HK.dk logo

TR opfordrer: Brug HK's lønstatistik

19. oktober 2017  |  MidtVest  |  Nordjylland  |  Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information

Nadia Odgaard Amling, TR hos KMC i Brande, er flittig bruger af HK’s lønstatistik, og hun opfordrer andre HK-medlemmer til at bruge statistikken.

- Jeg har både personligt men også som tillidsrepræsentant haft nytte af HK’s lønstatistik, fortæller Nadia Odgaard Amling, som er laborant og produktansvarlig koordinator hos KMC, der laver modificeret stivelse til fødevareindustrien.
Nadia Odgaard Amling er 28 år, og da hun var færdig med sin uddannelse til laborant i maj 2011 og skulle lande sit første job, havde hun ingen idé om, hvad hun skulle forlange i løn til jobsamtalen.
- Men ved hjælp af HK’s lønstatistik kunne jeg få et indtryk af, hvad andre med de samme kompetencer her i regionen fik i løn. Et overblik, som jeg ellers ikke ville vide, hvor jeg skulle få, fortæller hun.

Har brugt statistik i forhandlinger

Nadia Odgaard Amling

Nadia Odgaard Amling kan ikke forstå, hvorfor der ikke bliver snakket mere om løn på arbejdspladserne.

Også da Nadia Odgaard Amling, mens hun for nogle år tilbage arbejdede hos en virksomhed i Holstebro, blev valgt som tillidsrepræsentant, brugte hun lønstatistikken til at tage et LønTjek for kollegerne.
- Jeg havde været på TR-kursus, og i forbindelse med lønforhandlingerne, spurgte jeg mine kolleger, om de var interesseret i, at vi lavede et minikursus i forhandlingsteknik hos HK i Holstebro. Her indberettede vi alle, hvad vi fik i løn, til statistikken, og vi tog også et LønTjek for at se, hvor vi lønmæssigt lå.
- Det viste sig, at vi lå lavt i forhold til gennemsnittet, så der var virkelig noget at gå til forhandlingerne med. Vi fik også talt om, at hvis vi ikke kunne få flere kroner og ører, var der så noget andet, vi kunne forhandle om, eksempelvis en ekstra feriefridag om året og betalt pause til de, der ikke havde det. Alt i alt en god proces, fordi det gav sammenhold på arbejdspladsen, selv om det ikke lykkedes os at få væsentligt mere i løn, fortæller hun.
Nadia Odgaard Amling kan ikke forstå, hvorfor der ikke bliver snakket mere om løn på arbejdspladserne.
- Det bør ikke være hemmeligt. Alle bør diskutere det, for det sender et signal. Vi kan ikke få 100 procent ligeløn, for der vil altid være forskel på tillæg, men lønspændet vil blive mindre, mener hun.

Indberet til statistikken

I øjeblikket har både medlemmer af HK Privat og HK Handel mulighed for at indberette til lønstatistikken, hvad de får i løn, og Nadia Odgaard Amling opfordrer alle medlemmer til at gøre brug af muligheden.
- Det hjælper ikke noget, at kun 10 medlemmer indberetter. Det giver et falsk billede. Jo flere, der indberetter, jo mere præcis bliver statistikken, siger hun.

Løn

Gør en forskel på jobbet og
Udvikl dig personligt


Bliv tillidsvalgt

Lær nyt!
ta' et kursus, når du har tid - også hjemme i sofaen


Se vores Online-kurser

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Problemer med login?

For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.

Log ind med NemID

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk