HK.dk logo

Gartner: 10 tendenser for tiden efter 2018

30. november 2017  |  SAMDATA\HK  Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information

Fra bots til kunstig intelligens. Alt fra falsk virkelighed til ”fake news” kommer vi til at se stadigt mere af i årene, der kommer, hvis man spørger eksperterne fra den amerikanske konsulentvirksomhed Gartner. Her er 10 tendenser, der vil præge vores digitale fremtid.

Af Peder Bjerge, peder@bjerge.dk

Vi kan bogstaveligt talt se teknologi udvikle sig mellem hænderne på os. De af os, med en dåbsattest fra 60erne, har set telefoner gå fra drejeskive til smartphones. De yngre kan mærke, hvordan hverdagens redskaber bliver stadigt mere intelligente. Online services – lige fra søgemaskiner til webshops – indretter sig automatisk efter vores individuelle vaner eller præferencer.

På samme måde har både det offentlige og erhvervslivet fået avancerede redskaber i værktøjskassen. I SAMDATA Magasinet har man fx kunnet læse om de tests af kunstig intelligens, som Energinet.dk har foretaget for at kunne effektivisere det offentlige transmissionsnet, der sikrer stabil forsyning af elektricitet. I mange virksomheder er digital transformation rykket fra IT-afdelingen ind på direktionsgangen og ind på bestyrelsens dagsorden.

I et stille øjeblik uden konstante mails og andre kan man undre sig over, hvor det hele bærer hen. Den amerikanske konsulentvirksomhed Gartner har givet sit bud på ti trends, som vi kommer til at se i årene efter 2018.

 

1. Forbrugerne vil efterspørge stemme- og billedsøgning

I 2021 vil de online virksomheder, som går over til søgeteknologier, der understøtter stemme- og billedsøgninger, kunne øge deres omsætning med hele 30 procent. Analytikerne i Gartner fremhæver at denne type søgninger vinder frem særligt på de mobile platforme. Og de virksomheder, der formår at finde de bedste metoder til at udnytte de data, vil øge deres omsætning i takt med, at de får bedre data på forbrugernes adfærd på nettet.

Ifølge Anders Kofod-Petersen, vicedirektør i Alexandra Instituttet, er fx systemerne blevet markant forbedret på de få år, der er gået, siden systemer som fx Apples Siri eller Amazons Alexa kom på markedet. Og han mener også, at vi kommer til at se vækst i denne form for søgninger.

 

2. De digitale kæmper disrupter sig selv

Hele fem ud af de syv største digitale virksomheder vil disrupte deres egen forretningsmodeller i jagten på nye muligheder. Gartner peger på, at giganter som Facebook, Amazon, Google og Apple vendte bunden i vejret på etablerede brancher og markeder ved at anvende nye teknologier. Men disse virksomheder er allerede så store, at de har svært ved at finde nye markeder. Netop derfor vil de satse på at disrupte sig selv ganske som Apple gjorde med den første smartphone. Den ændrede hele det digitale musikmarked, som Apple ellers dominerede med sin iPod. Nok tabte iPod på dette træk, men til gengæld åbnede det nye markeder for Apple. Fremtidsforskeren Ian Pearson, der tidligere har arbejdet som ”futurologist” for British Telecom, er enig med Gartner. Han mener, at disruption er en naturlig del af disse virksomheders forretningsmodel:

”Og den strategi vil de fastholde for at sælge nye produkter og services.”

 

3. Bankerne accepterer digitale valutaer

I år 2020 vil den globale banksektor vinde en milliard dollars (godt 6,5 milliarder kroner) ud digitale valutaer, der er baseret på blockchain-teknologi. Måske synes det ikke synes af meget sammenlignet med de billioner, som den finansielle sektor omsætter for på verdensplan. Men denne accept af de digitale valutaer, hvor bitcoin, er den mest kendte, kan være med til at åbne døren for, at andre brancher vil anvende disse digitale valutaer, mener Gartner-analytikerne. Fremtidsforskeren Ian Pearson er dog skeptisk overfor denne forudsigelse.

”Man kan argumentere for, at der er en boble i forhold til valutaen bitcoin. Selv er jeg bekymret for, at disse systemer kan blive dekrypteret af IT-kriminelle. Der er simpelthen for mange penge på spil,” siger han.

 

4. Stadigt mere ”fake news”

I 2022 vil fænomenet ”fake news” vokse i et omfang, så forbruget vil overstige efterspørgslen efter rigtige nyheder. Og den voksende strøm af desinformation eller falske nyheder vil øge presset på virksomhederne. De vil være nødt til konstant at overvåge nyhedsstrømmen for at fange ”fake news”, der kan skade deres brand. Ikke mindst vil de være tvunget til at opføre sig på en måde, der gør det sværere for andre at underminere deres værdien af deres varemærke.

Allerede i dag bliver rigtige nyhedshistorier produceret af kunstig intelligens, påpeger fremtidsforskeren Ian Pearson.

”Og vi kommer til at se en enorm mængde ”fake news” designet til den enkelte bruger. I og for sig er det blot en naturlig udvikling af det, vi ser nu. Allerede i dag er medierne ikke objektive. De læner sig mod venstre eller højre. Og de vælger hvert sin vinkel på nyhederne,” siger han.

 

5. Falsk virkelighed overhaler virkeligheden

Var Obama i virkeligheden en muslimsk agent? Var Donald Trump en russisk marionet? Ja, selvfølgelig. Se bare disse videoklip af de to amerikanske præsidenter med deres udenlandske herrer.

Lyder disse udsagn som fremtidsmusik? Ikke ifølge Gartner. Inden for de næste 10 år vil det være muligt med kunstig intelligens at producere levende billeder i en overbevisende kvalitet. Og denne kunstige eller falske virkelighed vil være med til at så mistro til de informationer, vi får fra det digitale univers.

Ifølge Anders Kofod-Petersen, vicedirektør i Alexandra Instituttet, vil systemerne også være i stand til at manipulere data i realtid:

”Og det vil gøre meget mere vanskeligt for almindelige mennesker at afgøre, om det de sidder og ser på skærmen er virkeligt eller en manipuleret falsk virkelighed.”

 

6. Bots overhaler apps

Når vi kommer til 2021 vil mere end halvdelen af virksomhederne bruge flere penge på bots og chatbots, end de vil investere i traditionelle apps. De apps, som de fleste af os henter fra iTunes eller Google Play, vil blot være et muligt tilbud for forbrugerne, hvor bots baseret på kunstig intelligens vil være et andet.

Anders Kofod-Petersen, vicedirektør i Alexandra Instituttet, mener, at den udvikling allerede er fuldt firspring:

”Det kommer vi bare til at se meget mere af. Det er der ingen tvivl om. For virksomhederne er det en langt mere effektiv måde at kommunikere med omverdenen.”

 

7. Generalister vinder over specialisterne

I årets sidste nummer af SAMDATA Magasinet skrev vi om neogeneralisterne som fremtidens nye attraktive medarbejdertype. De kan ses som en del af en bredere tendens i retningen af, at vi får flere og flere generalister (forstået som ”versatilists”, red.) blandt It-medarbejderne rundt omkring på arbejdspladserne. Ifølge Gartner udgør specialisterne i dag 42 procent af den globale IT-arbejdsstyrke, men dette vil ændre sig i takt med efterspørgslen efter medarbejdere med bredere kompetencer.

Anders Kofod-Petersen, vicedirektør i Alexandra Instituttet, peger på, at store dele af specialistviden i bund og grund er tillært paratviden, som i princippet også kan varetages af kunstig intelligens.

”Den slags systemer kan simpelthen kapere mere viden, end du kan som menneske. Til gengæld får vi brug for flere mennesker, der vil være i stand til se sammenhænge på tværs af faglige discipliner,” siger han. Dog mener han, at anvendelsesviden stadig er vigtig at kunne.

 

8. Kunstig intelligens skaber flere jobs end det fjerner

Mens man i dag frygter, at kunstig intelligens på sigt vil overtage mange arbejdsfunktioner, vil vi i disse teknologier skabe flere jobs, end de vil overflødigøre. Ifølge Gartner vil kunstig intelligens – eller Artificial Intelligence (AI) skabe 2,3 millioner nye jobs, mens det vil fjerne 1,8 millioner jobs. Samtidig vil disse teknologier mere blive anvendt til at supplere medarbejdernes kompetencer end de vil erstatte dem, mener Gartners analytikere. Og den britiske fremtidsforsker Ian Pearson er fuldkommen enig i denne forudsigelse.

”Vi er på vej ind i et nyt paradigmeskifte, hvor teknologier som kunstig intelligens nok destruerer en masse jobs, men de er også med til at skabe helt nye brancher. Ganske som vi så det tidligere i den digitale udvikling,” siger han.

 

9. Computere i alting

De sidste mange år har man i IT-verden talt om The Internet of Things (forkortet til IoT, red.) som en tendens, der vil fylde stadig mere i vores omgivelser. I 2020 forudser Gartner, at disse teknologier vil være så billige, at producenterne uden større omkostninger kan anvende dem i alle mulige apparater. Faktisk vil IoT-teknologier være en del af 95 procent af elektronikken i nye produktdesign.

Som fremtidsforsker er Ian Pearson noget skeptisk overfor denne forudsigelse, simpelthen fordi der er en lang række sikkerhedsproblemer med at proppe den slags teknologier ind i alt.

”Hvorfor skulle jeg give den slags systemer adgang til mit trådløse internet derhjemme, når jeg ikke kan være sikker på, at det giver kriminelle adgang til andre dele af mine systemer som fx alle min data på min laptop.”

 

10. Stadig flere intelligente produkter giver flere fejl

Til gengæld er bagsiden af den forudgående forudsigelse er, at virksomhederne kommer til at bruge mange flere penge på at tilbagekalde eller reparere produkter, hvor IoT udgør en sikkerhedsrisiko. IoT vil få så stor en udbredelse, at supportsystemerne slet ikke kan holde trit. Og derfor vil vi opleve, at virksomhederne i stedet tilbagekalder disse produkter, som udgør en sikkerhedsrisiko. Ian Pearson er enig i dette, såfremt IoT virkelig bliver så udbredt. Men han er bekymret for denne udvikling.

 

Hvorfor skal man lægge mærke til Gartner?

Den amerikanske konsulentvirksomhed Gartner kan trække på en stor stab af analytikere med ekspertise inden for en lang række teknologier og forretningsmodeller.

Ifølge fremtidsforskerne Ian Pearson, der tidligere har arbejdet som ”futurologist” for British Telecom, er Gartner en af de førende konsulentvirksomheder. Og det gør dem værd at holde øje med, selv om han ikke altid er enig med dem.

”De er ikke egentlige fremtidsforskere, men de er gode til at spotte tendenser og fremskrive dem. De har kompetencer, der klart fortjener at blive taget alvorligt,” siger han.

Ifølge Anders Kofod-Petersen, vicedirektør i Alexandra Instituttet, er Gartners analytikere også værd at lytte til, fordi de er meningsdannere. I modsætning til fx forskerne på universiteterne og andre læreanstalter, læses Gartners analyser af mange erhvervsfolk, særligt inden for IT.


 

IT

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Problemer med login?

For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.

Log ind med NemID

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk