Han står på gågaden med sin mappe og søger insisterende øjenkontakt med dig.

- Må jeg forstyrre dig i 2 minutter, spørger han venligt, men du mumler noget om at have travlt og skynder dig videre. Og har en lille smule dårlig samvittighed, for det må da være ubehageligt at stå der på gaden og modtage så mange afslag.

Men afslagene er en naturlig del af jobbet, man sagtens kan leve med, fortæller Daniel Olsen, der er erfaren face2face-medarbejder. Hvad der virkelig presser disse provisionslønnede gademedarbejdere til det yderste, er de elendige forhold, de ofte må arbejde under.

- Det hårdeste var at gå rundt en hel dag uden at vide, om jeg overhovedet ville tjene nok til at dække benzinregningen. Og når jeg så ikke gjorde det, var presset fordoblet dagen efter, fordi jeg følte, at jeg skulle tjene det dobbelte, fortæller han.

Daniel Olsen var ansat ved en lokal face2face-virksomhed gennem halvandet år. Her stod han på gader og stræder og solgte alt fra mobiltelefoni til medlemskaber i velgørende organisationer.

Hver morgen startede med et timelangt møde, som medarbejderne ikke fik løn for at deltage i. Herefter fulgte som regel 1-2 timers kørsel til det sted, man var udstationeret den dag. Transporttiden var der heller ingen løn for, og benzinpengene blev kun delvist refunderet.

- Vi havde ingen indflydelse på, hvor vi blev sendt hen, og hvad vi skulle sælge. Nogle varer gik forholdsvist nemt, mens andre var nærmest umulige at sælge. Jeg var ellers én af de gode sælgere, men jeg har været helt nede at tjene 4000 kroner udbetalt for en måneds fuldtidsarbejde, fortæller Daniel Olsen.

Ifølge faglig konsulent i HK Sydjylland, Olai Sandholm, er de arbejdsforhold, Daniel Olsen oplevede, desværre standardkost i face2face-branchen.

- Medarbejderne bliver som regel bedt om at skrive under på kontrakter, der er meget lidt oplysende. Det giver virksomhederne lov til at flytte dem rundt mellem projekter, som kan være meget svære at sælge. Jeg anbefaler derfor kraftigt, at man lader HK eller anden juridisk kyndig læse kontrakten igennem før, man underskriver og går i gang med arbejdet, fortæller Olai Sandholm.

Når branchens arbejdsgivere kan ansætte på så dårlige arbejdsforhold, skyldes det blandt andet, at den gennemsnitlige face2face-medarbejder er meget ung. Der er ofte tale om det allerførste job, man har, og kendskabet til rettigheder på arbejdsmarkedet kan ligge på et meget lille sted.

- De fleste af mine kolleger var dybt utilfredse, og udskiftningen var stor. Hver gang, vi fik lønsedler, var folk vrede, fordi der stod et langt mindre beløb på, end de havde forventet. Ifølge virksomheden skyldtes det, at en masse salg var blevet aflyst af kunderne efterfølgende. Men vi så aldrig nogen beviser på det, og ingen kunne gennemskue deres lønsedler, fortæller Daniel Olsen.

Her kunne HK Sydjylland passende komme ind i billedet, men kun meget få af de unge er medlem af en fagforening. Arbejdsgiverne er som regel heller ikke medlem af en arbejdsgiverforening, hvilket netop skaber disse lovløse tilstande.

Faglig konsulent Olai Sandholm kan kun opfordre face2face-medarbejderne til at melde sig ind i HK, og giver også en lille opsang til forældrene:

- Man gør sit unge menneske en stor tjeneste ved at fortælle om regler og rettigheder på arbejdsmarkedet før, den unge pludselig står i sit første rigtige job eller fritidsjob. Og der er god grund til at være ekstra vågen, hvis den unge søger job i netop denne branche, siger han.

Daniel Olsen er ikke længere ansat ved face2face-virksomheden. Efter længere tids utilfredshed blev han uretmæssigt fyret, hvilket HK Sydjylland har skaffet ham en erstatning for.

I øjeblikket arbejder han som vikar og søger faste job.

- Jeg vil egentlig gerne arbejde med face2face-salg igen, for jeg var god til det og kunne godt lide salgsarbejdet. Men jeg søger kun job hos de få virksomheder af denne type, hvor man er sikret en fornuftig grundløn og ordentlige arbejdsforhold. Det andet gør jeg aldrig igen, understreger han.