En del af en større ekstrabevilling i Region Hovedstaden skulle angiveligt ”gå til at få lægesekretærerne tilbage til noget af det registreringsarbejde, som tager tid fra lægerne,” skrev vi den 28. november 2017Det kan stadig komme til at holde stik, men ifølge et notat, som Politiken omtalerer antallet af lægesekretærer siden indførelsen af it-systemet Sundhedsplatformen reduceret med 320.

Ifølge Winnie Axelsen, afdelingsformand for HK Kommunal Hovedstaden, er der derfor ikke noget stort håb om en bedring af det markante fald i antallet af behandlede patienter efter implementeringen af Sundhedsplatformen:

- De 55 nyansættelser rækker som en skrædder i helvede, siger hun til Politiken.

Konstrueret til forsikringsregninger

Samme udgave af Politiken bringer en omfattende dokumentation af nogle af problemerne med Sundhedsplatformen. Artiklen, der kun kan læses af abonnenter, beskriver blandt andet, hvordan det administrative arbejde med at fjerne en pille i en patientjournal kræver ni forskellige trin med skiftende skærmbilleder og tager 5-10 minutter, hvor det tidligere tog 10 sekunder. Første gang tog det desuden to timer at finde ud af metoden.

Et andet eksempel kommer fra brystkirurg Niels Bentzon, Herlev Hospital. Han underbygger den ofte gentagede påstand om, at besværlighederne blandt andet skyldes, at det amerikanske system, som Sundhedsplatformen bygger på, i udgangspunktet er konstrueret til at udskrive regninger til forsikringsselskaber:

- Hver gang, vi skal lægge et drop, tage en blodprøve, ordinere medicin eller tage et røntgenbillede skal det registreres i systemet, fordi det er beregnet til at opkræve betaling for ydelserne. Men det er ikke sådan, vi arbejder i Danmark. Her er der takster for, hvor meget en behandling samlet set koster fra undersøgelse til operation. Vi har slet ikke brug for at få registreret alle de enkelte dele, siger Niels Bentzon til Politiken.