Gode grunde til forskelle i udgifter til administration

"Vil ministeren redegøre for alle kommuners udgifter pr. indbygger til administration og ledelse?"

Spørgsmålet fra Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg til økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) lyder kort og enkelt. Ministeren vælger også det nemme svar, nemlig et opslag i Økonomi- og Indenrigsministeriet kommunale nøgletal. Denne database er i øvrigt offentlig tilgængelig, så medlemmerne af ovennævnte udvalg kunne sådan set bare selv have slået op.

Tabellen viser, at nogle kommuner har mere end dobbelt så høje udgifter til administration i forhold til dem med de laveste udgifter. Ø-kommunerne Læsø og Samsø ligger i top med henholdsvis 12.649 kr. og 11.322 kr. pr. indbygger om året, mens Aalborg og Silkeborg ligger i bunden med under det halve. Gennemsnittet for alle landets 98 kommuner var i 2016 knap 7.000 kr. pr. indbygger.

Demografien har stor betydning

Der kan være mange grunde til, at man i et travlt ministerium vælger det lette svar, men de golde tal siger faktisk meget lidt om den kommunale virkelighed. 
- Nogle kunne måske få den opfattelse, men høje udgifter til administration behøver på ingen måde at handle om en sløset omgang med skatteindtægter, siger Caspar Holm Andersen, økonom i HK Kommunal.

Ifølge ham kan der være tre hovedårsager, der i vid udstrækning kan henføres til forskelle i geografi og befolkningssammensætning:

1. Stordriftsfordele. Jo flere indbyggere, der er i en kommune, jo lavere er administrationsudgifterne pr. indbygger. 
2. Befolkningstæthed. Det er dyrere at drive den kommunale administration i kommuner, hvor befolkningen bor spredt. Hensynet til borgerbetjeningen kan fx betyde, at der er brug for flere servicecentre i en kommune med spredt bosætning, ligesom omkostningerne ved at visitere til fx hjemmehjælp er større, hvis de ældre bor geografisk spredt. 
3. Befolkningssammensætning. Nogle befolkningsgrupper trækker mere på den kommunale administration end andre. Det gælder fx enlige forsørgere, lavindkomstgrupper, arbejdsløse og borgere i almene boliger, som på grund af deres økonomiske, sociale, helbredsmæssige eller arbejdsmæssige situation oftere kan have behov for at kontakte kommunens socialforvaltning eller jobcenter.

Akademikere er dyre

En fjerde forklaring kan være personalesammensætningen.

- Nogle kommuner har en væsentlig større andel af relativt højtlønnede akademikere i forhold til for eksempel HK'ere. I løbet af de seneste fire år er der ansat 20 procent flere akademikere i kommunerne, viser HK Kommunals beregninger. Det tæller selvfølgelig også med, når man sammenligner udgiften til administration, siger Caspar Holm Andersen.

Især de største kommuner har øget andelen af akademikere, men det gælder også mellemstore kommuner som Holbæk og Slagelse.

Højere udgift uden gebyrer

Variationer i, hvordan kommunerne konterer deres udgifter, kan også være med til forplumre sammenligningerne. Det samme gælder omfanget af gebyrer.

- En kommune kan for eksempel vælge at afskaffe eller nedsætte gebyrer ved byggesagsbehandling. Det opfatter mange virksomheder og borgere som noget positivt, men det betyder, at når der ikke er indtægter at modregne, bliver administrationsudgifterne højere, konstaterer Caspar Holm Andersen.

Udgifterne til ledelse og administration, som de fremgår af de kommunale nøgletal og altså økonomi- og indenrigsministerens svar, kan ses i tabellen herunder.