HK.dk logo

Danskerne: Robotter skaber nye job

04. december 2017  |  HK Kommunal  |  Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information

Lønmodtagerne i Danmark er ikke bange for, at digitalisering og automatisering vil stjæle deres job. Men de er også bevidste om, at teknologiske forandringer kræver mere uddannelse.

Danske lønmodtagere er optimistiske, når det handler om teknologiske forandringer på deres arbejdspladser. Et flertal af dem er enige i, at automatisering enten skaber nye job eller er med til at sikre, at arbejdspladser i Danmark bevares. Det viser en undersøgelse, som Danmarks Statistik har foretaget for LO blandt mere end 5.000 danskere på arbejdsmarkedet.

Endnu flere erklærer sig enige i udsagn om, at digitalisering og automatisering erstatter rutineprægede arbejdsopgaver med nogle nye og mere interessante, giver bedre arbejdsprocesser og skaber bedre arbejdsmiljø.

Uddannelse gennem hele livet

– Undersøgelsen viser, at danskerne er et teknologibegejstret folkefærd, som ikke frygter robotter som hjælpere på fremtidens arbejdspladser. Tværtimod ved de godt, at det ikke er ny, men derimod gammel teknologi, man skal frygte, siger LO-formand Lizette Risgaard.

Der er til gengæld også et markant flertal på 83 procent, der mener, at processen kræver mere efter- og videreuddannelse.

- Rationalet er, at hvis vi skal gribe mulighederne i ny teknologi, så skal vi også vide, hvordan vi bruger den. Det kræver mere og bedre uddannelse, gennem hele livet. Særligt for dem, hvor de mere rutineprægede opgaver i dag fylder meget. Opgaver, som maskiner og software i stigende grad vil udføre i fremtiden, siger Lizette Risgaard


Send besked til forfatter


Annuller

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

Log ind som medlem

Problemer med login?

For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.

Log ind med NemID

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk