tyde

Vi har hørt det i årevis: Danmark mangler tusindvis af IT-folk, og manglen vil om få år skade nationens vækst, fordi vi ikke kan udnytte potentialet i den digitale verden.

Nogle rapporter har fokuseret på virksomhedernes mangel på folk lige nu, mens andre rapporter har kigget på den længere bane. Især én statistisk sandhed har bredt sig mere end andre: At vi mangler 19.000 IT-specialister i 2030.

Tallet er hentet i rapporten ”Virksomhedernes behov for digitale kompetencer”, som Erhvervs- og Vækstministeriet bestilte i 2016.

PROFESSOR: SÅ LANGT KAN VI IKKE SE

En af dem, der har været meget kritisk over for de langsigtede prognoser, er professor Bent Greve fra Roskilde Universitet.
Han forsker bl.a. i arbejdsmarkedspolitik og er aktuel med bogen: ”Technology and the Future of Work,” hvor han ser på, hvordan teknologi forandrer vores kommende arbejdsmarked.

”Jeg er generelt meget skeptisk over for at forudsige mangel på arbejdskraft længere end fire til fem år frem i tiden,” lyder det kontant fra Bent Greve.

Ideen om, at man præcist kan styre mængden af arbejdskraft har været prøvet før, men uden succes.
Bent Greve, Professor, RUC

HISTORISKE FEJL

”Ideen, om at man præcist kan styre mængden af arbejdskraft har været prøvet før, men uden succes,” fastslår han.

”Historisk prøvede man at skære ned på læreruddannelserne, fordi der var for mange. Det endte med, at vi få år senere manglede lærere. På samme måde troede man i 2008, at vi manglede folk inden for kommunikation, men da de unge var færdige, var hele arbejdsmarkedet ændret,” siger Bent Greve.

Når det er særligt svært at forudsige behovet på arbejdsmarkedet nu, skyldes det, at ændringer kommer hurtigere end nogensinde før. Teknologien ændrer ganske simpelt rigtigt mange funktioner på arbejdspladserne, mener RUC-professoren.

”Op mod halvdelen af alle jobfunktioner vil være væk om bare 10-15 år. Enhver arbejdsfunktion, der kan deles op i mindre og simple enheder, vil blive automatiseret,” siger Bent Greve. Han understreger, at en stilling godt kan indeholde flere forskellige jobfunktioner, men effekten vil alligevel være omfattende og ramme både de kortuddannede og folk med længere uddannelser.

”Amazon har næsten ingen folk ansat til at køre deres lagre. Det kan man nu om dage køre med væsentligt færre folk. På samme måde er mange opgaver i IT-branchen blevet automatiseret, så de kan fjernstyres. Fx opdateres både styresystemer og programmer, uden at man skal bruge IT-folk til opgaven. Den del vil blive udvidet kraftigt i årene fremover, og vil ramme flere og flere jobs.”

Bent Greve understreger, at det godt kan være helt rigtigt, at vi mangler IT-folk på arbejdsmarkedet nu, men det betyder ikke, at vi automatisk kan trække en streg 15 år frem i tiden og regne med, at manglen på IT-folk er steget med samme rate hele vejen.

”Jo, der vil sikkert komme teknologiske fremskridt, og opstå flere IT-funktioner i de kommende år, som virksomhederne vil benytte sig af. Men det betyder ikke, at de folk behøver sidde i Danmark. I stedet vil der måske sidde nogen i Bangalore og udføre arbejdet,” mener Bent Greve.

DET MENNESKELIGE INTERFACE TIL IT

Han afskriver ikke alle job i IT-branchen. Men det kan godt blive andre jobs, end dem vi har i dag.

”Vi får en masse IT-systemer, der kan løse opgaver automatisk. Men det kan godt være, at der er brug for mennesker som interface – altså som hjælper os i gang med at bruge IT-løsningerne.”

Som eksempel nævner han både opgaver inden for hjemmeplejen og inden for retsvæsenet.

”Der har været meget snak om robotstøvsugere, som kan spare en masse tid og dermed koste nogle stillinger. Men der kan godt være brug for, at nogle hjælper de ældre med at få gang i robotten.”

Han nævner også det juridiske område, hvor det kræver meget stor viden, og mange timers arbejde at finde parallelle retssager, som bruges til at understøtte en advokats procedure.

”Det arbejde kan gøres langt mere effektivt af et IT-system, så her forsvinder stillinger, der egentlig har krævet højtuddannede folk. Men der vil stadig være brug for folk, som er specialister i at fodre systemet med de rette keywords. Interaktionen mellem menneske og maskine bliver interessant at følge i de næste mange år.”

”Selv personrelaterede stillinger som undervisning, kan enten udføres som fjernundervisning eller måske kan dele af jobbet automatiseres. Man kan også forestille sig, at robotter kan hjælpe med at tage sig af demente.”

Også kontorjobs er i risikozonen. Det at skrive tekster, lyder som en menneskelig opgave, men nogle typer af information er så skabelonagtige, at en robot, der har en masse varianter at arbejde med, kan gøre arbejdet lige så godt.

”Inden for journalistikken er der flere områder, hvor man er begyndt at bruge robotter. Det gælder fx sportsresultater og erhvervsjournalistik om regnskaber. Ved det seneste valg i Norge, havde man sat en robot til at skrive artikler om alle de lokale valgresultater.”

”Selv om teknologien får nogle jobs til at forsvinde, skal vi selvfølgelig fortsætte med at bruge teknologi og uddanne folk. Vi ved, at desto mere uddannelse folk har, desto større chance er der for, at de kan fastholde et job. Men det kan godt være, at uddannelsen skal tilrettelægges, så man kan bevæge sig mellem jobfunktioner

DISRUPTION MUDRER STATISTIKKER

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd arbejder chefanalytiker Jens Sand Kirk netop med statistikker, der skal forudsige mangel på arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked, og han forklarer, at det er særdeles vanskeligt at regne meget langt frem i tiden. Der skal justeres for dem, der kommer ind på arbejdsmarkedet, udviklingen i hele arbejdsstyrken, uddannelsesniveau, dem der forlader det pga. pension og førtidspension.

Men derudover kan nogle ændringer – fx store teknologispring – reelt gøre det umuligt at lave fornuftige prognoser.

”Hvis et område af arbejdsmarkedet bliver ramt af ægte disruption, hvor automatiseringer fx ændrer på alle mulige processer, så ligger det faktisk i ordet ”disruption”, at vi ikke kan fange det.”

”Vores prognoser viser, at vi kommer til at mangle faglærte folk, og at der bliver overskud af ufaglærte. Men vi dykker med vilje ikke ned i meget specifikke områder som IT, fordi usikkerheden bliver meget stor.”

PROGRAMMERING SÅ BASALT SOM AT SKRIVE

På ITU er rektor Mads Tofte ikke nær så skeptisk over for de langsigtede prognoser.

”Efter 2005 var der mange, der troede, at vi ikke længere ville få brug for software-udviklere. Folk troede, det var noget inderne ville gøre. Men sådan er det ikke gået, der er stadig et umætteligt behov for udviklere.”

”Man skal se på det mere fundamentalt. Det at bruge software svarer til at læse, og det at skrive software svarer til at kunne skrive. Hvis vi ikke har programmører her i landet, så svarer det til ikke at have produktionsvirksomheder og i stedet skulle importere alt. Det kan vi ikke leve af,” understreger Mads Tofte.

ITU-rektoren er enig i, at behovene for de forskellige typer af IT-folk ændrer sig hen over årene, og derfor har ITU fx skruet ned for IT-uddannelser, hvor der er fokus på kommunikation, mens man netop har optaget flere studerende på retninger, hvor der er fokus på programmering og dataanalyse.

”Jeg læser statistikkerne sådan, at det slet ikke er sikkert, at der lige præcist bliver brug for 19.000. Men der er ingen tvivl om, at der er et skrigende behov for softwareudviklere, og opgaven for os som uddannelsesinstitution er at give den max gas, så længe det ikke går ud over kvaliteten. Selv hvis vi øger optaget betydeligt, er det meget langt op til de 19.000,” fastslår Mads Tofte.

 

SÅDAN SER DU KRITISK PÅ STATISTIKtyde1

Elise Stenholt Sørensen er forsker ved Kraks Fond Byforskning, hvor hun forsker i geografisk mobilitet og derfor analyserer store datamængder. SAMDATA Magasinet har bedt hende give nogle råd, når man skal se kritisk på meningsmålinger og nyheder, der er baseret på statistikker.

\ Hvor kommer data fra
Jeg kigger altid på datagrundlaget, når jeg skal vurdere en undersøgelse. Kommer tallene fra en spørgeskemaundersøgelse eller, er de fra Danmarks Statistik. Generelt har data fra Danmarks Statistik en rigtig høj kvalitet.

\ Er der nok respondenter?
Ved spørgeskemaundersøgelser skal man lægge mærke til, om der er et tilstrækkeligt antal respondenter – hvilket er mindst 1000 personer, hvis man skal udtale sig om hele Danmarks befolkning.

\ Er der udvalgt repræsentativt
Er dem man spørger tilfældigt udvalgt og repræsentative for den gruppe, man ønsker at undersøge. Hvis ikke, kan undersøgelserne være behæftet med fejl og store usikkerheder.

\ Er afsenderne åbne omkring deres valg?
Kan man se, hvilke valg der er truffet i undersøgelsen? Er der svarkategorier, der er lagt sammen for at få tallene til at se mere dramatiske ud, end de faktisk er? Bliver figurer tegnet, så de procentvise ændringer synes store? Hvis det er tilfældet, bliver jeg ofte skeptisk over for afsendernes hensigter.

\ Hvem står bag undersøgelsen og, hvem har betalt?
Er det en interesseorganisation eller et parti, der ønsker at fremme et bestemt budskab? Så vil jeg som udgangspunkt læse konklusionerne med det forbehold, og dykke mere ned i hvilke valg, der er truffet i analysen.