målsætningen om skattegabet på 2 procent skønnes til at kræve et ressourcetræk på 1.000 årsværk. Tager man højde for udgifter til personale og administration, skønnes kontrolindsatsen i gen-nemsnit at kunne give anledning til et provenu pr. ansat til kontrol på 3,8 millioner kroner.
For nogle kontrolindsatser vil provenuet være højere og for andre lavere. 1.000 årsværk vil således skønsmæssigt kunne indbringe et samlet provenu for staten på 3,8 milliarder kroner – givet de historiske erfaringer og eksklusive adfærdseffekter.
Læs analysen Kontrolindsats, skattegab og offentlige finanser
Efter ny kritik: 4,7 milliarder er ikke nok til at rydde op i ejendomsvurderinger
28. september 2020 | HK Stat | HK SKAT
Udgifterne til at rydde op og udvikle et nyt system til at vurdere danskernes ejendomme er allerede løbet op i 4,7 milliarder kroner. Men det er ikke nok, skriver Politiken. Konstitueret UFST-direktør erklærer sig enig i Rigsrevisionens kritik. Imens fortsætter afhøringerne i Skattekommissionen.
Tak for din hjælp.
Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.
Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.
Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.
Log ind med NemID
Du kan altid bruge dit NemID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit NemID
Log ind med CPR nr. og adgangskode
Hvis du har oprettet en adgangskode til HK, kan du logge ind med CPR nr. og adgangskode lige her.
Problemer med login?
For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.