HK.dk logo

Hold op, hvor er jeg glad for at arbejde

23. oktober 2017  |  HK Kommunal Hovedstaden  |  Berit Andersen Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information

Efter en sygemelding var det virksomhedspraktik og løntilskudsjob, der hjalp Lone Vestrup Astradsson tilbage til det arbejdsliv, hun havde savnet.

Egentlig var hun ikke ledig ret længe. Men dog længe nok til at finde ud af, at hun bare har det rigtig godt med hver dag at stå op og gå på arbejde. For Lone Vestrup Astradsson er dette bare lykken.

Men sådan har det ikke altid været. For da Lone af private årsager gik ned med stress og blev fyret fra sit job som pædagog i en børnehave i 2015, startede en lang hård optur. En, som foreløbig er endt der, hvor hun nu sidder i et 1-årigt vikariat på Høje-Gladsaxe Bibliotek, er blevet HK'er og kan bruge sine erfaringer som pædagog i bibliotekets indsats for de mindre børn.

– Jeg er gået fra ikke at kunne slæbe mig på arbejde i en grad, så de blev nødt til at afskedige mig, til at jeg nu står op hver morgen og glæder mig til at komme på arbejde. Og at jeg oven i købet laver noget, der giver rigtig god mening, er jo bare fantastisk, siger Lone Astradsson.


Fra ja til ja

Lone Astradsson

Lone Astradsson

At Lone som uddannet pædagog skulle ende på et bibliotek lå ikke lige i kortene. Men da hun altid har holdt meget af bøger og biblioteker, var det i den retning, hun begyndte at søge, da hun som sygemeldt var kommet i hænderne på et firma – Markman – der hjælper kommuner med at få sygemeldte i gang igen. Bl.a. søgte hun Ishøj Kommunes Bibliotek og fik her det første ja til virksomhedspraktik 12 timer om ugen. Kort efter meldte hun sig rask og fik mulighed for at fortsætte på arbejdspladsen, men denne gang i et løntilskudsjob. Imens hørte hun om et tre-måneders vikariat på biblioteket i Høje-Taastrup Kommune. Så det søgte hun og fik igen et ja. I januar i år blev Lone atter ledig. Men da der få uger efter blev slået et barselsvikariat op på Høje-Gladsaxe bibliotek, satte Lone sig til tasterne igen og endte med igen at få jobbet. Her var første arbejdsdag 20. februar. Derefter søgte og fik hun endnu et vikariat på stedet. Og fra 15. august blev der så plads til en 31-timers stilling, der foreløbig løber i et år. Det er så langt, Lone er kommet. Og lige nu håber hun, det aldrig ender.

– Jeg prøver at gøre mig uundværlig. Blandt andet ved at påtage mig så mange opgaver som muligt og være positiv og imødekommende, siger hun.

Gode chefer og kolleger er guld værd

Opgavemæssigt er hun også kommet langt. Fra at starte med at smøre boghylder med olie, over oprydning, at sætte bøger på plads, tage vagter i info-skranker, til selv at lave udstillinger. I dag har hun kreeret en ny titel for sig selv: pædagogisk biblioteksassistent. For blandt hendes opgaver nu er at hjælpe børnebibliotekaren med at iværksætte teaterforestillinger, oplæsninger for børnehaver og børnegrupper og arrangementer for børn og børnefamilier.

– Det et drømmejob, jeg har, fordi jeg også kan bruge mine erfaringer som pædagog, siger hun og tilføjer, at mange af de mere biblioteksassistent-agtige jo opgaver stadig er nye for hende, men at hun klør på med at få dem lært – fx at bruge Excel-ark, gøre kasse op og lignende.

Lone er sig meget bevidst, at det lykkelige forløb ikke alene er hendes egen fortjeneste:

– Det skyldes en kombination af nogle supergode chefer og superdejlige kolleger. Alle nogen, som har set muligheder i mig, været positive og taget sig tid til at oplære mig. De har troet på mig og haft modet til at give mig chancen. Så jeg føler mig heldig, siger hun – og glæder sig også over, at ordninger med virksomhedspraktik og løntilskud findes og kan bruges til at få en som hende selv i gang igen på en rigtig god måde.

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Problemer med login?

For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.

Log ind med NemID

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk