OK18: Akademikerboom skruer lønindeks i vejret

Når der kommer flere ansatte med en højere løn på en arbejdsplads, vokser de samlede udgifter til løn. Den stigning siger ikke noget om, hvor meget den enkelte medarbejders løn stiger.

Med den enkle pointe løfter en af andets fremmeste statistikhjerner, rigsstatistiker Jørgen Elmeskov, en faglig pegefinger over for Finansministeriets måde at bruge lønindekset fra Danmarks Statistik.  

Påstået lønfest

Det er med tal fra netop dette lønindeks, at innovationsminister Sophie Løhde (V) i denne uge kræver stop for en påstået lønfest blandt statens ansatte. Argumentet er, at de statsansattes løn – som bliver aftalt ved centrale forhandlinger og reguleret i forhold til lønudviklingen på det private arbejdsmarked – ser ud til at være steget lidt hurtigere end de privatansattes siden 2008.   

Læs på avisen.dk: Løhde kritiseres for hokus pokus-tal: "Det er jo ren propaganda" 

Problemet er bare, at lønindekset kun fortæller, hvordan gennemsnitslønnen for alle statens ansatte udvikler sig over tid. Derimod siger indekset ikke noget om, hvordan de forskellige faggruppers løn, fx HK’ernes, har udviklet sig. Det fremgår af en kommentar, rigsstatistikeren lagde på Danmarks Statistiks hjemmeside tirsdag den 12. december 2017.

Samme dag, som flere aviser med Finansministeriet som kilde og med store bogstaver fortalte, at både stats- og andre offentligt ansatte har haft større lønstigninger end de privatansatte de senere år. Og at innovationsministeren derfor kun vil aftale små lønstigninger, så det påstående forspring til de private kan blive neutraliseret. 

'Lidt forsimplet så viser lønindekset udviklingen i gennemsnitslønnen i henholdsvis den private og offentlige sektor. Det er i princippet nemt at forholde sig til, men man skal være opmærksom på, at det indebærer, at forskellige sammensætningsændringer slår igennem i tallene,' skriver rigsstatistikeren blandt andet.

Og Jørgen Elmeskov uddyber: 'Hvis der på en given offentlig arbejdsplads er en nettotilgang af relativt højtlønnede medarbejdere, vil dette vise sig som en lønstigning, selv hvis alle lønninger for de enkelte medarbejderkategorier er fastfrosne.'

Et tjek i Finansministeriets egen forhandlingsdatabase viser, at rigsstatistikeren har ret.

62 procent flere akademikere på 10 år

Personalesammensætningen og dermed forholdet mellem højt- og lavtlønnede har stor betydning for, hvor meget den samlede lønudgift vokser. Gennem de seneste 10 år er statens udgifter til løn påvirket af, at der er kommet flere højtlønnede medarbejdere og færre lavtlønnede. Se tallene* her:  

• For 10 år siden var der godt 35.000 akademiker-fuldtidsstillinger i staten. I dag er tallet vokset til 64.709.  
• For 10 år siden, i 2007, fik overenskomstansatte akademikere 35,9 procent af lønkronerne i staten. I 2017 går næsten halvdelen – 47,6 procent – af statens samlede lønsum ind på akademikeres lønkonti.
• På 10 år er andelen af akademiske årsværk steget fra 28,8 procent af de statsansatte til 40,6 procent

OAO rummer fx HK’ere og 3F’ere, CO10 politifolk, socialrådgivere og kordegne og AC djøf’ere, magistre og psykologer.

*Tallene er fra Finansministeriets Forhandlingsdatabase. De omfatter den samlede løn, incl. pensionsbidrag, særlig feriegodtgørelse, ATP, arbejdsmarkedsbidrag over- og merarbejdsbetaling, engangsvederlag m.v..

31 procent højere løn end OAO-grupperne

Gennemsnitslønnen for en akademiker i staten er her i 2017 på 581.681 kroner, mens en medarbejder fra OAO-området – det er fx HK’ere, 3F’ere og konstabler – i gennemsnit tjener 402.616 kroner. Altså en forskel på 179.065 kroner om året pr. fuldtidsmedarbejder, også kaldet årsværk. Akademikernes gennemsnitsløn er næsten 31 procent højere end OAO-medarbejders løn.

Løgn, forbandet løgn og statistik

Rita Bundgaard, formand for HK Stat og central forhandler ved vinterens armlægning i Finansministeriet om nye overenskomster for alle statens ansatte, mener, at ministeriet fejltolker og misbruger lønstatistikken:

- Det siges, at der findes 3 slags løgne: løgn, forbandet løgn og statistik. Den måde, Finansministeriet nu bruger lønindekset fra Danmarks Statistik, viser, at der er noget om snakken. I hvert fald holder det ikke vand, når Finansministeriet hævder, at de statsansattes løn løber fra de privatansattes, siger Rita Bundgaard.

- Derfor er jeg er glad for, at chefen for Danmarks Statistik nu bringer nogle nødvendige forbehold ind i debatten om, hvad man kan bruge lønindekset fra Danmarks Statistik til. Der er en god grund til, at mine medlemmer ikke har oplevet den lønfest, Finansministeriet prøver at italesætte op til OK-forhandlingerne. Grunden er, at HK’erne og mange andre statsansattes beskedne lønudvikling ikke forklarer den samlede stigning i lønsummen. Ændringer i sammensætningen af personalet har stor betydning for lønudviklingen.

Rita Bundgaard tilføjer, at det også påvirker forholdet mellem gennemsnitslønningerne i staten og i det private erhvervsliv, hver gang staten udliciterer opgaver til det private, som før blev udført af de lavest lønnede i staten. Når det sker, falder gennemsnitslønnen på det private arbejdsmarked, mens den stiger i staten, forklarer HK Stat-formanden.