Mit NemID virker ikke
Så skal du kontakte NemIDs support for hjælp .
Generelt skal du altid kontakte NemID, hvis du har problemer med dit NemID.
Tjek fx NemID support og kontakt
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med NemID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med NemID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med NemID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
31. oktober 2017 | HK Stat | Rasmus Lindharth Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information
Ekskolleger fik adgang til Bodils private beskeder på Messenger og viste dem til en chef. Det førte til, at hun fik en tjenstlig påtale. Kollegernes snagen er et klart brud på brevhemmeligheden, mener HK. Statsadvokaten har bedt politiet genoptage efterforskningen.
Du skal til møde på chefens kontor. Chefen har bedt tillidsrepræsentanten være med. Mere får du ikke at vide.
Sådan lød en ildevarslende besked til Bodil en efterårsdag i 2016. Da hun en uges tid senere sammen med tillidsrepræsentanten og en bisidder mødte på chefens kontor, blev der lagt 5 sider foran hende med udskrift af en længere privat 'samtale', som Bodil nogle måneder forinden havde haft på Messenger. En samtale, hun troede var helt privat mellem hende og en tidligere kollega.
I alt 17 beskeder var åbnet, læst og printet. Hvilke andre private beskeder der måske var læst, kunne Bodil kun gisne om. Hendes mand rejser i perioder, og en del af familiens private samtaler foregår derfor på Messenger.
- Jeg ved jo ikke, hvad de har været inde at læse, siger Bodil, da HK Statbladet møder hende på HK Østjyllands kontor i Brabrand.
Sagen stammer fra en arbejdsplads i forsvaret, hvor hun tidligere var teamleder. En længerevarende konflikt mellem flere medarbejdere havde tæret. Til tider var arbejdsklimaet stærkt ubehageligt og opslidende. Derfor søgte Bodil væk. Siden blev 2 af de andre HK’ere langtidssygemeldt med henvisning til arbejdsklimaet. Bodil fik en stilling et andet sted i forsvaret og fik arbejdsglæden tilbage.
Ved chefens bord blev hun med et suget tilbage i konflikten.
På bordet lå nu 17 beskeder, hvor hun og en af de nu sygemeldte tidligere kolleger drøftede situationen på deres tidligere fælles arbejdsplads. Beskederne var alle skrevet, efter at hun stoppede på arbejdspladsen. I nogle af beskederne blev navngivne kolleger nævnt. Og der blev brugt grove ord.
- Du ved, hvor jeg er, hvis du trænger til at snakke, råbe, skrige, at de er nogle idioter, lyder en af sætningerne, som Bodil i dag fortryder.
- Når jeg ser det på skrift, er der nogle af formuleringerne, jeg ikke er stolt af. Og noget, jeg fortryder. Men det er skrevet i fortrolighed og har aldrig været ment til en større kreds, siger hun.
Det største chok var, at nogen havde haft adgang til hendes private beskeder i Messenger. I første omgang kunne hun end ikke få oplyst, hvem der havde givet materialet til ledelsen. Selv var hun ikke i tvivl. Det stod da også hurtigt klart, at kilden var en eller flere tidligere kolleger fra den konfliktfyldte arbejdsplads. Forklaringen var, at Messenger pludselig var poppet op på en computer, Bodil tidligere brugte.
Da det gik op for Bodil, at hun havde efterladt en mulig adgang til private beskeder, og at den var blevet brugt, følte hun sig krænket.
- Jeg fik simpelthen kvalme. Jeg tænkte, det gør man da ikke, sådan noget. Jeg ved, at min computer var lukket helt ned, da jeg rejste. Den må have husket mit login til Facebook. Jeg har måske ikke været opmærksom på at logge af. Men selv hvis der popper en besked op, er det ikke det samme som, at man behøver læse den, og da slet ikke klikke sig videre til andre beskeder. Man kunne jo bare trykke på 'log ud' med det samme, siger hun.
I en af beskederne beskrev Bodil dele af indholdet i et notat, som hendes nye chef havde bedt hende om at analysere. Her skulle hun blandt andet forholde sig til normeringen og den geografiske placering af opgaver på sit tidligere område. Hun understreger, at det ikke var et klassificeret notat (så hemmeligt at kun ganske få, indviede personer må få det at se, red.). Men alligevel stod hun nu over for en øverste chef, der med henvisning til hendes skriveri gav hende en påtale for uretmæssigt at have videregivet fortrolige oplysninger.
Men den udlægning af sagen var HK ikke enig i. Her er man ikke i tvivl om, at oplysningerne var fremkommet ved brud på brevhemmeligheden og derfor hverken burde være læst, videregivet eller brugt.
Læs også: Det er strafbart at klikke på andres hemmeligheder
Jytte Gaardsted og Hanne Godthaab, der er faglige konsulenter i HK Østjylland, har fulgt sagen og repræsenteret Bodil på flere møder med hendes arbejdsgiver.
- Jeg har ikke oplevet noget lignende i mine 32 år i HK, siger Jytte Gaardsted.
Hun kalder det uhørt, at Bodil fik en påtale.
- Det er helt urimeligt at give en påtale på baggrund af, at nogen uretmæssigt har snaget i Bodils private beskeder. Man skal klikke aktivt for at åbne hver besked. Vi mener derfor, at det er brud på brevhemmeligheden. Hvis det ikke er tilfældet, er der noget galt med loven, siger hun.
Hanne Godthaab supplerer:
- Det er en fuldstændig privat korrespondance. Derfor sagde vi også til chefen, at det her svarer til, at din kone har fået et brev, og at jeg så læser det. Samtidig er det afgørende, at der ikke bliver videregivet noget kritisk materiale her. De oplysninger, der er nævnt i samtalen, er ikke klassificerede. Vi mener, det er en overreaktion.
Først overvejede Bodil sammen med HK at lukke sagen ved at acceptere påtalen, hvis de tidligere kolleger også havde fået en påtale for deres brud på brevhemmeligheden. Men det ville ledelsen ikke give dem. Sagen blev derfor meldt til politiet, der i første omgang afviste brud på brevhemmeligheden. Den afgørelse er nu anket til Statsadvokaten i Viborg, hvor sagen ved redaktionens slutning var under behandling. I mellemtiden er Bodil blevet langt mere bevidst om sin digitale sikkerhed.
- Man skal altid huske at logge ud. Helt ud. Det er ikke nok bare at klikke på det lille kryds og lukke fanen. Det er virkelig vigtigt. Det har jeg lært nu.
Denne artikel kan du også læse i HK Statbladet oktober 2017. Ved redaktionens slutning havde politiet lukket sagen, og det havde Bodil klaget over. Siden har statsadvokaten behandlet sagen og besluttet, at politiet skal genoptage efterforskningen. HK Statbladets redaktion følger sagen.
27. kapitel
Freds- og ærekrænkelser
§ 263. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget
1) bryder eller unddrager nogen et brev, telegram eller anden lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet,
2) skaffer sig adgang til andres gemmer,
3) ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i lukket møde, som han ikke selv deltager i, eller hvortil han uberettiget har skaffet sig adgang.
Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der uberettiget skaffer sig adgang til en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et informationssystem.
Facebook er ikke gratis. Du betaler bare med dine personlige oplysninger. Når du er logget ind på Facebook, samler Facebook store mængder data om dig og din adfærd på nettet. Facebook tjener på at sælge oplysningerne videre.
Det amerikanske medie ZDNet har vurderet, at Facebook har flere data om amerikanske borgere end den amerikanske regering. Derfor anbefaler mange eksperter, at du finder alternativer til Messenger som fx Wire – secure messenger.
Du kan ringe og sende beskeder med den gratis app Signal. Find en guide til at hente Signal og læs mere om sikker chat og kommunikation
Vidste du, at Forbrugerrådet har udviklet den gratis app Mit digitale selvforsvar?
Læs også: Facebooks sikkerhedschef i lækket telefonsamtale: Facebooks netværk er usikre »som på et universitetscampus«
Læs også: Hvis du ikke vil have Facebook lytter med, sluk din mikrofon
Tak for din hjælp.
Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.
Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.
Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.
Log ind med NemID
Du kan altid bruge dit NemID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit NemID
Log ind med CPR nr. og adgangskode
Hvis du har oprettet en adgangskode til HK, kan du logge ind med CPR nr. og adgangskode lige her.
Problemer med login?
For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.