HK.dk logo

60 år på samme arbejdsplads – og så lidt til

27. november 2017  |  HK Kommunal Hovedstaden  |  Berit Andersen Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information

Højstrupgaard i Helsingør var 1. november ramme om en noget usædvanlig begivenhed, nemlig et 60 års jubilæum. Hovedpersonen var klinikassistent Bente Raae Andersen fra skoletandplejen i Helsingør.

Den røde løber lå glat og fin ned ad trappetrinnene. Og langs siderne stod næsten samtlige klinikassistenter og tandlæger fra skoletandplejen i Helsingør Kommune med dannebrogsflag i hænderne, mens byens borgmester Benedikte Kiær ventede spændt på toppen af trappen. Endelig kørte en bil op, og ud steg dagens hovedperson – nemlig 77-årige Bente Raae Andersen. Hun skulle fejres – med manér. For det er langt fra hverdagskost, at en medarbejder kan fejre 60 års jubilæum på samme arbejdsplads.

Og fejret blev hun. Med taler af borgmesteren, af kommunaldirektøren, af skoletandplejens chef og af sin nærmeste leder. Alle havde de kun kæmpestore roser til overs for jubilaren – på trods af at de, med egne ord, havde gravet dybt for at finde ud af, om der dog ikke var bare en lille sprække i Bentes fortræffeligheder.


Overvældende fejring

Bente Raae Andersen hyldes af kollegerne, der havde lagt den røde løber ud

Kollegerne havde rullet den røde løber ud for Bente

Bente selv tillod sig også at nyde fejringen uden forbehold og fortalte, at hun var dybt rørt og meget overrasket over, at nogen ville gøre så meget ud af hendes jubilæum.

– Jeg havde slet ikke tænkt tanken, at jeg skulle fejres på denne måde. For det var jo ikke noget særligt, syntes jeg selv. Det var jo bare endnu en milepæl i et langt, dejligt arbejdsliv. Så jeg er helt overvældet, sagde Bente og noterede sig med stor glæde, at man endda havde fået hendes første læremester, som i dag er 94 år, til at møde op for at være med til at fejre hende.

Selv var hun bare 16 år, da hun startede i lære som klinikassistent. Det var på en privat klinik, fordi det så kun betød 2½ års uddannelse, mod de 4 år, som kommunen dengang krævede for alle assistenter, på kontor, i klinik og andet. Efter hun var færdiguddannet skiftede hun til skoletandplejen – og resten er historie.

60 år med store forandringer

Bente ønskes tillykke af sin fagforeningsformand, Winnia Axelsen

Bente ønskes til lykke af sin fagforeningsformand, Winnie Axelsen

Og det er vel at mærke en broget historie. For mens Bente fortæller om sine første år, hvor boremaskinen var med snoretræk og tandlægestolen skulle pumpes op, konstaterer hun, at både hendes job og hendes arbejdsplads ser meget, meget anderledes ud i dag end dengang for 60 år siden.

– Vi havde heller ingen engangs-produkter. Så det var meget med at vaske og skure for at sikre, at alt var hygiejnisk og rent. Og børnenes tænder var også meget dårligere end i dag, fordi de først kom i skole som 7-årige og ikke tidligere havde været ved tandlæge, fortæller Bente og mindes også børn, som havde langt mere tandlægeskræk end nu til dags.

At de ikke har det i samme grad i dag er bl.a. Bentes fortjeneste, fordi hun hele arbejdslivet igennem har været meget optaget af det profylaktiske arbejde på klinikken og altså af at lære børnene at passe på deres tænder, så de undgår huller og andre tandproblemer.

Vigtigt at holde sig opdateret

Til trods for de store og grundlæggende forandringer i teknologi og arbejdsmetoder, som 60 år med tandpleje har budt på, har Bente aldrig følt, at det var svært, at noget gik for hurtigt, eller ikke burde være sket. På flittigste vis har hun deltaget i kurser og efteruddannelse for at sikre, at hun var på omgangshøjde med det hele.

– Vi tilbydes hele tiden kurser og lignende. Det gør vi stadig, og jeg er meget gerne med på det hele. Det er vigtigt at holde sig opdateret, smiler Bente, som i en alder af 77 år glæder sig hver morgen, hun kan stå op og gå på arbejde.

Det gør hun 3½ dag om ugen. Men hvor længe hun bliver ved med det, står lidt hen i det uvisse – selv om hun føler sig aldeles fit-for-fight. At dømme efter stemningen ved jubilæumsreceptionen håber både chefer og kolleger, at det varer længe endnu – mens Bente selv hvisker med et forsigtigt smil til Kommunalbladets udsendte:

– Jeg tror, jeg stopper næste år. Jeg skal jo også vænne mig til at være pensionist…

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Problemer med login?

For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.

Log ind med NemID

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk