Hver fjerde kvinde oplever at få mindre i løn for samme arbejde

Når der hver måned fyldes op i medarbejdernes lønningsposer på de private arbejdspladser, er det i mange tilfælde stadigvæk mændenes, der vejer tungere end kvindernes - også selv om det er for samme arbejde. Sådan oplever knap en fjerdedel af HK/Privats medlemmer det i hvert fald. Det viser en undersøgelse med 1.211 adspurgte, som Epinion har udført for HK/Privat.
  
Og det ærgrer næstformand i HK/Privat Marianne Vind. 

- Jeg havde håbet på, vi var nået længere. Der findes i dag ingen argumenter for, hvorfor mænd skal tjene mere end kvinder for samme arbejde. Men i vores kultur værdsætter vi bare mænds arbejde højere, siger hun.

Hun mener, at man i dag ikke gør nok for at mindske den ulige løn. Og det bunder i, at vi i Danmark generelt har en tro på, at mænd og kvinder rent faktisk tjener det samme. 

- Men det her viser jo, at virkeligheden stadig er en helt anden, siger Marianne Vind.

Den ulige løn sker ubevidst 
En analyse fra 2013, som HK har foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistik, viser, at mænd i HK/Privat i gennemsnit tjener 16,1 procent mere end kvinder. Af den lønforskel kan 40 procent forklares med faktorer som arbejdsfunktion, branche, erfaring og jobstatus. Dermed er det hele 60 procent af lønforskellen, der ikke kan forklares med objektive faktorer, viser analysen.
  
- Det er min opfattelse, at uligeløn er noget, der foregår ubevidst og ikke i ond tro fra chefernes side. For ellers ville vi jo have mange flere kvinder i arbejde, da de ville være billig arbejdskraft, siger Marianne Vind, der mener, at særligt barsel er en af de store årsager til den ulige løn.
   
- Ifølge loven skal du have samme lønforhøjelse før, under og efter barsel. Desværre er der alt for mange kvinder, der ikke får det. Det skyldes, at mange tror, at de ikke er berettiget til noget, når nu de skal være væk eller har været væk i længere tid.

Ingen onde chefer - eller hvad?
Det sker, at kvinder og mænd bliver betalt forskelligt for samme arbejde. HK/Privatbladet har således været i kontakt med tre medlemmer, som ønsker at være anonyme for at undgå at lægge sig ud med deres arbejdsgivere. De oplever alle at blive forskelsbehandlet på lønnen af deres chefer.

- Jeg ved helt specifikt, at jeg som kvinde tjener mindre end mine mandlige kolleger. Og det er på trods af, at vi har samme arbejdsopgaver. Det skyldes jo nok, at jeg arbejder i en mandsdomineret branche. Men jeg er jo lige så meget værd. Bare ikke på papiret, og det er ganske enkelt urimeligt, lyder det fra et medlem af HK/Privat.

Et andet medlem fortæller, at hun ved den seneste lønforhandling blot blev affejet af sin chef. Der kunne ikke være tale om en lønstigning større end det lave beløb, hun allerede havde fået. Alt imens fik mændene fine lønstigninger med hjem.

- På tomandshånd fangede jeg en af mine yngre mandlige kolleger og spurgte ind til hans løn. Det beløb, han havde fået, var væsentligt højere, end hvad jeg havde fået lagt i posen, men han var stadigvæk skuffet over, at han ikke havde fået mere, siger medlemmet.

Et tredje medlem føler, at hun skal bevise mere, fordi hun er kvinde. Hun har også kendskab til en mandlig kollega, der hver måned tjener mere, end hun selv gør. Og det er på trods af, at hun har taget mere efteruddannelse og har væsentligt flere ansvarsområder og arbejdsopgaver.

- Det bliver let til et irritationsmoment i hverdagen, og det er ikke noget, jeg har lyst til at bruge min tid og energi på. Jeg burde jo bare få løn for den indsats, jeg yder, og ikke på baggrund af mit køn. Jeg ville blive lige så irriteret, hvis det var en kvinde, der tjente mere end mig for samme arbejde, forklarer medlemmet. 

- Jeg føler mig faktisk en smule til grin.

En lang og sej proces
Der kan være tale om et lovbrud, når de tre anonyme kvindelige medlemmer, HK/Privatbladet har talt med, får mindre i løn end deres mandlige kolleger. Sådan lyder meldingen fra advokat i HK/Privat Klara Hoffritz: 

- Er det sammenligneligt arbejde, så er der ikke så megen tvivl. Det er i klar strid med ligelønsloven, hvis mænd uden grund tjener mere for samme arbejde. 

Ligelønsloven fastslår, at alle uanset køn har ret til samme løn for arbejde af samme værdi. Desværre er uligelønnen besværlig at komme til livs på arbejdspladserne, forklarer Klara Hoffritz. Det skyldes, at en sag om uligeløn er en lang og sej proces, der kan have negative konsekvenser for ens arbejdsplads og arbejdsmiljø.
  
- Hvis man som medarbejder begynder at sammenligne sig med andre, kan der opstå splid og konflikter om, hvem der er bedst og mest værd. Og det er ikke noget, man vinder kollegial opbakning på, siger advokaten.

Det er derfor ikke mange sager om uligeløn, der lander på Klara Hoffritz’ bord. Hun opfordrer dog til, at man som ansat gør noget ved det, hvis man har en begrundet mistanke om, at man er offer for uligeløn. Og at man som kollega respekterer den person, der tager kampen op.
  
- Begynd med at beskrive dine egne arbejdsopgaver og derefter de personer, du sammenligner dig med. Husk at inddrage anciennitet, erfaring og uddannelsesmæssig baggrund. Det er dokumentation, der kan være vanskelig at skaffe, men jo mere dokumentation desto bedre, siger Klara Hoffritz. 

- På baggrund af dine beskrivelser og eventuel dokumentation, kan din lokale HK-afdeling vurdere, om du umiddelbart kan have et berettiget krav på ligeløn.

DI: Intet problem
Hos Dansk Industri mener man ikke, at der er en udtalt uligelønsudfordring på det private arbejdsmarked. Det forklarer Steen Nielsen, der er underdirektør for fag-enheden Løn og Arbejdsmarkedspolitik.

- Det er mit indtryk, at aflønningen på arbejdspladserne sker, i forhold til hvad det er, folk laver. Altså efter fortjeneste og ikke efter køn. Og det er vores klare råd til vores medlemmer, at de skal følge lovgivningen, siger han. 

- Men helt generelt vil jeg sige, at hvis man som medarbejder har den opfattelse, at man får mindre i løn end sine kolleger, så vil jeg foreslå, at man tager det op med sin chef og hører, hvad det er, der lægges vægt på, når der bestemmes løn.

Ekspert: Tal om lønforskelle
For Mona Larsen, der er seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), og som har forsket i netop lønforskelle, er det bemærkelsesværdigt, at det er knap en fjerdedel af HK/Privats medlemmer, der oplever, at mænd tjener mere for samme arbejde. 

- Det tyder på, at det er uklart, hvordan man kan forhandle sig til mere i løn, og hvorfor der er forskel på lønnen. Og hvis det ikke er tydeligt for den enkelte, hvorfor man hænger bagefter lønmæssigt, så ved man heller ikke, hvad man skal arbejde på, siger Mona Larsen.
  
Hun forklarer, at uligelønsproblematikken især kan begrundes med, at kvinder er overrepræsenteret blandt offentligt ansatte, hvor lønnen typisk er lavere, mens mænd er i overtal i den højere lønnede private sektor. Men kigger man isoleret set på det private arbejdsmarked, er det ifølge forskeren andre forklaringer, der skal på banen. Den individuelle lønforhandling spiller en større rolle i private virksomheder, og her viser internationale studier, at kvinder er mindre tilbøjelige til at forhandle end mænd.

- En forklaring på lønforskellen kan være, at forhandling som udgangspunkt er mindre acceptabel adfærd for kvinder end for mænd. Det kan opfattes som ukvindeligt eller anmassende, når kvinder forhandler, og det kan betyde, at kvinder nødvendigvis ikke får et lige så stort udbytte ud af det, selv om de er lige så dygtige forhandlere som mænd siger Mona Larsen.

- Det kan derfor være en hjælp, hvis man eksplicit taler om, at det er helt legitimt for både mænd og kvinder at forhandle løn. 

Et andet vigtigt redskab til at komme uligelønnen på det private arbejdsmarked til livs er ifølge Mona Larsen, at man taler åbent om løn og lønforskelle. Ved at gøre det italesætter man dermed, at uligeløn kan forekomme.

- Problemet er jo, at løn og lønforskelle ikke er noget, ret mange taler om, siger hun. 

- Hvis der er åbenhed om, hvad man hver især tjener, så har man noget at diskutere ud fra. Og på den måde kan man forpligte den enkelte leder til at argumentere for, hvorfor den ene får mere end den anden.

Og åbenhed er første skridt på vejen mod en mere lige løn for kønnene, mener HK/Privats næstformand Marianne Vind. Men andre parametre spiller også en rolle, og derfor er der stadig lang vej.

- Hvis du ikke taler om løn, så kan du selvsagt ikke vide, om du får uretmæssigt mindre i løn end din kollega. Men ud over det handler det også om, at fædrene skal holde fædreorlov, at de ældre kolleger skal være bedre til at huske den gravide kollega på retten til sin normale lønforhøjelse, og at flere virksomheder burde indføre en lønpolitik, der tydeligt adresserer, hvad der skal til for at få lønforhøjelse. For det er ikke unormalt, at medarbejderne ikke ved det, siger hun.