- Vi har mange sager for tiden, og det er alt fra elever til folk tæt på pensionsalderen. Det er, som om det er eksploderet. Vi har mange, der er hårdt ramt. Flere ringer og græder og flere bliver sygemeldt.

Sådan siger Lisbeth Holm, der er faglig konsulent i HK Stats største lokalafdeling, Hovedstaden. HK Statbladet har i en rundringning påvist, at ansatte i 5 ud af 7 HK-afdelinger inden for en uge (uge 50, 2017, red.) oplevede, at medlemmer ringede og græd i telefonen, fordi de er pressede på deres job. For de medlemmer, der ender med at blive sygemeldt, er presset også vokset, fortæller HK Stats faglige konsulenter samstemmende på tværs af landet.

Ledere er selv pressede

Tidligere var det generelt sådan, at hvis man var en betroet medarbejder med mange års erfaring, så var der noget snor, hvis man blev langtidssygemeldt. Sådan er det ikke mere, forklarer Lisbeth Holm. 

Lederne er også selv pressede eller også mangler de ledelseskompetencer. Der er jo ingen garanti for, at man er en god personaleleder, bare fordi man for eksempel er professor og ved alt om sit fagområde, siger hun.

Lisbeth Holm er tidligere selvstændig konsulent og coach med en fortid blandt andet som HK-laborant på SSI og tillidsrepræsentant. Som faglig konsulent i HK Stat Hovedstaden har hun universiteterne som sit primære område, men hun taler med medlemmer på tværs af de statslige arbejdspladser i hovedstaden.

- Vi oplever mange sager fra universiteterne for tiden. Både DTU, KU og Aalborg Universitet i København er repræsenteret i statistikken, men det er et generelt problem bredt på mange statslige arbejdspladser, siger hun.

Medarbejdere føler, at de kun bliver set som en udgift

Mange oplever at der kommer besparelser ovenfra, der ikke prioriterer eller skærer opgaver væk – og ikke ser på virkeligheden på de statslige arbejdspladser. Mange medarbejdere oplever, at man kun bliver set som en udgift, og at politikerne ikke ser den værdi, de får for pengene.

- Vi ser ofte, at den udløsende faktor er strukturelle forandringer som fx en omstrukturering, omlægning eller flytning. Det skaber nogle usikkerheder, og hvis de spørgsmål ikke bliver håndteret af ledelsen, kan konflikter vokse og udvikle sig. En anden markant faktor er de evige besparelser, der skærer budgetterne, men sjældent skærer nævneværdigt i opgavemængden. Det fører til flere opkald fra medlemmer, der mærker presset fra en for travl arbejdsdag døgnet rundt.

Mangler 37 timer om ugen

Bo Møller Sørensen har været faglig konsulent i HK siden 1986 og har gennem årene oplevet en markant udvikling i presset på de statslige medarbejdere.

- Indtil omkring år 2000 havde jeg aldrig haft medlemmer, der var så pressede, at de græd. Vi oplevede et skift omkring årtusindeskiftet, da Ny løn begyndte at komme, men de senere år er presset øget markant, siger han.

Og hvis man allerede, inden man møder ind mandag morgen, på forhånd føler, at man mangler 37 timer for at kunne nå sine opgave, er det svært.

- De senere år er arbejdsmiljøet blevet presset markant. Vi har fået mange bisidderroller, hvor medlemmer, der skal til fx en sygesamtale, har brug for en på deres side til at holde lederen i snor. De tør ikke selv tage mødet. Vi oplever i flere sager et pres på de sygemeldte for, at de skal komme tilbage, hvilket slet ikke er hensigten i Finansministeriets vejledninger. Det må slet ikke foregå, fastslår Bo Møller Sørensen.

 

Læs også: Pres truer meningen med arbejdet 

Læs også: Presset på de statslige medarbejdere vokser år for år   

 

Hvad sker der, hvis man bliver sygemeldt med stress?

En stress-relateret langtidssygemelding involverer typisk fx Falck Healthcare eller andre psykologer og egen læge. Og hvis tiden går, kommer det kommunale jobcenter også ind i forløbet.  Hvis du kommer dertil, så spørg lægen, om hun anmelder det til Arbejdstilsynet, hvis du bliver sygemeldt med en arbejdsrelateret sygdom.