HK.dk logo

’Ud af boksen’ får unge ind i fællesskabet

04. december 2017  |  Midt Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information

Med elevbesøg, ungdomsorganisatorer, kurser, arrangementer, Jobpatruljen og HK Ungdom kommer HK Midt tæt på de unge – og på de kommende HK’ere. For ungdomskonsulent Natalia Regitze Jørgensen handler det om at tænke ud af boksen, når vi henvender os til de unge.

   - Når det gælder de unge, også de helt unge under 18 år, handler det tit om at tænke ud af boksen og møde de unge der, hvor de er. Det gælder både i forhold til job, uddannelse, sociale medier osv. For eksempel på Facebook, hvor vi kan blande det faglige og det ikke-faglige, så fagforening ikke fremstår tørt men sjovt og ufarligt, fortæller Natalia:

Jeg er sammen med mine HK-kolleger ude på en række forskellige skoler og uddannelser, hvor vi møder de unge. Mange af dem ved godt, hvad en fagforening er, men mange af dem ved ikke, hvad vi kan og egentlig gør for dem. Det er noget af det, vi sætter ord på, når vi er ude.

FAKTABOKS
Tietgen Magazine: Annoncer og gode råd
HK Ungdom Midt har indgået en aftale Tietgen Magazine, der er elevernes eget blad på Tietgenskolen i Odense. Her går de unge på HHX og vil i mange tilfælde uddanne sig videre til HK-fag. Aftalen omfatter både fire temaannoncer og nogle artikler, der inspirerer de unge læsere omkring jobsøgning, ansættelsesregler m.m.:
   - Tietgen Magazine retter sig direkte til en målgruppe, som vi gerne vil give faglig inspiration og ny viden til deres arbejdsliv, siger Natalia Regitze Jørgensen, ungdomskonsulent i HK Midt. 

Alt det ekstra

Ungeteamet HK Midt

Fra venstre: Ungdomskonsulent Natalia Jørgensen og Ungdomsorganisatorer Niklas Jensen og Trine Baadsgaard. Sammen med Maja Henriksen og Jonas Larsen er de teamet, der tager dialogen med de unge om fagforening, fællesskab og jobrettigheder.

Mange af ordene handler om det faglige, fællesskabet og den danske model, men Natalia og kollegerne fortæller også gerne om alt det ekstra, som et medlemskab giver adgang til:

At tilbyde kurser i det de unge står i lige nu som fx studieteknik, fagprøve, eksamensangst eller førstehjælpsbevis i forbindelse med kørekort, er en rigtig god måde at vise de unge, at vi interessere os for dem og det de laver og at vi gerne vil hjælpe dem godt på vej i deres arbejdsliv

siger Natalia Regitze Jørgensen og fortsætter:

   - Omvendt er det ikke kun os, der skal fortælle om HK Midt. Vi skal i høj grad lytte til de unge og fornemme, hvad der rører sig hos dem. Det synes jeg, at vi er gode til i HK Midt. Derfor har vi også fulgt det hastigt stigende interesse for esport hos unge. Det var en af grundene til, at HK Midt var med til at afholde en stor e-sport-event med et såkaldt LAN-party og en HK FIFA CUP i Odin Havnepark. Med over tre hundrede unge deltagere var det en stor succes – også for os, da deltagerne fik et positivt indtryk med sig af både HK Midt og rammerne her på Lumbyvej.

Jobpatruljen: Ung til ung

Et vigtigt og synligt initiativ i forhold til de unge er Jobpatruljen, som HK hvert år arrangerer sammen med 3F. Hver sommer drager en stor gruppe unge frivillige ud på arbejdspladsbesøg hos de alleryngste medarbejdere – dem under 18 år:
   - Patruljen er et stort aktiv i forhold til de unge under 18, ungarbejderne, fritidsjobberne osv., fordi vi besøger dem og deres arbejdsgivere til en god snak om arbejdsmarked, jobforhold og regler. På den måde er Jobpatruljen med til at hjælpe de unge med at få sat fokus på nogle af de udfordringer, som fritidsjobbere oplever. 

Med Jobpatruljen er det ung til unge, hvilket betyder, at medlemmerne selv er unge, der byder ind med egne, friske joberfaringer.

 

FAKTABOKS

Ungdomsorganisatorer i HK Midt
I de senere år har ungdomsorganisatorer været en del af kontakten til de unge i HK Handel. Ungdomsorganisatorer er unge studerende på et begrænset antal timer, men med en meget specifik opgave: De skal ud og møde de unge på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, i butikker osv. Her bliver det til masser af god dialog om de unges fordele ved medlemskab og fællesskab:

   - Her i HK Midt har vi fire ansatte med to i centrum (gågaderne) og to til at dække Rosengårdcentret. De besøger arbejdspladserne og taler med de ansatte omkring deres arbejdsforhold og hvad der rører sig i butikken. De er selv unge, men beskæftiger sig ikke udelukkende med unge. Er der problemer/udfordringer i butikkerne forsøger de at kigge på, hvordan en fagforening kan hjælpe. Om der for eksempel skal laves overenskomst, vælges tillidsrepræsentant eller noget helt tredje. De skaber synlighed, fordi de er ude og møde folk på arbejdspladserne og tage en snak med dem. På den måde viser vi, at HK er der for de ansatte, også når der ikke er ”problemer”. Og de tager også en dialog om, hvad en fagforening egentlig er og kan, og hvorfor HK er den foretrukne for butiksansatte, siger Natalia Regitze Jørgensen, ungdomskonsulent i HK Midt. 

 

Gode kolleger gør
arbejdsdagen bedre

Læs mere

Gode kolleger gør
arbejdsdagen bedre


Læs mere

Få tips, tricks, nyheder og hør om kommende arrangementer:


HK Midts Facebookside

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Problemer med login?

For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.

Log ind med NemID

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk