Julemåneden er en af de måneder, hvor der er ekstra mange ting, der skal gøres. Men har man stress, bare fordi, man skal købe gaver og pynte juletræ? Eller har man i virkeligheden ’bare’ travlt?

Stress bliver til tider brugt til at beskrive travlhed, og er du en af dem, der bruger ordet på den måde, så er du langt fra alene.

Det stod klart, da knap 100 østjyske tillidsrepræsentanter var samlet til konference. Her gav konsulentfirmaet Bladbjerg Kibsgaard en introduktion til HK Østjyllands tilbud Stress Nej tak!

- Vi tror ikke på et stress-frit liv. Vi får alle travlt ind imellem. Men pointen med Stress Nej tak! er, at vi skal hjælpe hinanden, så færre bliver syge af stress. Det kræver, at vi starter med at aflive myterne, lød det fra mastercoach og udviklingskonsulent, Lisbeth Bladbjerg.

Stress er ikke en diagnose, men det er en alvorlig tilstand, der er udløst af overbelastning i for lang tid. I værste fald kan det koste dig livet. Ifølge Stressforeningen dør 1400 danskere hvert år af stress, og hver 5. der bliver sygemeldt med stress kommer aldrig tilbage til arbejdsmarkedet.

Britta Knudsen, tillidsrepræsentant ved Reno Djurs

Britta Knudsen, HK tillidsrepræsentant ved Reno Djurs

Privatlivets skyld

Deltagerne i konferencen blev bedt om at fortælle, hvordan stress bliver omtalt ude på arbejdspladserne.

- Arbejdsgiverne siger, at det er privatlivets skyld, lød det fra en.

En anden slog fast, at det er helt almindeligt, at stress bliver efterfulgt af en stemning om, at ’kan du ikke klare jobbet, så må du finde et andet’.

- Derfor har vi brug for nogen, der tør være så modige, at de bryder barriererne og siger det højt, hvis de ser en kollega være stresset. For en kollega, der er så stresset, at der skal gribes ind, kan ikke selv se det. De har brug for vores hjælp, fortalte mastercoach og udviklingskonsulent, Helle Kibsgaard.

Ifølge Bladbjerg Kibsgaard, er der alt for mange, der tror på myter, der er opstået dengang, hvor viden om stress var begrænset. Derfor tror vi stadig, at stress typisk rammer svage kvinder, eller de mennesker, der har svært ved at sige fra.

- Vi møder også ofte holdningen hos både arbejdsgivere og kollegaer, at stress intet har med arbejdet at gøre, men alene skyldes at den stress-ramte har alt for travlt med at bage speltboller i fritiden. Det er, for at sige det lige ud, noget sludder. Alle kan blive overbelastet. Enten af arbejdet eller noget i privatlivet. Og alle kan blive overbelastet i så lang tid, at det ender i stress, lød det fra Lisbeth Bladbjerg.

På de østjyske arbejdspladser kender tillidsrepræsentanterne da også til myterne.

- Stress er et tabu. Man føler ikke, at man slår til, hvis man har stress. Jeg tror mange, både ansatte og chefer, opfatter det som et svaghedstegn at have stress, fortalte Britta Knudsen, TR hos Reno Djurs, og hun blev bakket op af Dorte Staal, der er AMR hos Jobcenter Skanderborg:

- Vi er ikke kommet dertil endnu, hvor vi tør sige det til hinanden, hvis vi er pressede mere end hvad godt er, sagde hun.

Dorte Staal th. og Anette Sloth

Anette Sloth, tillidsrepræsentant ved Jobcenter Skanderborg, th. og Dorte Staal, arbejdsmiljørepræsentant ved Jobcenter Skanderborg tv. 

Gode og brugbare redskaber

Myterne kan blandt andet bekæmpes, hvis vi sætter stress på dagsordenen og anerkende, at alle kan blive ramt af stress.

- Vi skal tale højt om det, for det er den eneste måde, vi får frem i lyset, at man ikke er en særlig type, hvis man har stress, men at det faktisk både kan være dig og mig og alle de andre, det rammer, siger Helle Kibsgaard.

I forbindelse med tilbuddet Stress Nej tak! har HK Østjylland, i samarbejde med Bladbjerg Kibsgaard, udarbejdet nogle simple værktøjer, der gør den enkelte i et team, i stand til at bekæmpe stress i hverdagen, så trivslen på jobbet bliver bedre. Et af værktøjerne er SOS-kortet, Signaler Om Stress. Sådan et blev deltagerne bedt om at udfylde.

På kortets ene side skriver man tre ting, man selv er klar over, at der sker med en, når man bliver overbelastet. På den anden side skriver man tre ting, som kollegaerne oplever, at der sker med en, når man bliver overbelastet.

Kort for hovedet, søvnproblemer, kort lunte, indadvendt, hovedpine, manglende lyst. Det var bare nogle af de ting, der blev skrevet på kortene.

- Kortene er rigtig gode til den personlige indsigt. Det er et godt redskab til at sætte fokus på, hvilke tegn, vi selv viser, når vi bliver pressede. Vi ved det jo godt selv, men handler sjældent på det. Med kortet har vi det sort på hvidt, hvad vi skal være opmærksomme på hos hinanden, siger Anette Sloth, TR hos Jobcenter Skanderborg.

Og det er netop meningen med hele konceptet: Vi skal droppe myterne og i stedet være opmærksomme på hinandens symptomer, så vi kan hjælpe hinanden med at stoppe, inden vi når derud, hvor stress ender i en sygemelding.

Stress - nej tak materiale 
 

- Introduktionen til Stress Nej tak! har givet mig et nyt indblik i, hvordan vi kan arbejde med at forebygge stress på min arbejdsplads. Nu skal jeg hjem og overveje, hvordan vi konkret kan bruge det, lød det fra Britta Knudsen.