Voksende pres truer meningen med arbejdet
15. januar 2018 | HK Stat | Alexander Mejdahl Jeppesen | Rasmus Lindharth
Årtiers fokus på effektivitet, pressede, måltalsjagtende ledere og konstante forandringer har ædt de statslige medarbejderes arbejdsmiljø. Nu er det så slemt, at HK Stat-medlemmer ringer ind til deres lokalafdelinger og græder. Nok er nok, siger næstformand Peter Raben.
6 ud af 7 HK-afdelinger har inden for den seneste måned oplevet HK'ere, der ringer ind og græder, fordi de ikke længere kan klare presset på deres statslige arbejdspladser. Det har HK Statbladet erfaret ved en rundringning til afdelingerne i uge 50, 2017. Her høres det blandt andet, at lederne er begyndt at tjekke, om medarbejderne virkelig er så syge, at de skal blive hjemme.
Læs på avisen.dk: Ansatte i staten bryder grædende sammen: Føler sig mobbet af ledelsen
- Det er helt vildt og uhørt. For mig står det statslige områdes alarmer og blinker. Det vidner om nogle meget pressede ledere, når de jagter sygefraværet så intensivt. De har taget det til et nyt niveau, siger Rikke Thomsen, der er arbejdsmiljøkonsulent i HK Stat.
Pressede medarbejdere i hele landet
I Midt og Vestjylland havde faglig konsulent Lillian Fredholm senest haft et presset medlem grædende i telefonen, 2 dage før HK Statbladet ringede. Hun fortæller, at så mange medlemmer som aldrig før ringer og er kede af det og siger, at grænsen er nået.
- Nogle føler sig mobbet af ledelsen, fordi de ikke kan nå alle deres arbejdsopgaver. De magter det ikke mere og siger, "jeg kan ikke arbejde hurtigere". Det er ikke kun medarbejderne på over 60, men også unge, der siger, at de ikke kan nå alle deres arbejdsopgaver.
I Sønderjylland oplever faglig konsulent Erik Christiansen ikke gråd, men han har også pressede medlemmer. Og dem, der bliver syge, får kortere snor.
- Presset på de sygdomsramte er langt større end før i tiden. Der er tale om en kraftig stramning, siger han.
Det viser undersøgelsen
6 ud af 7 HK Stat-områder har inden for den seneste måned talt med medlemmer, der græder på grund af deres oplevelse med arbejdsrelateret pres / dårligt psykisk arbejdsmiljø. 5 ud af 7 har haft et opkald indenfor den seneste uge (uge 50, 2017).
Leder tror ikke på lægen
Når Kurt Bosse tager telefonen på Hersegade i HK Sjællands Roskilde-kontor og får et medlem i røret, hører han ofte en fortælling om ledere, der presser HK-medlemmet til at komme hurtigere tilbage i arbejde.Kurt Bosse fortæller om 2 eksempler med særligt insisterende ledere.
- Det ene var en sag, hvor en leder bad om at få lov til at kontakte en sygemeldt HK'ers psykolog og høre, hvad det var, de talte om. Lederen ville gerne vide, om medlemmet var sygt nok til ikke at arbejde. I et andet tilfælde ville en leder ikke tro på en lægeattest, fordi han ikke selv mente, at medarbejderen var syg nok til at være sygemeldt.
Skamfuldt at sige fra
I rundspørgen fortæller samtlige HK afdelinger, at presset på medarbejderne er øget markant de sidste 5-10 år. Desuden oplever HK'erne, at de ikke kan løse deres arbejdsopgaver med den fornødne kvalitet, fordi de simpelthen ikke har tid. Det strider mod den menneskelige natur at levere opgaver, hvor kvaliteten skranter, fastslår Rikke Thomsen.
- Alle vil gerne gøre det godt på deres arbejde. Men hvis man hele tiden føler, at man går på kompromis med sin faglighed, sine opgaver og med sit privatliv, så skal man simpelthen standse op, siger hun.
Det kan være skamfuldt for en medarbejder at sige til sine kolleger, at ’jeg ikke kan præstere på samme niveau, som jeg plejer at gøre, fordi jeg har for travlt’.
- Det kan godt være, at alle kollegerne også løber stærkt – men gad vide, om ikke rigtig mange andre har det på samme måde som dig. Derfor er det vigtigt at dele de her bekymringer. Når man begynder at gå for meget på kompromis med løsningen af sine opgaver og det, der er væsentligt i sit privatliv, er det vigtigt, at man standser op og siger fra.
Peter Raben: Nok er nok
Næstformand i HK Stat Peter Raben understreger, at der også er mange gode arbejdspladser og dygtige motiverende ledere i staten. Men tendensen er et voksende og alt for stort pres rigtig mange steder, siger han.
- Det er også derfor, at vi siger at 'nok er nok' i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger. Vi får hele tiden at vide, at ’staten skal køre længere på literen’, og ’vi skal få mere ud af skattekronerne’ og andre floskler. Men det får man ikke bare ved at piske medarbejderne og tale om dem som en udgift. Lige som man ikke kommer langt med at fylde vand i tanken på sin bil.
Gode råd, hvis du er presset
- Stop op!
- Find ud af, hvad der stresser dig.
- Gør noget ved det.
- Gå til din læge og bliv tjekket, hvis du har stresssymptomer. Din læge kan vurdere, om det er stress, og henvise dig til en stressreduktionsklinik på en arbejdsmedicinsk klinik i din region Inddrag din tillids- og arbejdsmiljørepræsentant.
- Orienter din nærmeste leder om problemet. Gentag, hvis der ikke bliver fulgt op på det.
- Tal med dine kolleger, og gør det til en fælles sag – ikke et individuelt problem.
- Opfordr kolleger i samme situation til også at orientere leder, tillids- og arbejdsmiljørepræsentant. Få din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller HK-afdeling til at kontakte Arbejdstilsynet, hvis der fortsat er problemer på din arbejdsplads.
Det hører de faglige konsulenter fra medlemmerne
Lilian Fredholm, HK MidtVest (Jylland):
Nogle føler sig mobbet af ledelsen, fordi de ikke kan nå alle deres arbejdsopgaver. De magter det ikke mere og siger "jeg kan ikke arbejde hurtigere". Der bliver sparet i det offentlige hvert år. Medarbejderstanden reduceres – men det gør antallet af arbejdsopgaver ikke. Og dem, der bliver syge, får ikke så lang snor.Bent Mortensen, HK Midt (Fyn, øer og Fredericia):
1: Der er for mange opgaver.
2: chefen siger "jeg hører, hvad du siger" – og så gør de noget andet bagefter.
Hvis en medarbejder for eksempel har været inde ved en chef og fortælle, at vedkommende ikke kan nå flere arbejdsopgaver, så oplever medarbejderne, at lederne 10 minutter efter kommer ud og giver dem flere opgaver. De konstante omstruktureringer, omorganisereringer og faldende elevtal (på nogle uddannelsesinstitutioner) betyder, at mange flere er meget mere presset end tidligere.
Kurt Bosse, HK Sjælland:
Der er flere opkald fra medlemmer, (der er ramt af et belastet arbejdsmiljø, red.). Det er ofte kommunikationen, der halter. En bagatel bliver til noget stort. Det er især uddannelsesinstitutionerne, der oplever det i øjeblikket, fordi der er færre til at lave arbejdet. Det ville blive meget bedre, hvis ledelsen orienterede og gav tid til at få budskaberne sendt videre til medarbejderne, for der er rigtig mange forandringer i øjeblikket.
Morten Ridder, HK Nordjylland:
Vi har utroligt mange henvendelser for tiden fra medlemmer, der siger ”jeg har det dårligt på mit job” eller hvor det handler om dårligt psykisk arbejdsmiljø. Der er rigtig mange forandringer som følger af overordnede beslutninger, der som sådan kan være ok, men vores medlemmer står tit tilbage med en følelse af at være blevet ”efterladt på perronen” fordi der ofte mangler en rettidig dialog om det, der skal til at ske.
Ofte er lederen også presset, konfliktsky eller mangler de basale ledelseskompetencer til at instruere medarbejderne og inddrage dem i processen i forbindelse med omstruktureringer, nedskæringer eller andre forandringer. Alt for ofte får lederen simpelthen ikke inviteret medarbejderen ind til en snak, hvor de fortæller, at ”for dig betyder vores omlægning sådan og sådan.”
Lars Hein, HK Hovedstaden:
Vi hører om medlemmer, der har sagt til deres leder, at der er for meget og bedt dem prioritere. Men det hjælper ikke at prioritere lidt, hvis opgavelisten bare bliver længere og længere.
Folk prøver at rumme deres arbejdsopgaver, også selv om der er alt for meget til at man kan nå det. Nogle vender det indad, når de bliver meget pressede, og andre vender det mere udad. Vi ser både tilfælde, hvor medlemmerne har dårlig samvittighed overfor kollegerne selv, når de er blevet sygemeldt med stress. Og så er der tilfælde, hvor presset fører til konflikter med både ledere og i nogle tilfælde andre kolleger.
På nogle arbejdspladser er det blevet et motto, at ”Det er et vilkår.” Det er simpelthen ikke i orden, og det viser jo netop, at man ikke tager ansvar.