DM i Skills 2018 sluttede med et stort show i MCH i Herning lørdag eftermiddag, hvor vinderne på scenen blev kåret af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

 

Vinderne af DM i Skills i detailhandel 2018.

Charlotte Halberg Paulsen og Mille Glerup Christensen på scenen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Foto: Per Daugaard/SkillsDenmark.

Inden for detailhandel var det Charlotte Halberg Paulsen og Mille Glerup Christensen, begge fra Aalborg og Aalborg Handelsskole, der løb af med sejren, mens mediegrafiker Benjamin Aa Nygaard, Viby J og Aarhus Tech blev kåret som Danmarks bedste.

Vinderen i DM i Skills mediegrafiker 2018

Mediegrafiker Benjamin Aa Nygaard, Viby J og Aarhus Tech blev kåret som Danmarks bedste. Foto: Per Daugaard/SkillsDenmark.

I alt ca. 300 af de dygtigste unge fra erhvervsuddannelserne havde i tre dage knoklet for et Danmarksmesterskab. Der blev dystet inden for 42 fag, og 48.000 tilskuere lagde vejen forbi MCH i Herning torsdag, fredag og lørdag 18.-20. januar.

 

 

Mange af de besøgende kom forbi HK’s stand i Hal L, hvor der var mulighed for at prøve VR-briller, vinde iPads og høre om rettighederne på arbejdsmarkedet og de tilbud, HK har.

 

Vi siger tak til de mange, som kiggede ind.

 

 
Artiklen er opdateret 22. januar 2018