HK.dk logo

Hold dig fra digital junk

12. december 2017  |  HK Privat  |  Bemærk: Denne artikel er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information

Vores galopperende forbrug af digitale produkter er i færd med at lægge usunde spor i vores hjerner. Vi bliver nødt til at øve os aktivt på behovskontrol, mener speciallæge Imran Rashid.


Imran Rashid

Imran Rashid er speciallæge i almen medicin, foredragsholder og forfatter til bogen ”SLUK - Kunsten at overleve i en digital verden”.

I et spartansk indrettet rum på Stanford University i Californien sidder en dreng. Vi er i 1960. Foran ham ligger en skumfidus. Han må såmænd gerne spise den, har den østrigskfødte psykolog Walter Mischel fortalt ham. Men hvis han venter et kvarter uden at sætte tænderne i den lækre fidus, så får han en mere.

Godt 600 børn - drenge og piger, alle mellem fire og seks år gamle - er igennem samme dilemma. Ganske få kan slet ikke modstå og griber til skumfidusen med det samme. Andre holder sig for øjnene eller vender ryggen til fristelsen. Men kun en tredjedel holder ud i et helt kvarter.

Walter Mischel følger børnene videre i livet. Og interessant viser det sig, at de, der som børn evnede at vente i stedet for at kaste sig over den øjeblikkelige nydelse, som voksne klarer sig markant bedre på mere eller mindre alle parametre: karakterer i skolen, uddannelse, job, sundhed og så videre.

- Lige nu er vi i gang med verdens største skumfidustest, som vi taber for fulde gardiner. Vi har hele tiden en skumfidus foran os. Ikke bare en standardskumfidus, men en individuelt tilpasset skumfidus, der præcis ved, hvad vi elsker, og udnytter det til fulde, siger Imran Rashid og nikker ned imod den iPhone, der ligger imellem os på bordet på hans kontor på Aleris-Hamlet Hospitalet i Søborg.

- Vi betaler jo med vores opmærksomhed, og det er altså en begrænset menneskelig ressource. Så det ocean af informationer, hvor en forsvindende brøkdel er relevante for os, risikerer at dræne os for ressourcer. Det siger nærmest sig selv, at det går ud over vores evne til at koncentrere os.

Ukritisk tilgang gør os syge

Imran Rashid er til dagligt ansat som innovationschef på Aleris-Hamlet. Men efter at have taget del i en stribe forebyggende helbredsundersøgelser blandt top- og mellemledere, hvor uheldige størrelser som forhøjet blodtryk, søvnbesvær, stress og manglende koncentrationsevner var udbredt, begyndte den 40-årige speciallæge i almen medicin at blive nysgerrig:

Hvad er det, den personnære teknologi gør ved vores velbefindende, både fysisk og mentalt? Hvordan påvirker det galopperende forbrug af ikke mindst mobiltelefoner hjernen, kroppen, vores familieliv, venskaber, arbejdsliv og samfundet som et hele?
Det kom der tidligere på året bogen ”SLUK - Kunsten at overleve i en digital verden” ud af. Og selv om Imran Ra-shid så langtfra er nogen maskinstormer, der mener, at vi skal skrue tiden tilbage til drejeskivetelefonen og droppe alt digitalt, så er der behov for, at vi stopper op og tænker os om.

- Vi ved, at en ukritisk tilgang til digitale medier gør os syge og er en medvirkende årsag til, at stress i 2020 vil være den næststørste sygdomsbyrde i verden. Vi har gang i en mental overbelastning, som jeg begyndte at referere som digitale følgesygdomme, siger Imran Rashid.

- I USA har man ved omfattende forskning af de seneste generationer kunnet konstatere, at de efter iPhonen sover mindre, hænger mindre ud med venner, dater mindre, har mindre sex, føler sig mere ensomme og oftere er deprimerede. Det er megaproblematisk og er ikke en problemstilling, som udelukkende begrænser sig til den unge generation.

Vi omformer vores hjerner til ikke at kunne sige nej
Ét ord går igen, når Imran Rashid ridser udfordringen op: behovskontrol. Her er det førnævnte skumfidusforsøg fra 1960’erne særdeles illustrativt i forhold til at forklare, hvordan evnen til at ignorere fristelser og udsætte behov er helt afgørende for det gode liv. Skal man nå mere langsigtede mål - det, vi som mennesker i virkeligheden gerne vil, hvis vi tænker os om - så skal vi kunne sige nej til de fristelser, som kommer og går og kommer igen hele tiden.

Skumfidusen i vores lommer, mobiltelefonen, med sine bippende beskeder, skinnende notifikationer og vibrerende arbejdsmail vil det stik modsatte med os.
Forskellige undersøgelser viser, at mange tjekker deres mobiltelefon mellem 100 og 150 gange om dagen. En svensk undersøgelse viser, at de mest aktive brugere kigger på deres mobiltelefon i gennemsnit hvert 7. minut.

- En meget stor del af det, som findes på vores skærme, handler om at belønne mennesker gennem dopamin, det signalstof i hjernen, som meget rammende bliver kaldt sex, drugs and rock’n’roll-stoffet, og som er nøglen til skabelsen af afhængighed. Det er det, der i øjeblikket får ting til at føles rart og godt, men som sjældent er det, vi har brug for, siger Imran Rashid.

Og det handler altså ikke bare isoleret om alle de fornuftige ting, du kunne have foretaget dig i stedet for at stå med snuden nede i et digitalt produkt, slår lægen fast. Brugen af især mobiltelefoner har en række alvorlige konsekvenser for, hvordan vores hjerne udvikler sig.

- Vores hjerner er på godt og ondt plastiske, hvilket vil sige, at de former sig efter, hvad vi bruger dem til. Lever vi i den digitale verden, så vil det over tid være med til at forskubbe lysten til at være i den fysiske verden, som er kedelig og handler om sure pligter, siger speciallægen.

- Når du kan sutte på et digitalt bolsje når og hvor som helst og ikke skal vente på noget spændende i den virkelige verden, så lægger du alene baner i din her-og-nu-hjerne og lærer den reelt ikke evnen at vente. Vi har gang i en forceret, kommercielt styret, bigdatadrevet omformning af hjernen på meget få år, som risikerer at blive et langt større problem, end at vi ”bare” bruger vores opmærksomhed på mobilen. Sundhed generelt handler basalt set om at kunne sige nej, og træner vi ikke vores hjerne til at kunne sige nej til konstante dopaminkilder, så underminerer vi vores generelle evne til at sige nej til usunde valg. Og så ender vi altså med at dø tidligere, siger Imran Rashid.

Techvirksomhederne gør bevidst os til dårlige mennesker

Den kommercielle del er vigtig at være opmærksom på. For der sidder techfirmaer bag hele den her udfordring og tjener styrtende med penge på bekostning af dit velvære, slår Imran Rashid fast. Og de ved mildest talt godt, hvad de laver, når de skal nedbryde din behovskontrol. Hvad enten det er Facebooks notifikationer eller Netflix’ nedtælling til næste dopaminkilde, så snart et afsnit af din yndlingsserie er slut.

- En af de største vildfarelser er, at digitaliseringen er neutral. Techfirmaernes interesser afviger markant fra vores egne interesser. De er 100 procent bevidste om, hvordan de trigger vores dopamintrang og skaber afhængighed ved hjælp af gennemtestede, såkaldte behavior designs, siger Imran Rashid.

Grundprincippet kan et hold rotter fra 1930’erne forklare i samarbejde med en af adfærdsforskningens grand old men, psykologiprofessor B.F. Skinner, refererer Imran Rashid i sin bog. Han placerede i første omgang rotten i en boks med en knap, som udløste en godbid til rotten, når den trykkede på den. Det gjorde den så, når den følte sult, kunne han aflæse i dens hjerne. Herefter skiftede han knappens funktion ud med et tilfældighedsprincip. Nogle gange var der en godbid, andre gange ikke. Nu trykkede rotten på knappen hele tiden, uanset om den var sulten eller ej.
Drivkraften blev flyttet over i hovedet på rotten i form af spænding og dopaminjagt.
- Det kan du forsimplet overføre direkte til softwaren. Det er jo sjældent sådan, at vi sidder og føler et helt specifikt behov, når vi kigger på vores telefon. Brugerfladerne er skræddersyet til at kende os bedre, end vi selv gør, og trigge os til at se, om der er gevinst, siger Imran Ra-shid, der ikke er bleg for at placere et stort moralsk ansvar hos techfirmaerne for de digitale følgesygdomme.
- Teknologien går jo ind meget bevidst og gør os til dårligere mennesker, siger han.
- Tidligere i år meldte Netflix’ direktør ud, at deres største konkurrent er søvn. Den omformning af hjernen, som sker i de her år, bevæger os i retning af mindre og dårligere søvn - og det er altså noget, vi dør tidligere af. Så det er virkelig problematisk, når vi har teknologivirksomheder, som går direkte efter at underminere vores søvn. Det samme gælder alle andre techfirmaer som Facebook og Snapchat, hvis største konkurrent er vores opmærksomhed og evne til at drage omsorg for vores børn, familie, relationer, arbejde og alt andet, som beviseligt er godt og vigtigt for os som mennesker.

Nære relationer under angreb

Stående over for sådan en organiseret modstander i forhold til vores fysiske og mentale velvære hjælper det ikke just, at vi i det store og hele ikke aner, hvad vi går og laver. Eller er bevidste om det i hvert fald.

- Vi har den udfordring, at vores hjerner fungerer således, at 90 procent af tiden gør vi det, vi plejer at gøre, uden at tænke over, at vi gør det. Det efterlader altså kun 10 procent til ligesom at navigere i cockpittet og træffe bevidste valg, siger Imran Rashid.

- Når vi ved, at 90 procent af tiden består af ting, som vi plejer at gøre, så begynder vi altså at få et problem, hvis vi har formet vores hjerne til de her hurtige dopaminkilder. Så er det dét, du gør. Tjekker din arbejdsmail derhjemme og kommer til at betragte busturen, butikskøen og toiletbesøget som et Facebookmoment. Uden overhovedet at tænke over det. Og så har du en hjerne, som aldrig får fred, og som konstant mangler ressourcer.

Foruden at det risikerer at gå ud over dine relationer. Hvad enten det er til din kæreste, mand, kone, børn eller venner. Imran Rashid nævner et amerikansk studie fra Illinois State University, hvor man undersøgte 150 familier og spurgte dem, hvor ofte de oplevede, at teknologien glider ind og direkte forstyrrer relationer. 90 procent oplevede det minimum én gang om dagen. Mens 50 procent oplevede det minimum tre gange om dagen.

- Det er et gigantisk problem, fordi vi ved fra verdens længste studie i livskvalitet, at den absolut vigtigste faktor for et godt liv er nære og dybe relationer, hvor man kan være sårbar og helt sig selv. Læg dertil, at vores hjerne, som normalt udvikler sig over hundredvis af år, ikke på 10 år kan forventes at forstå det koncept af relationer, som sociale medier bygger på. Det er en illusion af nærvær, siger Imran Rashid og henviser blandt andet til en professor i psykologi fra California State University, som i en undersøgelse nåede frem til, at en trøstende emoji kun havde en sjettedel effekt sammenlignet med et fysisk kram.

Styrk din behovskontrol

Spørgsmålet er så, hvordan man griber det an for at undgå at blive fanget med digitale følgesygdomme. Ud over at følge Imran Rashids 10 bud for et sundere digitalt liv, så handler det om at styrke sin behovskontrol og at forpligte sig selv til at handle imod sin egen natur.

- Grundlæggende er det sådan, at hvis din behovskontrol virker, så kan vi gøre det, vi gerne vil, og som vi ved er rigtigt. Hvis den ikke virker, så kommer alle de her skadende dopaminkilder snigende, siger Imran Rashid.

På den lidt større klinge handler det om at formulere sin livshistorie i fire zoner: familiezonen, fritidszonen, jegzonen og arbejdszonen. En værdiafklaring; Hvad er vigtigt for mig i den her zone? Hvad er det for et menneske, jeg gerne vil være i den her zone? Og hvad har jeg helt konkret behov for at gøre for at blive det menneske i den zone?

- Det er dybe spørgsmål, som man selvfølgelig ikke bare lige sætter sig ned og stiller. Men når livet handler om, at du 90 procent af tiden gør det, du plejer at gøre, så er det bevidst at vælge, hvad du ønsker at bruge din tid og opmærksomhed på, ekstremt vigtigt, siger Imran Rashid, der dog også beredvilligt svarer på, hvad du straks kan starte med at gøre, så snart du har læst denne artikel.

- Fysisk træning har - ud over så mange andre positive aspekter - en positiv effekt på din behovskontrol. Alene det at sidde og klemme en bold i hånden, ved vi, over tid styrker ens behovskontrol. I det hele taget at gøre noget monotont af pligt, fordi du har planlagt at gøre det, om det så er at skrælle kartofler i 15 minutter hver dag. Det kan over tid aflæses i din generelle behovskontrol.

Så hjem og skræl kartofler. Måske er det første trin til, at du lader den digitale skumfidus ligge.

Imran Rashids sundhedsflow i fire livszoner

Vores (mis)brug af digitale redskaber handler i meget høj grad om behovskontrol. Svigtende kontrol over vores behov har stor betydning i forhold til, at vi ikke får gjort det, vi i virkeligheden godt ved er rigtigt og vigtigt for os. Imran Rashid præsenterer i sin bog ”SLUK - Kunsten at overleve i en digital verden” læseren for et værktøj til at overleve i den digitale verden og genvinde kontrollen med sit eget liv: sundhedsflowet. Det består af fire forskellige livszoner: familiezonen, fritidszonen, jegzonen og arbejdszonen. Inden for hver af zonerne er der 6 trin, du skal igennem. 1. Skab et mentalt overblik over, hvor meget tid du bruger i de enkelte zoner. 2. Fortæl dig selv din livshistorie i hver zone: Hvad kan du godt lide at lave i zonen? Hvorfor kan du godt lide at være i den her zone? Hvad er det for et menneske, du har lyst til at være i denne zone? 3. Formuler dine behovssætninger: Hvad er det for nogle handlinger, som du helt konkret skal udføre for at opfylde dine svar i din livshistorie i hvert enkelt zone. Vil du gerne være en god søn, skal du måske ringe til din mor tre gange om ugen. 4. Skab en ydre forpligtelse: For at undgå, at din plan forbliver en intention, skal du forpligte dig. Skriv dine planer om konkrete handlinger ned, og fortæl andre mennesker om det. 5. Planlæg ud fra fiasko: Dine planer skal også overleve mødet med hverdagen. Derfor skal du gøre det klart for dig selv, hvad det er, som kan forhindre dig i at gøre det - og hvordan du omgår det. 6. Gentag processen regelmæssigt: Gælder dine livshistorier stadig? Er der de rigtige handlinger og forhindringer knyttet til? Gennemgå de fem ovenstående punkter jævnligt. Du kan læse mere om sundhedsflowet og finde en skabelon på Imran Rashids hjemmeside www.sunddigital.dk 

Digitalisering

10 bud på et sundere digitalt liv

  • Køb et vækkeur. Ud med telefonen af soveværelset. Det ødelægger søvn og sex.
  • Læg telefonen helt væk, når du arbejder.
  • Brug FORSTYR IKKE-funktionen så ofte som muligt.
  • Slå alle notifikationer fra, på nær vigtige opkald.
  • Fjern alle apps, der stjæler din opmærksomhed, fra startskærmen.
  • Fjern lyset fra skærmen. Skru ned for lyset.
  • Fjern batteri-ikonet. Det stresser dig bare.
  • Prioriter konsekvent, hvem der skal have adgang til din hjerne hvornår og hvorfor og gennem hvilke kanaler.
  • Vær bevidst om, hvornår du bruger telefonen - og hvornår den bruger dig.
  • Husk - når du tænder skærmen, risikerer du at slukke for nærværet.

Kilde: Imran Rashid

Send besked til forfatter


Annuller

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Problemer med login?

For at øge sikkerheden i forbindelse med din adgangskode til Mit HK, skal du logge ind med NemID første gang, herefter kan du oprette din egen adgangskode på Mit HK.

Log ind med NemID

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk