HK.dk logo

ID-tjek: Hver anden kan ikke lide at spørge kunderne

26. oktober 2017  |  HK Handel  |  Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information

Som kassemedarbejder er det dit ansvar at spørge om ID, hvis du er i tvivl om en kundes alder, når de vil købe fx alkohol. Men det kan være svært, viser ny undersøgelse.

Illustration: Stine Spedsberg

Det er fredag eftermiddag og tre unge drenge smider en sixpack og en håndfuld Breezers på kassebåndet. De pjatter med hinanden og er højlydte. Du sidder i kassen og er ikke helt sikker: De kan være 15, 16 eller 17 år gamle. Hvordan griber du situationen an? Det er mange af HK Handels butiksansatte medlemmer i tvivl om.

Halvdelen af de butiksansatte oplever faktisk, at det kan være svært at spørge om ID, og mere end hver fjerde har problemer eller konflikter på arbejdspladsen hver uge på grund af spørgsmål om ID. 

Det viser nye tal fra en webundersøgelse, hvor HK Handel har spurgt et udsnit af medlemmerne om ID-kulturen blandt butiksansatte. Det sker blandt andet med baggrund i Politikens løbende artikler, hvor avisen tjekker, hvor let en mindreårig kan købe smøger i fx Netto. 

Det er på ingen måder i orden, at arbejdsgiverne ikke informerer medarbejderne ordentligt om loven, og hvordan de kan overholde den
Kim Jensen, faglig chef i HK Handel

Manglende instrukser

HK Handels undersøgelse viser også, at halvdelen af medarbejderne ikke er blevet instrueret i, hvornår de skal spørge om ID. 

- Det er på ingen måder i orden, at arbejdsgiverne ikke informerer medarbejderne ordentligt om loven, og hvordan de kan overholde den, siger Kim Jensen, der er faglig chef i HK Handel. 

Han suppleres af arbejdsmiljøkonsulent Merete Kaffka: 

- Der er behov for, at man i butikkerne får gjort klart, hvad reglerne er og sørger for instruktion af de ansatte. Det skal både være en del af instruktionen ved ansættelsen, men også de allerede ansatte skal have instruktion. Det er vigtigt, at man snakke om hvordan man håndterer kunder, der reagerer aggressivt i situationen, siger hun. 

Hun understreger, at medarbejderne står i en svær situation: 

- Jeg kan godt forstå, at de synes det er svært at spørge om ID, for det kan være med til at igangsætte en konflikt med kunden. Men det bliver jo ikke lettere af, at man ikke har fået instrukser og ikke kender reglerne, siger Merete Kaffka.

Lovændring kunne være løsning

Spørger man faglig chef i HK Handel Kim Jensen, så er ny lovgivning et andet oplagt sted at sætte ind. Han synes ikke, at de yngste butiksmedarbejdere skal kunne sælge alkohol, tobak og håndkøbsmedicin. 

- Det er et problem, at børn, der ikke selv er gamle nok til at købe produkterne, bliver sat til at sælge dem. Det betyder jo, at de skal udspørge nogen, der er ældre end dem selv, om deres alder. Hvis man vil det til livs, så skal man sige, at produkter kun må sælges af nogen, der selv er gamle nok til at købe dem, siger han. 

Han tilføjer: 

- Man skal ikke sætte mindreårige til at håndhæve lovgivningen og stå på mål for, at loven overholdes.

Sådan er reglerne

Unge under 18 må ikke købe:
  • Tobak
  • E-cigaretter (både med og uden nikotin)
  • Alkohol med over 16,5%
  • Smertestillende håndkøbsmedicin
Unge under 16 må ikke købe:
  • Alkohol med under 16,5%.
Butikker skal:
  • Skilte tydeligt med, at kunden kan blive spurgt om billede-ID, hvis der er tvivl om alderen. Butiksindehaveren kan straffes med bøde, hvis loven overtrædes.
Læs mere om loven her.  

hvordan SPØRGER man om ID PÅ DEN GODE MÅDE? se de mange gode bud på HK Handels Facebook-side

Sådan tackler du ubehagelige kunder

Vil du se mere?

Tjek disse videoer, artikler og tests, der forhåbentligt kan klæde dig på til endnu en fredag i kassen.

  • Gode råd til ID-tjekket. Københavns Kommune har de seneste måneder kørt kampagnen ”Vis ID”. De har lavet et par videoer, hvor de giver gode råd til, hvordan du kan spørge om ID, uden at der bliver dårlig stemning. Du kan se kampagnevideoerne her og en række indsendte læservideoer her. (Links virker ikke pr. 17/10-18)
  • Kan du se, hvor gamle folk er? På Nettos kampagneside om ID-tjek kan du tage en test, hvor du skal gætte alder på en række unge kunder. Prøv den her - også selvom du ikke arbejder i Netto!
  • Hvis du vil ha’ lidt at grine af, så tjek Alkoholpartnerskabets kampagnefilm om antihelten Partyprinsen, der sælger alkohol til alle uanset alder. Se filmen her.

Webundersøgelse: Sådan gjorde vi

Vi har gennemført webundersøgelsen blandt HK Handels medlemmer. 214 butiksansatte, der til daglig sælger alkohol, tobak eller håndkøbsmedicin, har svaret på undersøgelsen. Den viser at:
  • 18 procent har ikke klare regler for, hvornår de skal spørge kunder om ID.
  • 51 procent er ikke blevet instrueret i, hvordan de skal spørge om ID.
  • 49 procent oplever, at det kan være svært at spørge om ID.
  • 28 procent oplever, at der på deres arbejdsplads er problemer eller konflikter forbundet med at spørge om ID hver dag eller hver uge.

Konflikter Jura

Butiksansatte: Sådan er det at spørge om ID

I webundersøgelsen var det muligt at uddybe med sine personlige erfaringer med ID-tjek. Her er nogle af besvarelserne:

”Hvis de er over aldersgrænsen bliver nogle af dem sure. En mand i 20'erne skubbede en kasse lightere i hovedet på en ungarbejder og kaldte hende inkompetent. ”

”Kunderne bliver sure over at de bliver spurgt. Jeg lukker den med "Sådan er loven, desværre", og så er det oftest det.”

”Kunderne viser det altid når jeg spørger, men meget modvilligt og med en træls mine på…”

”Folk kan virkelig koge helt over når der bliver spurgt om id. Det er ikke sjovt at blive råbt ad.”

”Langt hen ad vejen kan jeg godt forstå, at de unge mennesker skal hindres i at kunne købe tobak, men synes helt ærligt ikke, det kan være vores ansvar, de får jo bare andre til at købe deres cigaretter. Og man føler sig sgu lidt dum, når man har taget nogen i at ville købe cigaretter, og de så 2 minutter efter kommer tilbage med en "voksen". Det skal bare ikke være vores ansvar!!”

”Nogle kunder bliver aggressive og truende, og nogle får blot andre til at købe de aldersbegrænsede varer for dem.”

”Jeg tør ikke helt spørge om id, når det er de lokale ballademagere, som kommer, selvom at jeg er meget sikker på, at de er under 18.”

”For de nye ved kassen er det tit svært for dem at komme i gang med at spørge om ID, men når de først kommer i gang, går det super godt, og kunderne er for det meste meget medgørlige.”

”De meget unge, der lige netop er gamle nok, bliver irriterede, men så siger jeg bare, at om nogle år bliver de glade for at se så ungdommelige ud, så griner de næsten alle" sammen.”

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Problemer med login?

For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.

Log ind med NemID

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk