HK.dk logo

Regeringen sparer på erhvervsuddannelserne og sælger det som kvalitetsløft

11. december 2017  |  HK Stat  |  Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information

Regeringen tager mere, end den giver erhvervsskolerne, og det svarer til, at chefen fejrer din lønforhøjelse, men du får mindre på lønsedlen, siger direktøren for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Ifølge finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti får erhvervsuddannelserne et løft på 170 millioner kroner. Men samtidig skal skolerne spare 270 millioner kroner.

Regeringen og Dansk Folkeparti skriver i den netop indgåede finanslovsaftale, at de vil 'styrke erhvervsuddannelserne'. Der skal ske med en 'ekstraordinær kvalitetsudviklingspulje' på 170 millioner.

Aftaleparterne får hård kritik for at fremstille en besparelse som et kvalitetsløft.

Reelt er der tale om en besparelse på 100 millioner kroner, har brancheorganisationen Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) regnet ud. Direktør i DEG, Lars Kunov, siger til Ritzau, at det svarer til cirka 200 stillinger, som skolerne skal fjerne i 2018.

Næstformand i HK Stat Peter Raben forstår ikke, at regeringen giver med den ene hånd for at tage mere med den anden.  

- Det er for ringe, at regeringen fralægger sig ansvaret og overlader det til institutionernes ledelser at få økonomien til at hænge sammen gennem effektiviseringer, siger han. Det skyldes, at erhvervsuddannelserne ligesom andre uddannelser er omfattet af det såkaldte omprioriteringsbidrag, som betyder, at skolerne skal spare 2 procent hvert år.

Det er svært, når man skal lave undervisning af forskellige faggrupper, mener Peter Raben.

- Man kan ikke lave stordrift på erhvervsskolerne, for en elektriker og en maler skal have forskellige fag. Og på administrationen af skolerne er der allerede gennem centralisering og digitalisering effektiviseret stærkt og fyret medarbejdere, siger næstformanden i HK Stat.

Direktør Lars Kunov siger til DR at ”det svarer til, at du i næste måned får mindre udbetalt på din lønseddel. Samtidig har chefen været ud at fejre, at du har fået lønforhøjelse.

Fakta om økonomien på erhvervsskolerne

Omprioriteringsbidrag 2018:  - 120 mio.kr.

Fjernet kvalitetspulje (2016-17):  - 150 mio.kr.

Ny kvalitetspulje i 2018:  +170 mio.kr.

Resultat =     besparelse på 100 mio.kr. i 2018

Kilde: deg.dk   

 

Fakta: Kritik af finanslovens besparelser

Finanslovens besparelser fik en række organisationer til tasterne med kritik på sociale medier:

LO Danmark: Helt vildt, at regeringen igen skærer på Arbejdstilsynet og erhvervsskolerne

Lizette Risgaard: Sikke da et cirkus! Og så skæres der på uddannelse, Arbejdstilsyn og social dumping-indsatsen er fortsat ikke permanent – ikke særligt ambitiøst

Dansk Erhverv: Vi er bekymret for kvaliteten på erhvervsskolerne siger @stinepilegaard (underdirektør i DE, red.) til @tv2newsdk

SMV Danmark: Stadig uacceptabelt med besparelser på #eud

Claus R. Olsen, uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv: Faktisk ret enkelt regnestykke #dkpol: Erhvervuddannelser er ekstremt samfundsøkonomisk effektiv og billig måde at uddanne tusindvis af unge hvert år. Derfor: Reinvester besparelser i #eud - vi har ikke råd til at lade være

Claus Henriksen, underviser på Herningsholm Erhvervsskole: Skær halen af hunden og giv den halvdelen igen

#eud #uddpol 


Politik

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Problemer med login?

For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.

Log ind med NemID

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk