Vi opdaterer it-systemerne

Vi opdaterer vores it-systemer i dag 19/9-20 kl. 09.00- 17.00, du kan derfor opleve, at du ikke kan logge ind i dette tidsrum.

Vi beklager ulejligheden.

HK.dk logo

Ja chef, jeg skal også have en lønsamtale i år

11. oktober 2017  |  HK Handel  |  Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information

Tag ikke et nej for et nej, hvis din arbejdsgiver siger, at der ikke er penge til lønstigning i år. Hold i stedet fast i din overenskomstmæssige ret til en årlig lønsamtale. Se her, hvordan du griber det an, så du forhåbentlig kan få mere i løn.

Det er muligt, at du har fået besked om, at der ikke er penge til lønstigning i år. Men budskabet er klart alligevel: Når du arbejder under en overenskomst, har du altid ret til mindst en årlig individuel lønsamtale. Og den ret skal du holde fast i. Også selv om din arbejdsgiver siger, at der ikke er noget at komme efter, fortæller HK Handels faglige chef Kim Jensen:

- Man skal ikke tage et nej for et nej. Vi har mange eksempler på, at folk har fået lønstigninger, selv om udgangspunktet var, at der slet ikke var noget at komme efter, siger han.

En lønsamtale er en vurdering af dine kompetencer – og den er et vigtigt redskab både for dig og din leder.

- Dygtige arbejdsgivere bruger lønsamtalen som et ledelsesredskab til at få bedre medarbejdere. Hvis der virkelig ikke er noget at komme efter, så har du i det mindste krav på at vide, hvad du kan forbedre til næste års lønsamtale, så du evt. kan få en lønstigning der. Og kommer lederen ikke selv ind på det, så må du selv spørge ind til, hvad du kan gøre bedre, siger Kim Jensen.

Vi har mange eksempler på, at folk har fået lønstigninger, selv om udgangspunktet var, at der slet ikke var noget at komme efter
- Faglig chef i HK Handel, Kim Jensen

Ofte bliver en tredjepart som hovedkontoret eller budgetterne brugt som undskyldning for, at du ikke kan få en lønstigning. Men det er et udtryk for, at ledelsen ikke påtager sig sit ansvar, mener HK Handels faglige chef:

- Hvis en medarbejder står ovre i hjørnet og gemmer sig, mens de andre løber travlt rundt, så er det klart, at hun eller han ikke skal have en lønstigning. Men så skal vedkommende også have ren besked om hvorfor, så man ved, hvad der skal arbejdes med for at få mere i løn, siger Kim Jensen.

Det er en individuel vurdering

Ved overenskomstforhandlingerne i år steg Fritvalgs Lønkontoen med 0,7%. Men den stigning bør ikke bruges som argument for, at du ikke stiger i løn, da den er en del af din overenskomst – og ikke en del af vurderingen af dig som arbejdskraft. Ifølge overenskomsten skal din løn give udtryk for:

  • Indsats
  • Kvalifikationer
  • Dygtighed
  • Jobfleksibilitet
  • Stillingens indhold og ansvar
  • Eventuelt uddannelse

Arbejder du inden for kontor- og lagerområdet på funktionæroverenskomst, skal du i din vurdering også tænke over, om der er sket ændringer i din arbejdstid. I overenskomsten står der, at din løn skal tage højde for, om du arbejder på særlige tidspunkter. Det betyder, at du skal stige i løn, hvis du begynder at arbejde på hverdage mellem 18-06, lørdage efter 15 eller på søn- og helligdage.

Men hvad så, hvis du af den ene eller anden grund ikke kan få mere i løn? Tænk over alternativer og bed om noget andet. Er det for eksempel vigtigt for dig at få tidligt fri hver torsdag? Er der et kursus, du altid gerne har villet på? Kun kreativiteten sætter grænser for, hvad du kan bede om.

 

5 ting, du kan tænke over, inden du går ind til en samtale

Din løn er en vurdering, som gives ud fra dine kvalifikationer, men det kan være svært at gennemskue, hvad man egentlig selv er god til. En god lønsamtale kræver forberedelse – tænk over disse fem ting: 
  1. Har du særlige personlige egenskaber, der fremmer indtjeningen?

  2. Har du ansvar ud over stillingsindhold – gør du mere end det, du egentlig er ansat til?

  3. Har du særlige kvalifikationer: Har du fx været på relevant efteruddannelse, eller har du anden viden ud over det, der forventes?

  4. Har du nogle særlige personlige egenskaber, der fremmer arbejdsklimaet?

  5. Din indsats: Er du fx initiativrig, effektiv, opfindsom, loyal, ansvarlig eller fleksibel?

Kilde: HK Handels løncoach

 

Få mere inspiration og bliv klædt bedre på med gode argumenter til din lønsamtale i videoen her.

 

Få hjælp af HK Handel

I HK Handels lokalafdelinger kan du få personlig hjælp og forskellige former for materiale, der kan hjælpe dig med at finde gode argumenter for, hvorfor du skal have mere i løn. For eksempel har de et lønsamtaleskema, som er et rigtig godt redskab at tage med og tage udgangspunkt i, når du og din leder skal tale om din løn. Find din lokalafdeling her.

Som medlem af HK Handel kan du desuden få en samtale med en løncoach. Send en sms til 1919 med teksten HKLØN. Så ringer løncoachen dig op på det nummer, du har skrevet fra. Du skal regne med, at der kan gå et par dage, før løncoachen ringer. Derfor er det en god ide, hvis du sender en sms mindst en uge før, du skal til lønsamtale.

 

Vil du gerne have en højere løn?

 

Hvad er min Fritvalgs Lønkonto?

Ved overenskomstforhandlingerne i 2017 steg Fritvalgs Lønkontoen – de valgfrie midler – for alle overenskomster på handelsområdet. Se her, hvad det betyder for dig.

12 ting, du skal vide om din Fritvalgs Lønkonto


Løn

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Problemer med login?

For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.

Log ind med NemID

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk