løhde og vinther

- Jeg løber ikke baglæns, understregede innovationsminister Sophie Løhde over for TV2. Men efter sættemødet med Flemming Vinther, Rita Bundgaard og resten af CFU, var tonen mere afdæmpet end i sidste uge, da ministeren talte om "løngab" i Børsen. Foto: Mikkel Østergaard 

Så mødtes de endelig. Efter en optakt med heftige meldinger fra parterne i medierne mødtes innovationsminister Sophie Løhde (V) og de statsansattes topforhandler, CFU-formand Flemming Vinther, tirsdag eftermiddag for at sætte gang i forhandlinger om den næste overenskomst for 180.000 statsansatte.

’Lærerne først,’ krævede organisationerne for samtlige 750.000 offentligt ansatte før dagens såkaldte sættemøde med Sophie Løhde og hendes embedsmænd.

Kravet hænger sammen med, at de faglige organisationer har indgået en musketer-ed. De vil have vished for, at der er skub i forhandlinger mellem skolelærerne og deres kommunale arbejdsgivere om en aftale om arbejdstid til erstatning for den lov, der i dag regulerer lærernes arbejdstid. Ellers bliver der ingen forhandlinger om OK18 hverken i staten, kommunerne eller regionerne.

Og netop den betingelse for fortsatte forhandlinger var det første, Flemming Vinther nævnte, da han sammen med innovationsmisteren stillede op foran TV-stationernes kameraer efter det en time lange møde.

- Der er sat et møde om lærernes arbejdstid i kalenderen den 21. december. Jeg håber nu på en julegave i form af signaler fra mødet om, at der er en forhandling i gang om en arbejdstidsaftale, sagde de statsansattes chefforhandler.

Når og hvis spørgsmålet om lærernes arbejdstid ikke længere stiller sig i vejen, er begge parter indstillet på at indgå en aftale om nye overenskomster, fortalte de. Den oprindelige køreplan for forhandlingsforløbet lægger op til afsluttende forhandlinger frem mod 10.-11. februar 2018.

- Vi går ind i det her for at lave en aftale, sagde Flemming Vinther. Det var et godt møde, men et resultat ligger ikke lige på den flade, fortsatte han.

Sophie Løhde talte om at ’kridte skoene’, og hun konstaterede, at de to parters krav trækker i hver sin retning. Andet ville også være overraskende, sagde hun.

Nye toner fra Løhde

Op til dagens møde har meldinger fra Sophie Løhde i flere medier om de statsansattes angivelige lønforspring i forhold til de privatansatte sat sindene i kog på sociale medier. 

Innovationsminister Sophie Løhde sagde i sidste uge til dagbladet Børsen, at ’Det er helt uholdbart for samfundsøkonomien, når lønnen i det offentlige i en længere periode er højere end i den private sektor, og vi skal have lukket løngabet.’

Men da hun sammen med Flemming Vinther mødte pressen på stengangen i Finansministeriet var tonen mere forsonlig:

- Jeg er da ærgerlig over, at der er startet noget, der efterhånden ligner en mindre kampagne på baggrund af noget, som jeg aldrig nogensinde har sagt. Jeg har hverken udtrykt, at der har været holdt lønfest, at der nogen, der har fået for meget i løn, at der er nogen, der skal sættes ned i løn, eller at jeg skulle være så naiv at tro, at vi lander en nul-aftale.

- Vi er klar til fair og frie forhandlinger om alle de krav, som bliver bragt til forhandlingsbordet. Og det samme har jeg en forventning om, at man også er på den anden side af bordet, sagde ministeren.

 

Det skrev Børsen om offentligt ansattes løngab

Innovationsminister Sophie Løhde sagde 12. december til Børsen, at: 
"Vi bruger cirka 330 milliarder kroner på løn i den offentlige sektor, og derfor er lønudvikling også helt central ved overenskomstforhandlingerne. Det er helt uholdbart for samfundsøkonomien, når lønnen i det offentlige i en længere periode er højere end i den private sektor, og vi skal have lukket løngabet."

Og avisen skrev, at: 
Var løngabet blevet blevet lukket, havde de potentielle mindreudgifter årligt været på 6,2 milliarder kroner, svarende et års løn til cirka 13.000 politibetjente. 
I perioden 2015 til 2018 betyder det en merløn på samlet 18 milliarder kroner, oplyser Sophie Løhde. 

Danske Bank: For høj offentlig løn til skade for eksport og jobskabelse
På samme side i Børsen udtalte cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian, at: "Når lønnen i det offentlige stiger mere end lønnen i det private, så bliver det vanskeligere for virksomhederne at rekruttere de medarbejdere, de har behov for" og det kan være "til skade for konkurrenceevne, eksport og privat jobskabelse."

DA: Skadelig for velstand og velfærd
Viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Pernille Knudsen sagde, at "en offentlig lønudvikling, der tvinger lønnen op i det private, og dermed hæmmer vores konkurrenceevne, er direkte skadelig for vores velstand og velfærd."