HK.dk logo

Bente trak studiekortet frem for mimrekortet

23. oktober 2017  |  MidtVest  |  Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information

Chefen ville tale seniorordning til MUS-samtalen. Bente mente det skulle handle om kompetenceudvikling og blev tilmeldt Akademiuddannelsen i Odontologisk praksis.

- Jeg sad der og tænkte: Skal jeg trække mimrekortet eller studiekortet, fortæller Bente Kristensen, 61 år, der arbejder som tandklinikassistent hos Den Kommunale Tandpleje i Struer. 
Bente blev uddannet tandklinikassistent i 1975 i privat praksis men kom 10 år senere til Den Kommunale Tandpleje, hvor hun har været i 32 år. Efteruddannelse var det ikke blevet til, før tandlægen, der er hendes chef, ville begynde at snakke seniorordning med hende, da hun som 57-årig i 2013 var til MUS-samtale.
- Det er helt naturligt, når folk nærmer sig efterlønsalderen, at man skal tale om seniorordning. Men jeg havde lyst til, at der skulle ske noget nyt og havde tænkt på kommunikationsmodulet i Akademiuddannelsen i Odontologisk praksis, AOP, som jeg mente ville passe godt ind i det daglige arbejde på klinikken. Jeg sidder i den centrale administration og har stor kontakt med patienterne og deres forældre, beretter Bente.
Den tanke var Bentes chef med på, og Bente begyndte med støtte fra Kompetencefonden på modulet på Aarhus Universitet i februar 2014, og i juni samme år bestod hun eksamen med karakteren 12. 
I juni 2017 afsluttede hun endnu et modul i uddannelsen, nemlig administration og drift af tandklinikker, også med karakteren 12.

Du er aldrig for gammel

Bente Kristensen

- Selv om jeg er lidt grå i toppen, har jeg det sådan, at jeg gerne vil følge med, så længe jeg bliver på arbejdsmarkedet. Det må gerne være sjovt at gå på arbejde, mener Bente Kristensen.

- Jeg synes aldrig, at man bliver for gammel til at uddanne sig. Selv om jeg er lidt grå i toppen, har jeg det sådan, at jeg gerne vil følge med, så længe jeg bliver på arbejdsmarkedet. Det må gerne være sjovt at gå på arbejde, og jeg tænker, at når jeg udvikler mig, føler kollegerne heller ikke, at jeg er så gammel, forklarer Bente, der har fået meget ud af sin efteruddannelse.
Hun har blandt andet på det seneste modul af uddannelsen skrevet opgave om klinikkultur og teamsamarbejde. Den Kommunale Tandpleje i Struer havde et værdisæt fra 2009. Siden var der kommet både en ny leder og nye medarbejdere til. Bente fik i samarbejde med sin chef og kolleger startet processen med at definere et nyt værdisæt for personalegruppen, der består af otte tandklinikassistenter, syv tandlæger og en tandplejer.
Det foregik på det årlige personalemøde lige før sommerferien, hvor Bente stod for første del af mødet. Efter hendes oplæg blev værdisættet diskuteret og revurderet. Implementering er sat i gang, og Bente skal nu have gennemarbejdet de sidste detaljer.
Et andet punkt på dagsordenen på klinikkens fællesmøde handlede om teamsamarbejde, der også var en del af eksamensopgaven. Her havde Bente igen taget udgangspunkt i sin egen arbejdsplads, og personalegruppen fik efter Bentes oplæg sat et fælles mål om at optimere teamsamarbejdet, så klinikken kan bevæge sig fra at arbejde som et funktionelt team til at blive et højtydende team. 
Bente brugte billedet af Guldfireren til at illustrere, at alle i et team er lige vigtige, hvis målet skal nås.

Har udviklet sig personligt

- Jeg har i løbet af min efteruddannelse fået lov at gøre nogle ting, som jeg ikke gjorde før. Jeg har fået værktøjer, jeg kan bruge i mit daglige arbejde, og idéer til nye tiltag. 
- Og så har det givet en personlig udvikling. Gennem kommunikationsmodulet er jeg eksempelvis i samtaler med andre blevet god til at lytte og stille de rigtige spørgsmål. Og jeg er ikke længere bange for at stå frem, fordi jeg har lært, hvordan man laver en præsentation, fortæller Bente.
På HK Kommunals fagkonference i Nyborg for nylig holdt Bente oplæg om sin erfaring med efteruddannelse til inspiration for andre.
Hun har også kolleger, der er blevet inspireret til at tage Akademiuddannelsen i Odontologisk praksis. Én af kollegerne er startet på kommunikationsmodulet, og flere står i kø for at komme i gang med moduler, de føler giver mening i deres hverdag.

Bare gå i gang

Til alle, der skulle gå med tanker om efteruddannelse, siger Bente:
- De cases, du arbejder med på uddannelsen, vælger du selv, og du tager udgangspunkt i din arbejdsplads og dagligdag, så der er ikke noget at være nervøs for. Du beskæftiger dig med kendt stof.
- Jeg havde med støtte fra Kompetencefonden tjenestefri, når jeg skulle afsted, og jeg var vel på universitetet otte til 10 gange i løbet af hvert modul. Dertil kom lektielæsning og opgaver, og jeg måtte selvfølgelig drosle ned på mine fritidsaktiviteter.
- Mange tænker, at de ikke har tid til efteruddannelse. Jeg har et citat hængende på opslagstavlen, hvor der står: ”Du siger, du ikke har tid. Spørgsmålet er, hvad du skal bruge din tid til”. Det er det spørgsmål, du skal stille dig selv, hvis du overvejer at gå i gang med efteruddannelse, og så skal du sørge for at have opbakning på hjemmefronten og arbejdspladsen, lyder det fra Bente.

Efteruddannelse Karriereudvikling

FÅ en karrieresnak OM DIT ARBEJDSLIV


Bestil din tid her. hk.dk/karrieresnak

Følg HK MidtVest på Facebook


Se facebookside

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Problemer med login?

For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.

Log ind med NemID

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk