Feriedage 2018
Julen står for døren, og med den også nogle dages juleferie til de fleste. 

Men det er ikke den perfekte arbejdstagerjul i år. Juleaften falder en søndag, hvilket vil sige, at 1. og 2. juledag ligger mandag og tirsdag. Du skal altså bruge tre af dine egne fridage, hvis du vil forlænge juleferien til weekenden. 

Fridagene faldt generelt ikke for heldigt i 2017, hvor eksempelvis Grundlovsdag den 5. juni og 2. pinsedag faldt på præcis samme dag – altså én fridag for to fridages pris for mange lønmodtagere. 

Glæd dig til næste år
Men feriedagene falder noget heldigere i 2018, viser denne glimrende oversigt, som Samvirke har lavet - se oversigten her.

I alt er der 13 fridage i 2018, der ikke ligger på en weekenddag. I 2017 var det kun ni fridage.
  1. maj falder på en tirsdag - gælder dog kun et mindretal af HK/Privats medlemmer. Tjek eventuelt din overenskomst på MitHK.dk.
  2. pinsedag er mandag d. 21. maj og ramler derfor ikke sammen med Grundlovsdag
  Grundlovsdag falder som altid d. 5. juni, som i 2018 er en tirsdag
  24. december er en mandag i 2018. Det betyder, at helligdagene 1. og 2. juledag ligger tirsdag og onsdag. Dermed skal du kun bruge to egne fridage på at forlænge juleferien til weekenden

I alt får du fri i 147 dage i 2018, hvis man tæller weekender, fem ugers ferie og en eventuel 6. ferieuge med. Ud af et år på 365 dage giver det 218 arbejdsdage. Det er 3 fridage flere end 2017 - og 6 flere end 2016. 

Nyd dine fridage, siger vi fra HK/Privat.