HK.dk logo

Trepartsaftale gør det lettere at efteruddanne sig

07. november 2017  |  Sjælland  |  Kurt Jørgensen Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information

29. oktober 2017 indgik regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen- og efteruddannelse.

Tre personer, der har indgået en aftale

Overordnet set er der tale om en god trepartsaftale med tydelige HK-aftryk.

Samlet set er det især værd at fremhæve følgende elementer i trepartsaftalen:

  • Etablering af én indgang, hvor medlemmer kan søge og tilmelde sig både arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), akademi- og diplomuddannelser.
  • Etablering af en omstillingsfond, som sikrer hel eller delvis fjernelse af deltagerbetalingen for ufaglærte og faglærte, som deltager i akademi- eller diplomuddannelser,
  • Etablering af et udviklingsprogram for videregående voksen- og efteruddannelse,
  • Bedre og mere ensartede realkompetencevurderinger i forhold til akademi- og diplomuddannelser.
  • Etablering af et nationalt og institutionsuafhængigt voksenvejledningscenter.
  • Styrkelse af de økonomiske rammevilkår for udbyderne af AMU (bedre takster) og en kvalitetspulje, som skal kompensere for omprioriteringsbidraget de næste 4 år.
  • Sikkerhed for forlængelse af kvalitetspuljen på erhvervsuddannelserne, som kompenserer for stigningen i omprioriteringsbidraget i 2018.

Hvad betyder trepartsaftalen for dig?

Det væsentligste aftryk har været, at aftalen skaber et mere sammenhængende system, som gør det både lettere og mere attraktivt for HK’s medlemmer at deltage i videregående voksen- og efteruddannelse.

Der bliver fra 2018 etableret et helt nyt program for udvikling af videregående voksen- og efteruddannelse, som skal understøtte den digitale omstilling på både det offentlige og private arbejdsmarked. Det nye udviklingsprogram skal gøre det lettere for HK’s medlemmer at få anerkendt deres arbejdserfaring og hurtigere få udviklet korte fagspecifikke kurser med ECTS-point. 

Over de næste 4 år afsættes der 5 mio. kr. til udviklingsprogrammet, og der skal udarbejdes et kommissorium for arbejdet.

Derudover er der med trepartsaftalen afsat et betydeligt beløb, som skal gøre det økonomisk mere attraktivt for HK’s medlemmer at deltage i både almen, erhvervsrettet og videregående voksen- og efteruddannelse.

Der afsættes med aftalen i alt 412 mio. kr. over 4 år til etablering af en omstillingspulje, som sænker deltagerbetalingen betydeligt eller gør det helt gratis for ufaglærte og faglærte at deltage i akademi- og diplomuddannelser uafhængigt af deres arbejdsgiver. Der er altså tale om en ganske stor pulje penge, som gør det meget mere økonomisk attraktivt at omstille sig til andre eller nye jobfunktioner.

Fra 1. januar 2018 vil satsen for løngodtgørelsen for deltagelse i almen voksen- og efteruddannelse samt AMU blive hævet fra 80 til 100 % af højeste dagpengesats. Den højere lønrefusion gives til arbejdsgiverne, og vil alt andet lige betyde mere uddannelse til flere, fordi det bliver billigere for arbejdsgiveren at sende medarbejdere afsted.
Endelig afsættes der 140 mio. kr. til at annullere stigningen i det planlagte omprioriteringsbidrag på 2 % på både AMU og erhvervsuddannelser (EUD). På AMU annulleres den planlagte stigning på 2 % de næste 4 år, mens der på EUD-området oprettes en kvalitetspulje i finansloven for 2018, som kompenserer for stigningen på 2 % i 2018.

Læs om efter- og videreuddannelse på HK.DK

Efteruddannelse Kompetencer

Ring til Karrieretelefonen:
3330 4460

Læs mere

Ring til Karrieretelefonen:
3330 4460


Læs mere

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Problemer med login?

For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.

Log ind med NemID

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk