HK Kommunals forhandlingsudvalg foran Danske Regioner

 

Torsdag 4. januar blev dagen for præsentation af overenskomstkrav på det regionale område, og HK Kommunals repræsentanter fik sig en mindre overraskelse med hjem fra besøget hos Danske Regioner på Dampfærgevej i det nordøstlige København. Kompetencefonden for de 15.800 HK'ere i regionerne, dvs. lægesekretærer, it-medarbejdere, ansatte på vagtcentraler og mange andre administrative medarbejdere, er for nylig løbet tør for penge, så HK Kommunal lægger vægt på en videreførelse af fonden efter OK18 med flere penge.

- Vi havde en forventning om, at de regionale arbejdsgivere efterhånden havde erkendt, at der er et behov for ekstra midler til kompetenceudvikling. I alt er der gennem flere overenskomstperioder givet 2.000 bevillinger til HK'ere i regionerne, og HK Kommunal har selvfølgelig selv et krav om flere penge til kompetenceudvikling. Men det har de regionale arbejdsgivere altså ikke. Det kom bag på os, fortæller formand Bodil Otto, der sammen med det øvrige forhandlingsudvalg, lægesekretærformand Nathali Schaap Degn, næstformand Mads Samsing og formand for HK Kommunal Hovedstaden Winnie Axelsen, havde medlemmernes 20.000 ønsker og ideer med til præsentationen hos Danske Regioner.

KL har stillet kravet

Overraskelsen skal ses i lyset af, at bevidstheden om Kompetencefondens betydning står mere klar hos kommunernes arbejdsgivere. Da der på dette område blev udvekslet krav lige før jul, var krav om fortsættelse af Den Kommunal Kompetencefond på ønskesedlen hos både Kommunernes Landsforening og HK Kommunal.

- Det oplevede vi som meget positivt og som en anerkendelse fra de kommunale arbejdsgiveres side. Og efterspørgslen på støtte til uddannelse er lige så stor hos vores medlemmer i regionerne, fortæller Bodil Otto.

Spot på lægesekretærernes arbejdstid

Besøget på Dampfærgevej afslørede også, at regionernes arbejdsgivere ønsker at kigge nærmere på lægesekretærernes arbejdstid. Det er formuleret som et ønske om en "drøftelse", og det er endnu for tidligt at sige, om en drøftelse kan føre til ændringer på det punkt i den kommende overenskomst. Lægesekretærernes arbejdstid har været genstand for større analyser i de senere år, uden at der på den baggrund har tegnet sig noget klart billede af, hvordan eventuelle ændringer kunne se ud.

Motivet bag arbejdsgivernes ønske om en drøftelse kommer ikke foreløbig til at stå mere klart, for de konkrete forhandlinger på hele det offentlige område ligger stille. Alle de faglige organisationer har indgået en solidarisk aftale om, at man ikke går videre, før der er seriøse forhandlinger om lærernes arbejdstidsaftale. Organisationerne gør den 12. januar status over situationen på det område.

Frit valg bliver et tema

Før denne dato bliver der altså ikke forhandlingerne om hverken de fælles overenskomstkrav, fx forbedring af reallønnen, eller de særlige krav fra de enkelte organisationer. HK Kommunals medlemmer har udtrykt deres ønsker på 7.500 postkort med cirka 20.000 forslag og ideer, der alle er læst og registreret.

En del af dem er samlet i et krav om flere individuelle valg, for mange medlemmer har ønsket nye, individuelle muligheder for at skrue deres arbejdsliv sammen. Det kan være i form af for eksempel flere fridage frem for indbetaling til pension. "Frit valg" vurderes at blive et større tema, når de reelle forhandlinger går i gang, hvilket altså tidligst bliver efter den 12. januar.