Robin er navnet på en ny digital assistent fra KMD.

Den baserer sig på big data, kunstig intelligens og machine learning – kort sagt alle de nyeste buzzwords i den nye digitale verden.

Robotten er udviklet som en digital hjælper til borgere, både skoleelever med diagnoser, ældre, handicappede, hjerneskadede, tørlagte alkoholikere eller andre, som ikke er helt selvhjulpne i det daglige, fortæller ”KiT – It-magasinet for IT-chefer”.

Personerne kan med Robin få hjælp til at stå op, overholde aftaler, gå til lægen, møde hos sagsbehandler eller lignende som skaber struktur og oversigt i hverdagen.

Robin fungerer ved at interagere med en række fagsystemer, fx ”omsorgssystemer” og aktivitetsplaner fra jobcentret og så skabe sammenhæng til kalenderinformation, ruteplaner, transportmuligheder o.l.