5 ud af 7 HK-afdelinger inden for en uge oplevet HK'ere, der ringer ind og græder, fordi de ikke længere kan klare presset på deres statslige arbejdspladser, har HK Statbladet erfaret ved at ringe rundt til afdelingerne.

Her høres blandt andet, at lederne er begyndt at tjekke, om medarbejderne virkelig er så syge, at de skal blive hjemme.  

- Det er helt vildt og uhørt. For mig står det statslige områdes alarmer og blinker. Det vidner om nogle meget pressede ledere, når de jagter sygefraværet så intensivt. De har taget det til et nyt niveau, siger Rikke Thomsen, der er arbejdsmiljøkonsulent i HK Stat.

Pressede ledere presser nedad

Noget af det, HK Statbladet hører, er, at lederne er pressede og ude af stand til hjælpe deres medarbejdere, når de prøver at sige stop. Rikke Thomsen ser også oftere og oftere dårlig ledelse, men man kan ikke udelukkende placere aben hos lederne, mener hun. For lederne befinder sig i et krydspres mellem medarbejdere og dikterede sparekrav ovenfra.

- Lederne er så pressede til at opfylde præstationsmål og samtidig arbejde med færre resurser. Når ledelsen er presset, presser de nedad i organisationen. Der er så mange ting, som gør, at man ikke bare kan sige, at det er de lokale ledelser, der er nogle skurke. Men, de lokale ledere burde også presse opad og stille krav om flere resurser, der kan aflaste deres medarbejdere.

Forkert fokus på sygefravær

På nogle statslige arbejdspladser udarbejdes koncepter for, at ledere skal være i mundtlig kontakt med en syg medarbejder på 1., 4. og 10. sygedag, oplyser Rikke Thomsen.

Hos HK Sjælland oplever faglig konsulent Kurt Bosse, at ledere er begyndt at stille spørgsmålstegn ved lægeattester og i et enkelt tilfælde har en leder bedt om at komme i kontakt med en sygemeldt medarbejders psykolog.

- Det er simpelthen uhørt. Det er et kæmpe tillidsbrud, og det skal bare ikke foregå. I de her tilfælde betjener de sig af metoder, som er helt uacceptable, og som de ikke ville kunne forsvare etisk, hvis de blev vækket midt om natten, fastslår Rikke Thomsen.

Gennem de seneste år har HR-afdelinger og centrale ledelser på de statslige arbejdspladser haft alt for meget fokus på sygefravær, frem for et fokus på et godt arbejdsmiljø, konstaterer Rikke Thomsen.

- I stedet for at jagte sygefraværet, burde lederne jage arbejdsglæde, tid til fordybelse og pauser til kropslig restitution, så man ikke bliver syg af sit arbejde.

Gigantisk forandringshastighed

Ifølge Rikke Thomsen udgør de konstante forandringer sammen med de årlige 2-procents besparelser en byrde, der øges år for år. Forandringerne består blandt andet i konstant udvikling af nye it-systemer og omorganiseringer – centraliseringer og/eller fusioner.

- Vi bliver nødt til at stoppe op og se tilbage på den udvikling, der har været. Fordi der i øjeblikket er den her gigantisk høje forandringshastighed, bliver det endnu væsentligere at stoppe og kræve at planlægge pauser, hvor man får skabt refleksionsrum.

Årtiers besparelser
Omprioriteringsbidraget er regeringens ord for hvert år at tage 2 procent af de statslige budgetter. Tidligere var uddannelses- og kulturområderne undtaget, men fra 2015 blev de også omfattet af besparelserne.
Det vil sige, at alle statens arbejdspladser hvert år skal levere en besparelse på 2 procent.
Tidligere var også kommunerne omfattet af et omprioriteringsbidrag på en procent om året, men det blev afskaffet i sommeren 2016.
HK Stat arbejder politisk for at få fjernet omprioriteringsbidraget.
Siden 1980’erne er bevillingerne til de statslige arbejdspladser under skiftende regeringer hvert år blevet beskåret med en fast procentsats.
Grønthøsterbesparelser og salamibesparelser har nogle kaldt metoden. 

For Rikke Thomsen er det vigtigt, at medarbejderne mærker efter.

- Vi bliver nødt til at være opmærksomme på alle de små tendenser, der ender med at blive til større ændringer. For ét er, at alt for meget arbejde gør os mere pressede, så vi skal løbe hurtigere og ikke får holdt de nødvendige pauser. Noget andet er det, forandringerne skaber. Er det et spændende arbejde, der giver mulighed for læring og udvikling og ikke mindst er det fortsat meningsfuldt? Det større pres i dagligdagen gør, at der bliver mindre plads til at tænke over arbejdet og forholde os til forandringerne i et længere perspektiv.  

Skamfuldt at sige fra

I rundspørgen fortæller samtlige HK afdelinger, at presset på medarbejderne er øget markant de sidste 5-10 år. Desuden oplever HK'erne, at de ikke kan løse deres arbejdsopgaver med den fornødne kvalitet, fordi de simpelthen ikke har tid.

Det strider mod den menneskelige natur at levere opgaver, hvor kvaliteten skranter. En menneskelig grundforudsætning er, at man gerne vil gøre det gode stykke arbejde, fastslår Rikke Thomsen.

- Alle vil gerne gøre det godt på deres arbejde. Men hvis man hele tiden føler, at man går på kompromis med sin faglighed, sine opgaver og med sit privatliv, så skal man simpelthen standse op, siger hun. Det kan være skamfuldt for en medarbejder at sige til sine kolleger, at ’jeg ikke kan præstere på samme niveau, som jeg plejer at gøre, fordi jeg har for travlt’.

- Det kan godt være, at alle kollegerne også løber stærkt – men gad vide, om ikke rigtig mange andre har det på samme måde som dig. Derfor er det vigtigt at dele de her bekymringer. Når man begynder at gå for meget på kompromis med løsningen af sine opgaver og det, der er væsentligt i sit privatliv, er det vigtigt, at man standser op og siger fra.

Læs også: Voksende pres truer meningen med arbejdet