Meget var lettere i ”gamle dage”. For eksempel var alle offentlige myndigheder fritaget for erstatningsansvar, men sådan er det ikke mere.

- Nu gælder akkurat de samme regler for en offentlig myndighed som for private virksomheder. Men det er også den ligestilling, som gør tolkning og forståelsen af reglerne om erstatningsansvar for myndigheder meget komplicerede, fastslår partner hos Kammeradvokaten, Sune Fugleholm.

Han og Rasmus Grønved Nielsen er kammeradvokatens eksperter i erstatningsret for offentlige myndigheder og har indvilget i at forklare regler og ikke mindst, hvordan medarbejdere sikrer sig bedst muligt mod at bringe myndigheden i en situation, hvor et søgsmål om erstatning truer.

For domsdatabasen taler ifølge Rasmus Grønved Nielsen sit klare sprog.

- Databasen viser, at der er kommet langt flere domme i erstatningssager, og vi mærker også, at mange flere borgere og virksomheder forsøger at få erstatning fra en myndighed. En ugyldig afgørelse kan nemlig potentielt medføre erstatningsansvar for myndigheden.

Og hvornår er en afgørelse så ugyldig? Ja, det er den for eksempel, hvis de forvaltningsretlige procedurer ikke er fulgt – hvis der ikke har været partshøring eller vejledt tilstrækkeligt.

Almindelig god praksis

Men som Sune Fugleholm understreger, så er det som udgangspunkt først, hvis der i selve substansen – altså i afgørelsen – er sket en fejl, at der kan blive tale om et erstatningsansvar.

- For hvis der blot er sket en processuel fejl, vil spørgsmålet lyde, om det ville have ført til en anden afgørelse, hvis der var blevet partshørt. Og der kan vurderingen meget vel være, at afgørelsen ikke ville have været anderledes, og så har fejlen ingen erstatningsmæssig betydning.

En betingelse for at en fejl eller forsømmelse udløser erstatningsansvar, er for det første, at der er lidt et økonomisk tab og for det andet, at der er kausalitet, altså en sammenhæng mellem afgørelsen/fejlen og tabet. Og den sammenhæng skal sagsøger som udgangspunkt dokumentere.

Tilbage står dog stadig det fundamentale spørgsmål, nemlig hvad det vil sige – inden for erstatningsområdet – at begå fejl eller forsømmelser? Og dér må man ty til det juridiske begreb ”culpa”, som beskriver, hvad der anses for normen, dvs almindelig god praksis eller her almindelig god sagsbehandling.

- Og her er det vigtigt, at reglerne om erstatningsansvar faktisk ikke forlanger, at nogen skal være fejlfri. Man skal blot agere og sagsbehandle, som enhver anden god sagsbehandler ville gøre det, altså følge almindelig god praksis, forklarer Rasmus Grønved.

Ikke krav om perfekte ydelser

Myndigheder kan ende med erstatningsansvar for både afgørelser, levering af serviceydelser og vejledning af borgere.

Som eksempel kan nævnes en højesteretssag fra 2010, hvor et forældrepar havde lagt erstatningssag an mod kommunen, fordi den i løbet af flere års specialundervisning i folkeskolen ikke havde opdaget, at deres barn var ordblind. Det blev først opdaget på en efterskole i 9. klasse, hvorfor forældrene mente, at kommunen burde betale for efterskoleopholdet. Forældrene tabte dog sagen.

- I sådanne sager om service kræver domstolene egentlig bare, at myndigheden lever op til minimumskravene i lovgivningen. Ingen forlanger, at det offentlige skal levere perfekte ydelser, tværtimod er det faktisk anerkendt, at det offentlige må prioritere sine resurser, forklarer Rasmus Grønved.

Vejledningspligten

Mange afgørelser handler om en myndigheds pligt til at vejlede og afgøre korrekt. Og her kan kravene forekomme at være strengere – og der skal groft sagt mindre til for at få erstatning.

Et eksempel er en højesteretsdom fra 2004, hvor en kommune blev pålagt at betale erstatning til en borger, fordi hun ikke fra starten var blevet tilbudt et fleksjob på fuld tid, som loven ellers gav mulighed for.

Borgeren fik derfor dækket sit tab for fem års ”forkert” ansættelse, fordi der klart var begået en fejl, ligesom tabet relativt nemt kunne dokumenteres – og at borgeren i øvrigt ikke havde udvist passivitet i forbindelse med at begrænse tabet.

5 anbefalinger fra Kammeradvokaten

1. Vær opmærksom på de forvaltningsretlige regler
2. Kvalitet må ikke ofres til fordel for hurtighed
3. Husk at sparre med kolleger om sager
4. Rådfør jer med ledelsen i svære sager, som så eventuelt kan vælge at hente rådgivning udefra, fx ved Kammeradvokaten. Det har blandt andet den fordel, at advokatkontoret dermed har rådgiveransvar.
5. I tilfælde af søgsmål sørg for at få advokatbistand tidligt i processen. Erstatningsansvar for offentlige myndigheder er et meget kompliceret felt.