En arbejdsmarkedsforsker sår nu tvivl om værdien af hele måden, der forhandles overenskomster på i det offentlige. Det sker alt imens, HK Kommunal og de andre organisationer samlet i Forhandlingsfællesskabet venter på, at de kommunale og regionale arbejdsgivere indleder nogle reelle forhandlinger med lærerne om en ny arbejdstidsaftale, så OK18-forhandlingerne kan genoptages.

Om de aktuelle overenskomstforhandlinger, der altså nu er sat på standby, ender i en konflikt til foråret, står foreløbigt hen i det uvisse. Men man vil helt generelt se flere og flere konflikter på det offentlige arbejdsmarked, hvis ikke der indføres nye måder at forhandle overenskomster på. Det mener Laust Høgedahl, postdoc ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

Overenskomster er kilde til besparelser

Laust Høgedahl forklarer, at man på det offentlige arbejdsmarked forhandler på samme måde som på det private arbejdsmarked.

- Men hvor en konflikt på det private arbejdsmarked koster både arbejdstagere og arbejdsgivere penge, så tjener det offentlige på en konflikt, fordi der ikke skal udbetales løn, men hvor det offentlige stadig får indtægter i form af eksempelvis skatter, siger arbejdsmarkedsforskeren til DR Nyheder.

Derfor er der ifølge Laust Høgedahl flere konflikter på det offentlige arbejdsmarked end på det private, og hvis ikke man skifter forhandlingsmetoder, kan man se frem til endnu flere konflikter på det offentlige arbejdsmarked, mener forskeren.

- Offentligt ansattes løn- og arbejdsvilkår er i stigende grad blevet kilde til besparelser. Og når arbejdsgiverne samtidig er lovgivere og budgetmyndighed, så har de fat i den lange ende og kan trodse konflikter og presse deres krav igennem, siger Laust Høgedahl.

Fokus på politikernes arbejdsgiverrolle

På den baggrund foreslår arbejdsmarkedsforskeren, at overenskomstforhandlingerne på det offentlige område bliver grebet an som i Sverige, hvor der gennem institutionen Arbejdsgiverværket er en armslængde mellem politikerrollen og arbejdsgiverrollen.

Arbejdsgiverværket er uafhængig af det politiske system og fungerer som en professionel arbejdsgiverorganisation på samme måde som i den private sektor.

I KL er formand for Løn- og Personaleudvalget, Michael Ziegler, ifølge DR ikke enig i, at der, som arbejdsmarkedsforskeren påpeger det, er et misforhold mellem lønmodtagernes og arbejdsgivernes muligheder i et overenskomstforløb.

- Jeg mener ikke, at der er et misforhold. Det er rigtigt, at der er andre roller på det offentlige område end på det private, men det ligger i sagens natur, at det kan man ikke konstruere sig ud af, siger han.

Forhandlingerne om en ny overenskomst skal være på plads den 1. april 2018.

Artiklen er opdateret 03. januar 2018