tusinde1

Der er mere end 8,3 millioner kompetente IT-folk i Europa.

Og tallet stiger konstant.

Det svarer i runde tal til Londons befolkning eller halvanden gange Danmarks indbyggertal. Trods dette er efterspørgslen efter IT-arbejdskraft støt stigende og nærmest umættelig på trods af, at universiteter og andre uddannelsesinstitutioner hvert år spytter endnu flere IT-folk ud end året før.

”Universiteterne og uddannelsesinstitutionerne er generelt ikke forberedt ordentligt på livet i den digitale verden. Der er et presserende behov for, at Tyskland mander op indenfor de digitale uddannelser. Problemet er stigende i Tyskland.
Bastian Paula fra den tyske IT-brancheorganisation Bitkom.

Alligevel fortsætter virksomhederne både herhjemme, i Norden og i resten af Europa med at råbe på kvalificerede IT-folk. Prognoserne forudsiger mangel på så mange tusinde og atter tusinde IT-folk. Så store er tallene, at kan virke svært at forholde sig til dem.

Tag nu bare herhjemme, hvor vi kommer til at mangle 19.000 IT-specialister i 2030. Det svarer til alle indbyggerne i Farum – både børn, unge, voksne og ældre. I Sverige siger arbejdsgiverne, at man vil mangle 60.000 i 2020. I EU vil man mangle en halv million IT-folk også i 2020.

Og så fremdeles. Billedet er det samme uanset, hvilken graf man kikker på her på siden.

”Det samlede billede er meget stabilt og entydigt. Det har det været i flere år, og det vil fortsætte i den nærmeste fremtid,” siger Tobias Hüsing fra det tyske analyseinstitut Empirica, der gennem en årrække har lavet prognoser for IT-arbejdskraft for Europakommissionen.

tusinde2

Gabet mellem udbud og efterspørgsel er stigende. Vores virksomheder er tvunget til at sige nej til opgaver og forretningsmuligheder. Den økonomiske effekt er svær at måle, da det mere er et tab af muligheder end et direkte tab, men det er stadig substantielt.
Fredrik Vonessen fra den svenske brancheorganisation ITOT.

MARKEDET FOR IT-ARBEJDSKRAFT ER DYNAMISK

Empirica er i deres nyeste prognose kommet frem til, at man i EU vil mangle 500.000 IT-professionelle. Men Tobias Hüsing erkender, at det er rigtig svært at lave valide prognoser mere end to til tre år frem i tiden.

”Der er en tendens til, at markedet har nogle dynamiske effekter, der skaber usikkerheder, når vi kigger 10-12 år frem i tiden. Den nære fremtid er til gengæld nem at forudsige, og gabet mellem udbud og efterspørgsel vil fortsætte med at stige,” siger Tobias Hüsing.

Han peger på, at der inden for IT-erhvervene er en udtalt tendens til at besætte mange IT-jobs med folk uden en decideret IT-uddannelse; såkaldte outsiders. Formentlig fordi virksomhederne ikke kan tiltrække medarbejdere med den rette, formelle uddannelse.

Han peger også på, at hele IT-branchen er meget elastisk og udvider sig eller skrumper som en følge af udbuddet af IT-kompetencer. Hvis der bliver uddannet mange IT-folk, så vil hele branchen og dermed antallet af jobs stige. Er der mangel på IT-folk, så sætter det også en bremse på innovationen, så virksomhederne og arbejdspladserne forsvinder.

USIKKERHED I STATISTIKKENtusinde3

De forskellige landes definition af, hvad der er en IT-specialist, har i nogle år gjort det svært at sammenligne de enkelte landes opgørelser. Selv om mange har lagt sig op af Eurostats definition af ICT-specialister, så er der stadig usikkerhed.

”For eksempel har Ungarn så bred en definition, så det kan se ud som om, der ikke er mangel på IT-folk. Modsat brugte Polen indtil for to år siden en meget smal definition af ICT-specialister,” siger Katarzyna Koziol fra den fælleseuropæiske IT-brancheforening Digital Europe.

De rå tal over manglen på arbejdskraft dækker over et langt mere kompliceret spørgsmål: nemlig om de ledige IT-folk har netop de IT-kompetencer, som virksomhederne efterspørger i deres stillingsannoncer.

For at dække manglen på kompetencer i branchen er virksomhederne nødt til at blive bedre til at udvikle medarbejdernes kompetencer. De er tvunget til at udvikle kompetenceplaner for at vurdere behovet på lang sigt. Det er vigtigt at udviklingen af kompetencer er strategisk, systematisk, planlagt og koblet til virksomhedens mål
Annika Flaten fra den fælleseuropæiske fagforening Uni Global.